Nonostante la guerra in Europa: i giovani sono in linea per diventare coscritti

Der er også meget der har ændret sig. Da jeg for 10 år siden var 18 var forsvaret noget med at sende soldater til Afghanistan, og lige stopped med at sende dem til Irak. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at blive erklæret uegnet.

I dag havde jeg nok meldt mig frivilligt. Kriser udefra har om ikke andet effekten at styrke sammenholdet inde. Det ser vi også på tværs af landene i Europa.

God start – så skal vi bare have hævet lønnen og bygget/renoveret faciliteterne, så de også får lyst til at blive.

Det har i en del år nu været populært at tage i værnepligten for unge, jeg var selv en af dem. Jeg aftjænte ikke med tanken om at tage i krig for mit land, men for at prøve kræfter med noget andet der ikke var en skolebænk.

Det interessante ville være at se hvor mange der egentlig fortsætter i militæret efter deres værnepligt.

Det lyder som en ikke historie.

Der er “kø” på at komme de populære steder hen, men man tælles med som frivillig, hvis man beslutter sig for at blive det efter man har trukket et lod. Hvis man beslutter sig for at blive frivillig kan man selv vælge hvor man vil aftjene sin værnepligt, og derved undgår man at ender de dårlige steder. Og så bliver der kø de gode steder. Det er virkelig dårlig journalistik at konkludere at det er populært at aftjene sin værnepligt, fordi man ikke forstår ovenstående.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvor mange som reelt er frivillige og ikke det her fis med, at der er for “mange” frivillige fis, som vi har hørt et par gange.

Min oplevelse som en der ikke selv har været værnepligtig, så virker det til at langt de fleste, som jeg kender, der har taget den mest af alt, har taget den mere som et form for “maskulint” højskoleophold, og ikke med henblik på at blive i militæret. En periode hvor man tester sig selv og får nogle oplevelser.