Tysklands største udfordring forsvarsmæssigt er vel at få vendt mentaliteten i den tyske befolkning til, igen, at ville forsvare Tyskland i tilfælde af krig. Det kræver en større mental omstillling end bare mere materiel/flere soldater.

Jeg synes det er en lidt sær tone som slås an i opslaget og de foreløbige kommentarer. Tyske “mindreværdskomplekser efter 2. verdenskrig,” og noget om “djøfferi.” Jeg er altid kritisk når jeg hører nogen bruge sidstnævnte begreb i hvert fald. Sammensætningen af “mindreværdskompleks”-kommentaren, “de har gjort det før, og kan gøre det igen,” og “Make Europe Great Again,” trækker helt generelt, nogle ret højredrejede konnotationer.

Men jeg er trods alt historiker, og idéen om, at det skulle være nyt, at Tyskland gjorde op med “mindreværdskomplekser” (ikke at jeg mener at Tyskland har haft sådanne i deres forsvarspolitik,) er enormt ladet. Påstanden om tysk “mindreværd” giver ikke rigtig mening, så vil du ikke konkretisere den?

Tysk militærpolitik var i både DDR og BDR en prioritet. Faktisk så meget en prioritet, at da BDR søgte om medlemskab i NATO, at mange europæiske lande, herunder Danmark, vægrede sig ved tanken om et Tyskland der oprustede. BDR ville dengang anerkendes som en markant europæisk magt.

Det skal også siges, at i lang tid var der ikke megen “mindreværd” at spore i BDR: tvært imod, så var der kransenedlægning ved SS-grave, der var store stridigheder om historiografien om nazitiden, og en historisk udstilling der handlede om hvordan det tyske militær var direkte involveret i og støttede op om naziregimet og dets uhyrligheder, blev udsat for et bombeattentat, hvad nogle borgerlige politikere omtalte positivt.

Det der i virkeligheden er tilfældet er, at Tyskland, som en masse andre europæiske magter, inkasserede den såkaldte “fredsdividende” efter Sovjetunionens fald, og nu er begyndt at vende igen. Det har intet med tysk “mindreværd” at gøre. Og hvis der var et tysk “mindreværd,” særligt militært, så er det på mange måder velfortjent. Den tyske hærs involvering i Holocaust, og skiftende tyske regeringers bidrag til at renvaske tyske nazistiske soldaters eftermægle, bør ikke glemmes.

Situationen i DDR var, selvsagt, anderledes. DDR havde også et markant militær, så sig selv som fortsættelsen af den antifascistiske modstand, og havde en klar idé om “dem selv,” altså socialister og kommunister, minoriteter, osv., som nazisternes første ofre, og som noget de havde brug for et stærkt militær for at forsvare sig imod. Selvfølgelig med flere nuancer osv.

Krigen i Ukraine har jo kun stået på i 12 år, men hellere sent end aldrig. I går havde været bedst, men i dag er stadig bedre end i morgen. EU skal virkelig til at tage tingene seriøst.

Skal nok gå godt når AfD kommer til magten.. med Tysklands skræntende økonomi og voksende immigrationsproblem.

Altså fint nok, men Tyskland er også hardcore pro-Israel. Muligvis det mest pro-Israel land i EU. Det er farligt at lade sådan et land få alt for meget magt.