I bambini sono ancora una volta rinchiusi nel percorso educativo dei loro genitori – Dipartimento di Sociologia

    https://www.soc.ku.dk/instituttet/nyheder_/2021/boernene-er-igen-laast-fast-i-deres-foraeldres-uddannelsesspor/

    di Commercial-Course205

    Share.

    1 commento

    1. Commercial-Course205 on

      Ved at afskaffe landsbyskolerne og hæve den obligatoriske
      skolegang fra syv til ni år lykkedes det i midten af det
      tyvende århundrede at skabe et uddannelsesløft uden fortilfælde i Danmark.
      Mens blot cirka 60 procent af børnene født i 1940 fik ni
      års skolegang, gjaldt det for næsten hele årgangen født
      i 1960. På få år blev mor og fars sociale baggrund mindre
      styrende for børnenes uddannelseslængde, og Danmark blev
      et de mest lige lande på målt på uddannelsesmobilitet.
      I samme omgang overhalede vi ’mulighedernes land’, USA.

      Men nu viser ny forskning fra Sociologisk Institut og ROCKWOOL
      Fondens Forskningsenhed, at den positive udvikling i
      den sociale arv ikke bare er gået i stå inden for de
      seneste 20 år, men bevæger sig i den gale retning.

      Opgør man den sociale arv i uddannelse ved at se
      på, hvor stor en andel af uligheden i forældres
      generation der genfindes i børnenes generation, er den
      vokset fra 0,3 til lidt under 0,5 (se figur 1). Med andre
      ord gik cirka 30 procent af uligheden i uddannelse ’i
      arv’ for børn født i midten af 1960’erne, mens det er
      tættere på 50 procent for børnene født i slutningen af
      1980’erne – en markant ændring.

      Faktisk er den sociale arv, som børn og unge får med i
      bagagen i dag, nu lige så tung som for 40-50 år siden,
      hvor forældrenes uddannelsesbaggrund stadig satte kraftige
      aftryk på børn født i 1940’erne.

      Med den negative udvikling ligger Danmark igen på niveau med USA,
      som målt på de fleste parametre ellers går for at være et
      socialt langt mere ulige samfund.
      ”Vi kender fortællingen om Danmark og udviklingen af
      velfærdssamfundet i halvtredserne og tresserne, hvor vi kom
      til at fremstå som ét af de mest socialt mobile lande i verden,
      samtidig med at vi blev et af de rigeste og mest lige samfund.
      Men vores studie viser, at det var dengang – ikke i dag.
      Den sociale arv er igen på vej op,” forklarer Kristian Karlson,
      der er lektor ved Sociologisk Institut.

    Leave A Reply