Arrivederci ai centri di lavoro: i comuni e gli assistenti sociali temono che “di più verrà rimandato a casa sul divano”
https://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-til-jobcentrene-kommuner-og-socialraadgivere-frygter-flere-bliver-sendt-hjem
di doyoueventdrift
9 commenti
“Men det vil betyde, at færre vil kunne få den hjælp, de har brug for, mener kommunerne.
– Det kommer til at gå ud over de allermest udsatte borgere: De borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet og fra at få en uddannelse, siger siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen (S).
– For vi ved, at det er nogle af dem, vi bruger mange ressourcer på at hjælpe tilbage til det job eller den uddannelse, som gør, at de kan få et bedre liv.”
Ja, fordi de bliver jo hjulpet. Det er ikke fordi de bliver pisket ud i depression, stress og angst.
Ej hvor er det bare SÅ ærgerligt at de ikke “får den hjælp” mere.
Ironi kan forekomme.
Hellere hjem på sofaen og sende ansøgninger, end at sidde og lytte til en jobkonsulent der ikke kan finde deres eget røvhul med kort og kompas.
Hvor mange har ærligt talt været inde i det her system? Det er fuldstændigt råddent. Og en sjælden gang er du heldig nok at du bliver kontaktet af en der rent faktisk gider gøre andet end at køre workshops.
Det er jo den evige kamp for velfærdsstaten. Næsten uanset hvad temaet er, kan man ikke strikke et sikkerhedsnet med så små masker, at enkelte ikke falder igennem eller helt ved siden af. Videre kan man diskutere hvor bredt et net man skal kaste og hvor mange ressourcer man skal bruge på at fange alt. Ofte er det bedre at tage specialtilfælde individuelt i stedet for at hive alt i samme kasse.
I tilfældet med jobcentrene, har mange borgere som måske bare har behov for lidt vejledning, et skub i ryggen eller sågar klarer sig fint på egen hånd, oplevet det som voldsomt indgribende og bureaukratisk. Ønsket er vel at kommunerne evner at differentiere og bruge ressourcer der hvor der er behov, men det sætter jo faktisk krav til at socialrådgivere evner at gøre deres arbejde.
Jeg tror de er mere nervøse for at der skæres flæsk væk end at folk skal ende på sofaen. Eller rettere, de er nok nervøse for at nogle af socialrådgiverne selv ender på den modsatte side af bordet.
Jobcenter er klassisk velfærds double speak. Totalt spild af penge og tid.
Det er så ærgerligt at dem der “larmer mest” ofte også er de mest uvidende eller dem der ikke repræsenterer dem i samfundet som har det sværest. Jeg er meget enig i, at der kan skæres i indsatserne og at socialrådgivere skal kunne bruge deres faglighed til at vurdere, hvilke borgere der har behov for en indsats og hvem der ikke har og dermed selv kan række ud, hvis behovet ændrer sig. Men der er ikke et system der bare lige griber det sygeste og svageste borgere i vores samfund. Ikke læger. Ikke hospitaler. Ikke arbejdsgiver. Og ofte har de mennesker heller ikke et socialt netværk. Den eneste de kan få en samtale med og hjælp fra, er den socialrådgiver som følger op i deres sag, eksempelvis ved længerevarende sygdomsforløb. Mindsker man indsatserne generelt eller presser socialrådgiverne yderligere ved at fyre flere grundet disse ændringer, så er det de absolut mest nødlidende det kommer til at gå ud over. Og i min tid som socialrådgiver har jeg kun oplevet, at de har været dybt taknemmelige for at blive mødt med hjælp og empati i deres svære situation. For hvem gør ellers?
Det kunne være så fedt, hvis folk ville tænke lidt på dem der bliver tabt i stedet for kun at fokusere på, at disse mennesker nok bare er glade for at blive ladt være i fred. Mennesker er sociale og har behov for at vide at andre er der for dem.
Jobcentrene er et selvforsørgende system, der ikke er til gavn for nogen udover dem selv. Det er desværre først når man kommer ud i nogen af de private tilbud, at man får noget brugbar hjælp. Dem der sidder i jobcentrene har desværre hverken kompetencerne, eller beføjelserne til at være til andet end frustration overfor borgerne.
Bevares argumentet for at servicen bliver ringere ville give mening, hvis man nu som “udsat” faktisk fik noget brugbar hjælp. Jeg tror dog langt de fleste vil kunne nikke genkendende til en mere stressende hverdag når man er fanget i jobcenterets varetægt.
Alt blev bare sat i kontrast da man blev henvist til et privat tilbud, med en jobvejleder der rent faktisk kunne hjælpe en med at finde den rigtige vej, og havde kompetencerne til at få ting til at ske. Derfor er det klart en mulighed med meget få midler, det kræver bare at det bliver gjort ordenligt. For det er helt korrekt at mange har brug for hjælp, men hvis man tror at man får det på jobcenteret, så ved man ikke hvordan det er at være en borger der er fanget i systemet.
Så få lukket det lort asap. Større spild af penge har jeg ikke oplevet i samfundet desværre.
Når jobcentrene bekymrer sig om “de mest udsatte borgere” så mener de faktisk deres ansatte som er bange for selv at blive udsat for systemet.
Luk lortet.
Det er ikke pænt at fryde sig over andres ulykke, men som én der var fanget i det lortesystem i et par år, er det svært at lade være. Mage til spild af tid og nedværdigende behandling af borgere skal man lede længe efter.
Jeg kender ikke én der har modtaget reel hjælp gennem jobcentrene. Men jeg kender til gengæld rigtig mange, der har fået det rigtig dårligt, af den måde jobcentrene behandler folk.
Farvel og “tak”.
Universal basisindkomst.