– Nel 2030, il 10% dei più ricchi pagherà in media più di 90.000 corone danesi in meno di imposta sul reddito rispetto a quanto avrebbero pagato se le norme fiscali fossero rimaste invariate dall’inizio del nuovo millennio. Per il 10% più povero lo sgravio fiscale ammonta a circa 2.500 corone danesi. Sono quindi i più ricchi ad aver chiaramente guadagnato dalla politica fiscale perseguita.
– Quando si dà priorità all’allentamento delle tasse con ingenti somme di miliardi, ci sono meno fondi da investire nei servizi di welfare pubblico. Colpisce in misura maggiore i gruppi a basso reddito, poiché per loro il servizio pubblico significa relativamente di più.
– Il decimo più povero avrebbe quindi potuto ricevere più assistenza pubblica equivalente a circa 21.000 DKK, mentre il decimo più ricco ha perso solo un’assistenza pubblica equivalente a circa 15.650 DKK.
– Una volta fatto il calcolo complessivo delle agevolazioni fiscali e dell’uso alternativo per il consumo pubblico, il 40% della popolazione con il reddito più basso ha complessivamente perso le riforme fiscali concordate in questo millennio.
https://www.ae.dk/analyse/2026-03-det-21-aarhundredes-skattereformer-de-rigeste-har-faaet-flere-penge-de-fattigste
di Top_Guarantee4519
11 commenti
Husk nu på at det er de rige som skaber arbejdspladserne. De rige skal bare have alle de fordele de kan komme i nærheden af, på bekostning af os andre.
*ironi*
Påmindelse om at skatter typisk er en procent, og grunden til lettelser gavner rige mere er fordi de typisk betaler mere.
Ved AE hvordan procenter virker?
Så du fortæller mig altså at når man betaler mere i skat, og får en skattelettelse, så er den også større!? wow.
>Den fattigste tiendedel kunne således have fået mere offentlig velfærd
Det kunne de have fået, men det ville de ikke. Det offentlige er et bundløst hul, hvor økonomiske midler forsvinder hen og ikke gavner nogen.
Real lønninger? Vækst? Procent regning?
Den måde du tænker på er vel en grundlæggende tanke om at de penge man tjener, er statens først og fremmest og så får man selv lov til at beholde noget bagefter, eller om det er rent faktisk er dine penge som du tjener og bagefter afleverer i skat. Den har diskussion har Carl Valentin allerede tabt samfundsdebatten.
Derudover går du af fra at det er et nulsumsspil, én kage som man så fordeler ud fra, hvilket heller ikke er korrekt anskuet. Og nej, vækst i et samfund er ikke det samme som trickle Down, det er simpelthen så dumt når i skriver det.
AE er CEPOS med omvendt fortegn.
Bias og selektive vinkler.
Her har de udelukkende fokus på offentligt forbrug, men overser udvikling i vækst, arbejdsudbud og realløn.
Danmark har i perioden utvivlsomt udviklet sig og er blevet et bedre sted – også for bunden af Danmark. Man kan godt blive lidt træt af de uendelige vinkler på dårligdomme i dansk politik.
Kæmpe overraskelse at de rigeste kan finansere lobbyisme på vegne af deres social klasse, til modsætning af de dødelige lønmodtager, således de rige står til at få gevinst for det. Der er vel nok en grund til at kun Ø og A har åben billag angående hvem de får partistøtte af, da resterende har annonyme “erhvervsklubber” og “erhvervsforeninger” til at støtte dem.
Jamen, det er vel sådan det går hvis man er arbejdsgiver med mange ansatte. Så tager man forretningsmæssige chancer, og nogen bliver rigere, andre bliver fattige.
I jantelovens Danmark, så er det problematisk for dem der lykkedes, da janteloven slår hårdt ned på succes i erhvervslivet.
Alle er sgu da blever markant rigere.
Husk på, AE er venstreføjens svar på CEPOS, der konstant fordrejer beregninger for st fremme en politisk agenda.
Sandheden kommer i anden række…
AE er jo skabt til at understøtte Socialdemokratiet, men fremstå som uvildige.
Alt hvad der kommer fra AE er nok koordineret med Socialdemokratiet så det passer ind i det narrativ de vil have i valgkampen.
Man bør huske på at der sidder to socialdemokratiske folketingsmedlemmer i AE’s rådgivende råd: [Bestyrelsen og det rådgivende råd | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd](https://www.ae.dk/om/bestyrelsen-og-det-raadgivende-raad)