Si prospetta una presidenza importante (Consiglio Artico), ma la distribuzione dei ruoli nel Commonwealth vacilla

Det er jo lidt interessant af flere årsager. Som DR selv nævner, så kører Arktisk Råd på lavt blus, og det er uklart om det stadig er (meget) relevant i 2026, når vi overtager formandskabet. Men lige meget hvad, så er det dybt pinligt, at vi *stadig* står uden en Arktisk strategi. Det er vores hjemmebane. Det skal altså fungere. Så kan det godt være, at ambassadører typisk kommer fra udenrigstjenesten og deres baggrund er (næsten) ligegyldig, men det her er jo et kerneområde for Grønland hvor følelserne sidder på tøjet (ofte af god grund), så forhåbentligt kan mande finde et kompromis. Jeg kunne for eksempel godt forestille mig en politisk udpeget ambassadør/repræsentant med en viceambassadør/souschef fra Udenrigstjenesten.

Der er behov for en løsning snart, for ellers risikerer vi, at Danmark og Grønland mister muligheden for at have noget at sige i Arktis. Det er specielt bekymrende, hvordan det umiddelbart ser ud til, at flere og flere større stater og organisationer (USA, Kina, og endda Kommissionen) udbygger deres repræsentationer på Grønland, som kan fungere som en vej udenom Rigsfælleskabet.

Derudover, så er det jo også bekymrende at forholdet i Rigsfælleskabet ikke virker, når vi er på vej ind i et meget større (og vigtigere) formandskab: det Europæiske Råd i 2025. I EU skal vi altså være en vigtig stemme på det her område, og det duer ikke, at vi ikke kan tale med en stemme eller i det mindste bare har en fælles strategi.