Economista di fama mondiale sull’imposta patrimoniale: »Bisogna attaccare su tutti i fronti. Le tasse sul reddito e sulle successioni non bastano’

Fint interview, der kommer med mange gode pointer vedrørende formueskat. Jeg synes det er en teoretisk vigtig skat at have, men der skal designes godt, hvis den skal have en overordnet positiv effekt. En meget vigtig ting er at have et anti-eksil-skjold, for at gøre det mindre attraktivt at udflyttet – generelt er der meget at lære fra Norge og andre lande, men en formueskat **kan** skabes på en måde, som er godt for Danmark både for ulighed men også rent økonomisk.

—

Debatten om formueskat handler grundlæggende om spørgsmålet: Hvordan skal vi håndtere den stigende økonomiske ulighed?

Her kan en formueskat være en del af svaret. Men den kan ikke stå alene, siger den verdenskendte franske økonom Gabriel Zucman.

Han er professor ved Paris School of Economics, hvor han har specialiseret sig i skattely, skatteunddragelse og ulighed.

Desuden leder han EU Tax Observatory, et forskningsinstitut, der undersøger, hvordan de allerrigeste i Europa undgår skat. Tidligere har han rådgivet politikere som Elizabeth Warren og Bernie Sanders i USA.

»Indkomstskatten alene er ikke nok til at beskatte de største formuer ordentligt«, siger Zucman.

»Forskning fra omkring ti lande viser, at de allerrigeste ofte undgår indkomstskat ved at indrette deres formue på en sådan måde, at de genererer lille eller ingen skattepligtig indkomst«, siger han.

Det sker blandt andet ved, at en del af de allerrigestes formue ligger i aktier eller selskaber, hvor værdien kan stige uden at blive beskattet, så længe aktierne ikke sælges.

FAKTA
Formueskat
Socialdemokratiet foreslår en skat på formuer over 25 mio. kr. for enlige og 50 mio. kr. for par. Satsen skal ifølge forslaget være 0,5 pct. om året, og skatten skal kun betales af den del af formuen, der ligger over grænsen.

Ifølge Socialdemokratiet vil en sådan formueskat give staten indtægter på omkring 6,5 mia. kr.

Skatten kritiseres af såvel højrefløjen som erhvervslivet. Ifølge Dansk Industri vil en sådan formueskat gøre Danmark fattigere og svække konkurrenceevnen.
FAKTA
Formueskat
Socialdemokratiet foreslår en skat på formuer over 25 mio. kr. for enlige og 50 mio. kr. for par. Satsen skal ifølge forslaget være 0,5 pct. om året, og skatten skal kun betales af den del af formuen, der ligger over grænsen.

Ifølge Socialdemokratiet vil en sådan formueskat give staten indtægter på omkring 6,5 mia. kr.

Skatten kritiseres af såvel højrefløjen som erhvervslivet. Ifølge Dansk Industri vil en sådan formueskat gøre Danmark fattigere og svække konkurrenceevnen.
Ifølge Zucman har et socialt retfærdigt skattesystem tre søjler:

En progressiv indkomstskat, progressiv arveafgift og progressiv formueskat.

I denne sammenhæng betyder »progressiv«, at skatten stiger med indkomsten eller formuen. Altså: Jo rigere man er, jo højere procent af sin indkomst eller formue betaler man i skat.

Zucmans forskning viser, at verdens rigeste ofte betaler langt mindre i skat, end deres indkomst og formue tilsiger.

»Overalt i verden finder de allerrigeste måder at undgå indkomstskat på«, siger han.

»Et ideelt skattesystem bør derfor også have en skat baseret på formue. For formuen er langt sværere at manipulere end indkomsten, og den er bredere defineret: værdien af det, man ejer, minus gæld. Derfor er en årlig skat på meget store formuer vigtig som supplement til indkomstskatten«.

I Frankrig kender alle Zucman-skatten, hans forslag om en årlig skat på to procent af formuer på mere end 100 millioner euro. En skat, der er blevet drøftet i parlamentet, men ikke indført.

Ifølge Socialdemokratiet vil en formueskat på 0,5 procent for borgere med formuer over 25 millioner kroner give omkring 6,5 milliarder kroner årligt til statskassen.

Zucman kalder forslaget »beskedent«, men et skridt i den rigtige retning. Hvis det udformes rigtigt.

»Man skal ikke bare gentage gamle opskrifter. Man skal gøre det bedre end den danske formueskat, der eksisterede indtil 1997«, siger han om skatten der eksisterede i årtier og blev ændret og udhulet gennem årene.

Store formuer giver ifølge Zucman typisk et årligt afkast på omkring seks procent. En mere effektiv model ville derfor ifølge professoren være en årlig formueskat på omkring to procent, så de rigeste betaler en skattebyrde mere på linje med andre grupper i samfundet.

»Med 0,5 procent vil deres samlede skattesats stadig være lavere end gennemsnitsdanskerens«.

»Holder ikke«
Kritikere som Dansk Industri mener, at en formueskat vil gøre Danmark fattigere og hæmme investeringer. At en formueskat vil ramme virksomheders evne til at udvikle sig, fordi en formue ikke bare er penge, der står på en konto, men værdier, der arbejder i virksomhederne.

Zucman ryster på hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
»Det argument holder ikke«.

»Formueskatten er ikke en skat på virksomheder, men på personer med meget store formuer. I langt de fleste tilfælde har de personer rigeligt med midler til at betale 0,5 procent«.

Zucman anerkender, at der kan være »sjældne tilfælde«, hvor de kan være nødt til at sælge en lille del af deres aktier for at betale skatten:

»Men salg af aktier i en virksomhed vil ikke få virksomheden til at stoppe driften. Små ændringer i ejerstrukturen sker hver dag, og det fungerer fint«.

Professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand, Michael Svarer, har til DR sagt, at en formueskat vil føre til mindre incitament til at investere og spare op og gå ud over økonomisk vækst.

Den bekymring giver kun mening ved meget høje skattesatser, siger Zucman.

»Tanken om, at folk stopper med at spare op, innovere eller starte virksomheder på grund af en skat på 0,5 procent, er næsten umulig at tro på«.

Tværtimod mener han, at de penge, staten i så fald indhenter, styrker økonomien, hvis de investeres i uddannelse, forskning og infrastruktur.

»Væksten i et land bliver ikke skabt ved at fritage de rigeste for skat, men gennem massive offentlige investeringer. Det har været kernen i Skandinaviens og Europas udvikling i det 20. århundrede«.

Formålet med Socialdemokraternes formueskat er at reducere uligheden i Danmark. Den nuværende regering har dog indført tiltag, der ifølge den danske økonom Peter Birch Sørensen faktisk har øget uligheden, såsom lavere skat på aktier, lempet topskatten og skatten for virksomhedsarvinger. Burde man ikke starte med andre tiltag?

»Man skal angribe på alle fronter. Indkomst- og arveskat er ikke nok – ellers kan de meget rige betale nul eller næsten ingen skat år efter år. Man skal indføre alle tre: gøre indkomstskatten mere progressiv, øge arveskatten og indføre årlig skat på store formuer«.

Værn mod skattely
Jeg spørger Gabriel Zucman, om han kender til den norske formueskat. Den kender han indgående til, siger han underspillet.

»Norge begik den fejl at indføre skatten uden at indføre tiltag mod skatteflugt. Den fejl skal Danmark undgå. Hvis man indfører en formueskat, skal man også sikre, at folk ikke kan slippe for den bare ved at flytte til udlandet«.

Han nævner, at man kan gøre som i USA, hvor amerikanske statsborgere skal betale skat i USA, uanset hvor de bor.

»Vi behøver ikke at være lige så ekstreme. Danmark kunne eksempelvis fortsætte med at beskatte personer i op til 10 år efter et eventuelt skattemæssigt eksil. Norge burde have lavet et sådant ’anti-eksil-skjold’. Danmark kan og skal gøre det langt, langt bedre end det«.

Hvordan skal det gøres bedre?

»Det er meget enkelt. Det er mine tre principper: Ingen undtagelser, altså beskat alle de største formuer til markedsværdi uden undtagelser. Skab et værn mod skattely. Så de rigeste danskere, der flytter til udlandet, er frie til at gøre det, men de skal fortsat betale denne skat i mindst fem eller ti år. For det tredje skal man bekæmpe skattesvindel med større beslutsomhed«.

Er det her forslag på 0,5 procent i virkeligheden den letteste eller mest ufarlige måde at ændre systemet på?

»Der er intet let ved det«, siger han og gnægger lidt. »Du kan jo se al mobiliseringen mod den her form for skat. Det er altid en hård kamp«.

»Danmark kan vise vejen for andre europæiske lande. Hvis man genskaber en formueskat, og den fungerer bedre end før, kan det inspirere andre til at følge trop«.

[Gavelink til artiklen](https://politiken.dk/internationalt/art10763053/Verdenskendt-%C3%B8konom-%C2%BBMan-skal-angribe-p%C3%A5-alle-fronter.-Indkomst-og-arveskat-er-ikke-nok%C2%AB?shareToken=hr6RaWAG0FnQ)

Men måske kunne man sænke indkomst skat hvis man indfører formueskat.

Meget politisk, og ikke synderligt fagligt indlæg af Zucman, hvilket er en gennemgående ting for hans vanvidsforslag. Heldigvis blev han også stemplet ned i Frankrig, som allerede har oplevet hvad øgede skattebyrder gør ved erhvervslivet. Tvivler også på relevansen til danske forhold.

Frankrig er et ekstrem dårligt drevent land, og et skattehelvede, som har gjort at titusindvis af millionærer har fraflyttet Frankrig, hvilket kun har gjort Frankrig værre, og de er på vej mod at gå statsbankerot pga. folk som Zucman.

>»Forskning fra omkring ti lande viser, at de allerrigeste ofte undgår indkomstskat ved at indrette deres formue på en sådan måde, at de genererer lille eller ingen skattepligtig indkomst«, siger han.

Ja, men skat på salg af bolig må man jo ikke snakke om, selvom det er en af måderne en del rigdom skabes på pt i Danmark, men politikerne er jo boligejere, så selv Enhedslisten gider ikke gå med på noget mere “ekstremt” end 15% på milliongevinster.

Man kunne jo evt. se på hvilket svineri det er at folk kan købe boliger til deres børn, og så bare afskrive lånet årligt, uden afdrag. Samt hvordan folk kan tjene mere på at eje en gennemsnitlig ejerlejlighed i København pt. end at have et arbejde over topskattegrænsen.

>Det sker blandt andet ved, at en del af de allerrigestes formue ligger i aktier eller selskaber, hvor værdien kan stige uden at blive beskattet, så længe aktierne ikke sælges.

Øh ja? Ligesom alle andre i verden gør som har en pensionsopsparing eller som investerer i aktier. Hvorfor fanden skulle man også beskatte ikke-realiserede gevinster, skal man også til at beskatte oddset kuponer.

Så længe han ikke forklarer, hvordan man skal håndtere uligheden imellem dansk og multinational ejerskab, når man skævvrider konkurrencen på den måde, så virker det useriøst. Dansk økonomi er sund og rask, i forhold til alle andre EU lande, det burde vi værdsætte og forsætte med at bygge videre på.

Men ja, hvis Afghanistans niveau af lighed (det mest lige land i verden på velstand), så kan vi jo bare ødelægge alle vores lande, så vi alle er lige fattige!

Jeg har aldrig forstået det der argument at formueskatten vil sænke investeringer og udvikling, og så i sidste ende gøre Danmark fattigere. Udover at det jo sådan set er det vi kalder “trickle down economics” som vi ved ikke virker, hvorfor er der ingen der taler for at sænke skatten for de rigeste eller sænke erhvervsskatter?

Hvis det at “tage” penge fra virksomhederne gør Danmark fattigere i sidste ende, jamen så må en sænkning af skatten jo gøre Danmark rigere. Der må være noget fundamentalt jeg har misforstået, fordi det vil jeg mene at selv Blå blok ville synes var skørt?

Der er så dumt et forslag, hvordan skal staten objektivt vurderer værdien af disse ting? Hvad er en bilsamling værd? Hvad med diamanter og andre juveler? Kunstværker? Er en superyacht noget værd, hvordan er brugt markedet for sådan noget?

Vi har lige set staten lave det mest latterlige boligvurderings-lorte-system nogensinde, og nu mener vi de skal værdisætte alt ting, for det er det der kommer til at ske, de rige vil finde ud af hvor de kan placere deres penge så de vurderes til mindst muligt at staten.

Og så for 6,5 milliarder om året? Det kommer til at ændre INTET, vi har set hvordan staten håndterer vores penge allerede nu, de er FUCKING ligeglade, de spilder penge hele tiden. Boligvurderingssystemet kostede dem over 5 milliarder, hvad skal det her nye system koste? Totalt spild af tid og penge.