Arrivederci a 37 ore: più persone sognano una vita familiare in equilibrio
https://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-til-37-timer-flere-droemmer-om-et-familieliv-i-balance
di KIeflicker
Arrivederci a 37 ore: più persone sognano una vita familiare in equilibrio
https://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-til-37-timer-flere-droemmer-om-et-familieliv-i-balance
di KIeflicker
14 commenti
inb4 DI og regeringen;
danskere er dovne.
Jeg tror vi kommer på “universal grundindkomst” om 20 år, når AI har taget alle vores jobs.
Jeg er selv mega heldig og har et vildt fleksibelt kontorjob, så det ville aldrig give mening for mig at gå ned i tid. Men forstår fandeme godt, at dem der ikke har mulighed for hjemmearbejde eller fleksibilitet, ønsker sig færre timer på arbejdspladsen.
Udover den økonomiske ulighed i vores samfund, tror jeg faktisk vi i stigende grad vil se ulighed blive skabt, på baggrund af hvor fleksibelt et arbejdsliv man har.
Som en ung mand sidst i 20’erne, der langt om længe skal til at afslutte min universitetsuddannelse, og nu ser ud mod “voksenslivet”, så kan jeg kun tilslutte mig tendensen. Behold jeres chefstillinger og bonusser, min store drøm og ambition for mit arbejdsliv, er at arbejde 25-30 timer om ugen, og så bruge så meget tid som muligt på alt det andet der giver tilværelsen mening.
Har så meget respekt for folk der kan få to fuldtidsjobs til at fungere samtidig med at have børn.
Jeg er phd studerende, så er ultra fleksibel med min arbejdstid, og arbejder nok 30 timer om ugen (meget hjemme), mens min hustru er hjemmegående med vores mindste til han bliver 2 år.
Og JEG synes at selvom vi er i en ultrapriveligeret situation, så er det stadig presset at få al logistikken til at gå op hjemme hos os med 3 børn under 6 år.
Kan slet ikke forestille mig hvis begge forældre er på fuld tid og har små børn. Ser det hos nogle af mine venner, og det virker for de fleste virkelig presset, og uharmonisk for både forældre og børn.
Hvis vi skal have folk til at få flere børn, så skal vi gøre det økonomisk muligt at forældrene har råd til faktisk at se de børn de bringer i verden.
Jeg vil vove den påstand, at de 37 timer ikke er problemet, men manglende forståelse for værdien i asynkront arbejde for den individuelle medarbejder.
>- Velfærdsstaten kræver, at vi arbejder, hvis det skal hænge sammen, som det gør i dag. Ellers har vi ikke råd til at have det sundhedsvæsen eller den offentlige folkeskole og børnepasning, som vi kender, siger Nina Smith.
Hvad er det redditbrugerne foreslår vi ikke skal have, hvis en stor del af befolkningen vil til at arbejde 5-7 timer mindre om ugen?
Det er simpelthen ikke nok at sige, at vi bare skal hæve skatten for de rigeste, for det kan ikke betale for det hele. Jeg abonnerer ikke på synspunktet om at vi vil få mindre provenu, ved snart sagt enhver skattestigning eller afgfitsstigning men der er en eller grænse, for hvor høj skatten kan blive før provenuet makser ud.
Til folk der mener, vi kan have færre ydelser finansieret af det offentlige – hvorfor tror I at vi som befolkning kunne bruge færre penge på skoler og hospitaler, af at det blev egen/forsikringsfinansieret i stedet?
Det har aldrig været meningen at forældre skal arbejde røven ud af bukserne og kun have nogle få timer med deres børn hver dag, som det er tilfældet hvis begge arbejder 37 timer om ugen. Sådan lidt sat på spidsen, så gjorde ligestillingen og kvindefrigørelsen at familielivet kom lidt i ubalance, og det er det vi ser konsekvenserne af nu.
Vi kommer ikke udenom at vi skal give forældre mere fleksibilitet, og vi kommer ikke udenom at det for langt de fleste ikke er muligt at holde et fuldtidsarbejde imens deres børn er små. Jeg har voldsomt meget respekt for dem som kan det, men vi må være ærlige og erkende at det ikke er fordrende for at hæve vores fødselstal i landet. Vi skal støtte børnefamilierne i langt højere grad, om det så er nedsat tid med fuld løn i en årrække imens børnene er små, eller om det er længere barsel, og måske kombineret med flere omsorgsdage og sådan. Måske en blanding af det hele?
det er arbejdsgiverne glade for. Så kan der blive kamp om extra vagter, hvis en er syg. Er meget normalt i mange job.
Hvad gør vi med alle immigranter som gerne vil arbejde 60+ timer om ugen?
Skal de have lov til det og skal de belønnes for at gerne ville bidrage mere end os andre?
Hvis man så bare kunne komme til at arbejde deltid i de der år hvor de går i vuggestue og børnehave ( både ud fra et praktisk syn men også pædagogisk i forhold til fx relationen til de primære voksne)
Så skal jeg personligt nok arbejde fuldtid igen når skole/sfo starter hvor børnene kan meget mere selv.
3. Verdens krig starter ikke sig selv. I må blive ved samlebåndet lidt længere fordi Mette har planer for “råderummet”.
Borgerløn tak
I jobs uden mulighed for nogen fleksibilitet/hjemmearbejdsdage, fx mange velfærdsjobs osv, kan jeg sagtens se hvorfor man er nødt til at gå ned i tid for at få det til at hænge sammen. Især hvis begge forældre har jobs i fornævnte kategori