Personligt er jeg stolt over at bo i et samfund som er så progressivt og veldrevet, at vi har råd til at tage os af de aller svageste også. Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal smide rundt os med penge uden at tænke os om, men lige meget hvad kommer vi ikke udenom at nogle borgere bare koster samfundet mere end andre.
Fine-Database7716 on
tja, det er jo altid udfordringen med sådan noge udsatte typer
Enten bruger staten en formue på sociale ydelser, botilbud, vagtordning osv…
…alternativt skal staten betale for øget politi, og håndtere den “udgift” der vil være i at ha at bunden af samfundet bliver pilrådent og går til i stoffer, alkohol og psykoser. Dvs, at andre normale mennesker kommer til at lide på den bekostning, når junkier og pushere øger kriminaliteten i områder og gør dele af danmark mere usikre.
Det er ikke en perfekt løsning – og jeg kan godt se at det kan virke som et bundløst hul der bare bliver dumpet penge i, men at hjælpe de her folk med at holde røven lige over vandskorpen hjælper den vej med at holde resten af samfundet lidt bedre også.
Top_Guarantee4519 on
Jeg havde en ven, der allerede udviklede de første skridt til alkoholmisbrug inden han blev teenager. Ikke overraskende med de kort han havde fået på hånden. Mængden af tabte muligheder, for at hjælpe, kan ikke tælles på to hænder. Og han var et menneske, der drømte om og kæmpede for et normalt liv. Blandt udfordringer var netop, at dobbeltdiagnosen endte med at blokerer for hjælp. Du skal være ædru for at få hjælp. Bliver du ædru sender vi dig alene hjem. Så kan du tænker over alle dine fejl. Igen. Vi kunne reducerer den økonomiske og menneskelige pris, voldsomt, ved at hjælpe unge udsatte med en målrettet, gennemtænkt og velpolstret indsats.
BrosefDudeson on
Kassetænkningen i systemerne er så forbandet skadelige for rigtig mange mennesker. Alt kan administreres efter en fastlagt kogebog, skal det forstås. Det koster mod, når der skal gentænkes indsatser på fx socialområdet. Politikerne tør ikke at lægge sig ud med kogebogen, for så får de ikke ingredienserne.
Alex er skidedyr, og det samme er det omkring 9000 som hende i Danmark. Mennesker som hende og dem hjælpes ikke til at få det bedre, men de holdes nogenlunde levende, og det må være succeskriteriet for nu. Så længe kassetænkningen og kogebogen er vigtigere som princip, end princippet om individets værdighed og ret til et værdigt liv, skal vi nok ikke forvente, at udgifterne bliver mindre, nok snarere tværtimod.
Zandmand on
Kom til at tænke på komedie filmen: “hvordan vi slipper af med de andre”.
Det er dejligt vi som samfund prøver at gribe alle. Men måske vi nogen gange skulle prøve at tænke ud af kassen.
Visible_Witness_884 on
Hun har virkeligt flotte tænder. Træls at hun kostet 4 millioner om året at drive for Aarhus når vi samtidig er nødt til at reducere lukketiderne i vuggestuerne. Vi burde hæve skatten. Jeg har fint råd.
durklurk80 on
Kommentarsporet gør mig uendelig trist.
OpinionKey3149 on
>Det handler om, at der bliver brugt mange personaleressourcer på at finde vinduerne, hvor vi kan nå borgerne. Det handler jo ikke kun om den her konkrete sag, det handler jo generelt om, hvordan vi kan få øje på, at nu er der et vindue, hvor vi kan sikre noget stabilitet.
Og på trods af årtier med behandlinger (og dermed erfaringer) og hjælp til mennesker med disse multidiagnoser, multimisbrug etc….., så har man ikke fundet noget ‘vindue’…..
Det er da godt der er penge nok til at lede videre…..
OpinionKey3149 on
Har ikke set dokumentaren om Alex, men titlen ‘Hvem skal redde Alex’ falder mig (efter at have læst artiklerne fra de seneste dage) i øjnene. For indtrykket er at Alex overhovedet ikke vil ‘reddes’ – hun vil fortsætte med sit misbrug til hun falder sammen og dør.
Det kan systemet selvfølgelig ikke acceptere, DER MÅ VÆRE noget der kan redde Alex. Det er vigtigt vi aldrig gi’r op, altid tror på det gode og positive udfald. Om ikke andet så fordi vi andre (eller kald det systemet) i det mindste får det bedre. Skal man overlade Alex til sin egen selvdestruktion? Nej, men skal man bruge penge på andet end de basale ressourcer (dvs seng at sove i, en sum penge hver måned og adgang til rådgivning) på hende – den diskussion trænger sig på (andre vil sikkert mene at det er helt uvedkommende og meget uempatisk) når man ser de tal der nævnes i artiklen.
Hvem hjælper vi mest i sager som den med Alex? Er det Alex eller er det vort eget selvbillede som de gode kræfter der skal bekræftes?
Enough_Mouse_8595 on
Det er super trist med historien om Alex. Der mangler nogle lukkede botilbud for borgere der bare ikke kan magte at have adgang til samfundet. Her skal de så anbringes, hvor rammerne sætter dagsordenen og ikke borgeren. Det lyder hårdt, men kan ikke se at det er en langsigtet løsning for Alex eller samfundet den der er nu.
Et eller andet sted, vil jeg håbe for Alex at det snart lykkedes hende at komme herfra, det er jo i bund og grund det hun ønsker. Hendes adfærd er symptomer herpå, men jeg tror ikke på at hun kan reddes og vi kan ikke redde nogen der ikke ønsker det.
Sådan nogle lukkede botilbud kræver lovændringer og jeg forstår ikke at politikerne ikke får fokus op det. Det specialiserede område dræner kommunernes økonomi. Det er på tide at tage skeen i den anden hånd og erkende at nogle borgere bare har brug for at leve i faste lukkede rammer.
Zadak_Leader on
At some point the state must learn to draw the line. It’s not fair to the rest if resources are wasted on such individuals. We live in a finite world with finite resources, and while we should try to help others, we should not do it to our own detriment.
LizardKing_fut on
Jeg har ikke set en kommentar herinde, om det første jeg tænkte på da jeg læste artiklen.
Hvorfor har Birgit & Hans fået lov til at adoptere et 4-5 årigt barn med massivt omsorgssvigt? Hvordan kan det lade sig gøre? Er der ingen stopklodser i sådan en adoptiv process?
Jeg ønsker hende alt det bedste. Der er ikke noget der er for dyrt til de mest udsatte borgere. I stedet for alle de snakke om at det er dyrt og at man skal hæve skatter, synes jeg bare man skal fokusere på velfærd for de mest udsatte, istedet for at have en gigantisk velfærdssektor der i det store hele mest er til for den brede middelklasse. Sænk velfærden for dem som kan selv og fokuser på de udsatte i bunden. Nina Smith sagde det meget tankevækkende på de Kommunale Velfærdschefers årsmøde, at vi er nået dertil, at de 90 procent af befolkningen “æder velfærdssamfundet op, mens der ikke bliver meget tilbage til de sidste ti procent”.
Goodbeirut on
Spild af penge, sådan et projekt skal bo et sted sammen med mange andre, så vi ikke betaler 200x prisen. Det er derfor vi har skoler, hvor mange elever går og ikke personlige lærere til hver eneste elev osv osv.
Hvor mange mennesker skal gå på arbejde og betale skat for at bare en person som denne skal leve i sin egen lejlighed med vagter osv. En komplet joke. Afsted til et bosted, så kan de samme vagter passe på 20 istedet for en.
KarmusDK on
Vi skulle da være taknemmelige over at der er arbejde til dem! Vagter er mere vigtige for velfærdssamfundet end udbudskonsulenter. De er meget billigere i drift og betaler en yderst høj pris for den risiko, der altid er ved deres funktion. Kram din lokale dørmand, næste gang du ser hen.
AnalysisObjective165 on
Er jeg den eneste der syntes hun selv burde tage noget mere ansvar for sin situation?
“jamen hun er jo psykisk syg”. Jo jo, men hun ved jo til dels stadigt godt hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, men lader til åbenlyst at skide på det.
Vi skal naturligvis hjælpe de svageste, men altså, er der et loft for hvad hun må koste samfundet, på bekostning af alle mulige andre udsatte der kunne nyde godt at de penge?
15 commenti
Personligt er jeg stolt over at bo i et samfund som er så progressivt og veldrevet, at vi har råd til at tage os af de aller svageste også. Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal smide rundt os med penge uden at tænke os om, men lige meget hvad kommer vi ikke udenom at nogle borgere bare koster samfundet mere end andre.
tja, det er jo altid udfordringen med sådan noge udsatte typer
Enten bruger staten en formue på sociale ydelser, botilbud, vagtordning osv…
…alternativt skal staten betale for øget politi, og håndtere den “udgift” der vil være i at ha at bunden af samfundet bliver pilrådent og går til i stoffer, alkohol og psykoser. Dvs, at andre normale mennesker kommer til at lide på den bekostning, når junkier og pushere øger kriminaliteten i områder og gør dele af danmark mere usikre.
Det er ikke en perfekt løsning – og jeg kan godt se at det kan virke som et bundløst hul der bare bliver dumpet penge i, men at hjælpe de her folk med at holde røven lige over vandskorpen hjælper den vej med at holde resten af samfundet lidt bedre også.
Jeg havde en ven, der allerede udviklede de første skridt til alkoholmisbrug inden han blev teenager. Ikke overraskende med de kort han havde fået på hånden. Mængden af tabte muligheder, for at hjælpe, kan ikke tælles på to hænder. Og han var et menneske, der drømte om og kæmpede for et normalt liv. Blandt udfordringer var netop, at dobbeltdiagnosen endte med at blokerer for hjælp. Du skal være ædru for at få hjælp. Bliver du ædru sender vi dig alene hjem. Så kan du tænker over alle dine fejl. Igen. Vi kunne reducerer den økonomiske og menneskelige pris, voldsomt, ved at hjælpe unge udsatte med en målrettet, gennemtænkt og velpolstret indsats.
Kassetænkningen i systemerne er så forbandet skadelige for rigtig mange mennesker. Alt kan administreres efter en fastlagt kogebog, skal det forstås. Det koster mod, når der skal gentænkes indsatser på fx socialområdet. Politikerne tør ikke at lægge sig ud med kogebogen, for så får de ikke ingredienserne.
Alex er skidedyr, og det samme er det omkring 9000 som hende i Danmark. Mennesker som hende og dem hjælpes ikke til at få det bedre, men de holdes nogenlunde levende, og det må være succeskriteriet for nu. Så længe kassetænkningen og kogebogen er vigtigere som princip, end princippet om individets værdighed og ret til et værdigt liv, skal vi nok ikke forvente, at udgifterne bliver mindre, nok snarere tværtimod.
Kom til at tænke på komedie filmen: “hvordan vi slipper af med de andre”.
Link
https://m.imdb.com/title/tt0478365/
Det er dejligt vi som samfund prøver at gribe alle. Men måske vi nogen gange skulle prøve at tænke ud af kassen.
Hun har virkeligt flotte tænder. Træls at hun kostet 4 millioner om året at drive for Aarhus når vi samtidig er nødt til at reducere lukketiderne i vuggestuerne. Vi burde hæve skatten. Jeg har fint råd.
Kommentarsporet gør mig uendelig trist.
>Det handler om, at der bliver brugt mange personaleressourcer på at finde vinduerne, hvor vi kan nå borgerne. Det handler jo ikke kun om den her konkrete sag, det handler jo generelt om, hvordan vi kan få øje på, at nu er der et vindue, hvor vi kan sikre noget stabilitet.
Og på trods af årtier med behandlinger (og dermed erfaringer) og hjælp til mennesker med disse multidiagnoser, multimisbrug etc….., så har man ikke fundet noget ‘vindue’…..
Det er da godt der er penge nok til at lede videre…..
Har ikke set dokumentaren om Alex, men titlen ‘Hvem skal redde Alex’ falder mig (efter at have læst artiklerne fra de seneste dage) i øjnene. For indtrykket er at Alex overhovedet ikke vil ‘reddes’ – hun vil fortsætte med sit misbrug til hun falder sammen og dør.
Det kan systemet selvfølgelig ikke acceptere, DER MÅ VÆRE noget der kan redde Alex. Det er vigtigt vi aldrig gi’r op, altid tror på det gode og positive udfald. Om ikke andet så fordi vi andre (eller kald det systemet) i det mindste får det bedre. Skal man overlade Alex til sin egen selvdestruktion? Nej, men skal man bruge penge på andet end de basale ressourcer (dvs seng at sove i, en sum penge hver måned og adgang til rådgivning) på hende – den diskussion trænger sig på (andre vil sikkert mene at det er helt uvedkommende og meget uempatisk) når man ser de tal der nævnes i artiklen.
Hvem hjælper vi mest i sager som den med Alex? Er det Alex eller er det vort eget selvbillede som de gode kræfter der skal bekræftes?
Det er super trist med historien om Alex. Der mangler nogle lukkede botilbud for borgere der bare ikke kan magte at have adgang til samfundet. Her skal de så anbringes, hvor rammerne sætter dagsordenen og ikke borgeren. Det lyder hårdt, men kan ikke se at det er en langsigtet løsning for Alex eller samfundet den der er nu.
Et eller andet sted, vil jeg håbe for Alex at det snart lykkedes hende at komme herfra, det er jo i bund og grund det hun ønsker. Hendes adfærd er symptomer herpå, men jeg tror ikke på at hun kan reddes og vi kan ikke redde nogen der ikke ønsker det.
Sådan nogle lukkede botilbud kræver lovændringer og jeg forstår ikke at politikerne ikke får fokus op det. Det specialiserede område dræner kommunernes økonomi. Det er på tide at tage skeen i den anden hånd og erkende at nogle borgere bare har brug for at leve i faste lukkede rammer.
At some point the state must learn to draw the line. It’s not fair to the rest if resources are wasted on such individuals. We live in a finite world with finite resources, and while we should try to help others, we should not do it to our own detriment.
Jeg har ikke set en kommentar herinde, om det første jeg tænkte på da jeg læste artiklen.
Hvorfor har Birgit & Hans fået lov til at adoptere et 4-5 årigt barn med massivt omsorgssvigt? Hvordan kan det lade sig gøre? Er der ingen stopklodser i sådan en adoptiv process?
Jeg ønsker hende alt det bedste. Der er ikke noget der er for dyrt til de mest udsatte borgere. I stedet for alle de snakke om at det er dyrt og at man skal hæve skatter, synes jeg bare man skal fokusere på velfærd for de mest udsatte, istedet for at have en gigantisk velfærdssektor der i det store hele mest er til for den brede middelklasse. Sænk velfærden for dem som kan selv og fokuser på de udsatte i bunden. Nina Smith sagde det meget tankevækkende på de Kommunale Velfærdschefers årsmøde, at vi er nået dertil, at de 90 procent af befolkningen “æder velfærdssamfundet op, mens der ikke bliver meget tilbage til de sidste ti procent”.
Spild af penge, sådan et projekt skal bo et sted sammen med mange andre, så vi ikke betaler 200x prisen. Det er derfor vi har skoler, hvor mange elever går og ikke personlige lærere til hver eneste elev osv osv.
Hvor mange mennesker skal gå på arbejde og betale skat for at bare en person som denne skal leve i sin egen lejlighed med vagter osv. En komplet joke. Afsted til et bosted, så kan de samme vagter passe på 20 istedet for en.
Vi skulle da være taknemmelige over at der er arbejde til dem! Vagter er mere vigtige for velfærdssamfundet end udbudskonsulenter. De er meget billigere i drift og betaler en yderst høj pris for den risiko, der altid er ved deres funktion. Kram din lokale dørmand, næste gang du ser hen.
Er jeg den eneste der syntes hun selv burde tage noget mere ansvar for sin situation?
“jamen hun er jo psykisk syg”. Jo jo, men hun ved jo til dels stadigt godt hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, men lader til åbenlyst at skide på det.
Vi skal naturligvis hjælpe de svageste, men altså, er der et loft for hvad hun må koste samfundet, på bekostning af alle mulige andre udsatte der kunne nyde godt at de penge?