Il mondo sta fallendo fatalmente se si concentra solo sulla crisi climatica: dobbiamo guardare all’insieme molto più ampio, avverte un nuovo gigantesco rapporto (paywall, sintesi nei commenti)

Det her er nok en af de vigtigste historier p.t., hvis nogen skulle finde på at spørge mig.

Det er fint og helt nødvendigt, at vi arbejder mod bl.a. mere klimavenlig teknologi og energiforsyning. Men rovdriften på klodens naturlige ressourcer – og en stadig mere fattig natur – er en mindst lige så stor trussel mod vores eksistens. Økosystemer ødelægges, arter udryddes og udviklingen presser både mennesker og miljø i hidtil uset grad. Og selv hvis vi formår at leve videre, selv om en masse arter og natur er kværnet i bund, så er det stadig helt enkelt forbandet trist.

**Nå, men nu til sammenfatning af artiklen:**

En ny FN-rapport, IPBES Nexus, advarer om, at verdens biodiversitet forsvinder med alarmerende hast, hvilket truer både menneskers sundhed og planetens overordnede stabilitet. Rapporten, som er udarbejdet af 165 forskere fra 57 lande, konkluderer, at centrale problemer som biodiversitetstab, vandknaphed, fødevaresikkerhed, sundhed og klimaforandringer hænger uløseligt sammen. Derfor kræves en samlet indsats i stedet for et enøjet fokus på eksempelvis klimakrisen.

Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet kalder biodiversitetskrisen endnu mere alvorlig end klimakrisen, fordi den er fundamentet for alt liv på planeten. Han peger på, at vores pres på naturens ressourcer – især forbruget af rent ferskvand – skaber kritiske problemer. I dag er der kun halvt så meget ferskvand til rådighed per person som for 40 år siden, blandt andet på grund af ødelæggelse af økosystemer som skove, der naturligt renser vand.

Rapporten viser også, at kortsigtede økonomiske prioriteringer forårsager betydelige skader på biodiversitet, vandressourcer og økosystemer. Det anslås, at de årlige omkostninger løber op i 170 billioner kroner, samtidig med at halvdelen af verdens befolkning bor i områder med højt tab af biodiversitet og fødevaresikkerhed.

Trods alvoren findes der løsninger, fastslår Rahbek. Genopretning af økosystemer og øget naturbeskyttelse er nødvendige skridt, og Montreal-aftalen fra 2022, som sigter mod at beskytte 30 % af klodens land og hav inden 2030, er en milepæl. Rapporten fremhæver dog også risici, som det kritiske tipping point i Amazonas, hvor skovtab truer med uoprettelige skader. På trods af udfordringerne ser Rahbek grund til optimisme, da videnskaben både forstår og kan adressere problemerne.