Il Ministero della Giustizia consente di interrompere i negozi per cambiamento di legge

**TLDR**

> I en netop vedtaget lov slår Justitsministeriet fast, at butikker gerne må lave aflytning og lydoptagelser af både kunder og medarbejdere, så længe det fremgår tydeligt.

> – Der er tale om overvågning af medarbejderne i en helt uhørt skala, og lydoptagelser kan let misbruges af arbejdsgiveren og stille medarbejderne i en dårlig situation, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen IDA.

> – Konstant lydoptagelse er voldsomt indgribende for alle parter. Hensynet til de ansattes arbejdsforhold bør vægte højere end ønsket om at indføre skjulte optagelser af samtaler med kunderne, siger Malene Matthison-Hansen.

Som forklaring skriver Justitsministeriet:

> at “det er yderst problematisk, når butikstyve truer butiksansatte, og butikkerne har svært ved at dokumentere truslerne” – og at dette er grunden til brugen af aflytning.

Holdning fra pensioneret betjent:

> – Et tyveri følger en opskrift. Man stjæler, bliver fanget og truer. Så skal dem, der stjæler blive afskrækket af aflytning? Det virker for konstrueret til mig, siger han.

**Personlig holdning**

Mon Justitsministeriet har nogen form for troværdighed eller integritet tilbage eftersom, at den originale præmisse for loven tydeligvis er opdigtet. Jeg kan forstille mig, at arbejdsgivere lettere vil have kontrol over, hvad deres medarbejdere kan udtrykke/kommunikere med hinanden, lidt i stilen af bogen 1984.

Kan det være, at politiet også kan bruge lovændringen som tilladelse til at gennemgå en hel dag/uge/måned af lyd- og videooptagelser for at “identificere en tyven”, men hvor vor alles samtaler og privatliv kommer til at være på spil?