21 paesi nell’OCSE hanno un’imposta sulle società più elevate rispetto alla Danimarca. Il tasso del 22 per cento. è a livello della Norvegia e vicino agli altri paesi nordici. Misurata anche su aliquote fiscali efficaci, la Danimarca è bassa. L’aliquota fiscale media effettiva delle società è ad es. 20,4 per cento. In Danimarca.
https://www.ae.dk/analyse/2025-03-den-danske-selskabsskat-er-i-den-lave-ende-i-oecd
di KIeflicker
6 commenti
[Til de mere visuelle](https://imgur.com/a/W4TWvkR)
>Analysen viser, at selskabsskatten langtfra er høj i international sammenhæng og stiller danske virksomheder godt i den internationale konkurrence.
>Vores konkurrenceevne er generelt god. Flere internationale organisationer rangerer Danmark som et af de mest attraktive lande at drive virksomhed i.
>Ifølge [IMD World Competetiveness Ranking 2024](https://www.imd.org/centers/wcc/world-competitiveness-center/rankings/world-competitiveness-ranking/rankings/wcr-rankings/#_tab_Rank), der sammenligner 64 lande på 256 målepunkter, er Danmark i top-3 på global konkurrenceevne og har været det i en årrække.[2](https://www.ae.dk/analyse/2025-03-den-danske-selskabsskat-er-i-den-lave-ende-i-oecd#footnote2_kUHnWCnrVzkC36vR3gbJchLFlHGDbrCAOOxa0E3z2w_vnWCusMZ8lss) Det skyldes et sundt og fleksibelt arbejdsmarked med kompetente lønmodtagere og erhvervsdrivende. Gennem høj innovationsevne og investeringer i uddannelse har vi både virksomheder og en arbejdsstyrke i verdenstoppen.
>Samtidig viser de økonomiske vismænds [analyser](https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2023/kapitel-iv-virkninger-selskabsskat) fra 2023, at selskabsskattelettelser både er [dyrere og mere ulighedsskabende](https://www.information.dk/indland/2023/05/vismaend-lavere-selskabsskat-oeger-uligheden-dyrere-statskassen-antaget), end Finansministeriet hidtil har antaget.[3](https://www.ae.dk/analyse/2025-03-den-danske-selskabsskat-er-i-den-lave-ende-i-oecd#footnote3_FycVTG7PPFnzg6J9KPKlToUuwUiIyCE5yCXcBYasycg_nvq0OFXVxaXl) De finder, at selvfinansieringsgraden ved selskabsskattelettelser er forholdsvis lav, idet skattebyrden mellem virksomhedsejere og lønmodtagere er nogenlunde ligeligt fordelt. Det betyder også, at effekten af en skattelempelse vil blive nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to parter, hvor det tidligere har været antaget, at selskabsskattelempelser kun sætter sig i lønnen. Dermed er en selskabsselskabsskattelempelse både dyrere på de offentlige finanser og rammer skævere, end man tidligere har troet.
>IMF anbefalede da også sine medlemslande i 2021 at [hæve selskabsskatten og gøre skattesystemet mere progressivt](https://www.elibrary.imf.org/display/book/9781513571553/9781513571553.xml?code=imf.org&redirect=true).[4](https://www.ae.dk/analyse/2025-03-den-danske-selskabsskat-er-i-den-lave-ende-i-oecd#footnote4_Z5FV8Y-GRLfS7kijr2-QpAY0fKdGtmDy9YXCULa6zG0_gqaMdrGtvZMs) En stadig stigende del af indkomsten tilfalder kapitalejere, og det skyldes bl.a. en generel international sænkelse af selskabsskatter. En højere selskabsskat kan derfor være med til at modvirke den stigende formue- og indkomstulighed. Selskabsskatten rammer nemlig overvejende afkastet af at have en grad af monopol. Det meste af selskabsskatten bliver betalt af forholdsvis store virksomheder med store markedsandele, jf. bilaget.
Det er på tide, at vi snakker højt om, at virksomhederne herhjemme faktisk er utrolig forkælede.
Hvad var det Pelle kaldte dem?
Selskabsskatten i sig selv behøver ikke at være høj, det er vigtigt at vi har firmaer der skaber jobs til befolkningen. Et problem ved vores skattesystem er dog at vi ikke beskatter formuer og passive indkomster højt nok, hvilket gør uligheden i samfundet større for hvert år der går.
Der er også et problem ved fremkomsten af nye teknologier, som kommer til at tage jobs fra rigtige mennesker, for hvilken ide er der bag firmaer, hvis de ikke skaber jobs til befolkningen? Så er de bare en måde for en lille del af befolkningen til at konsolidere deres rigdom.
For blodtrykkets skyld så sørg lige for, at Cepos ikke ser den her.
> Selskabsskatter er, som mange andre skatter, komplicerede at sammenligne på tværs af lande.
Man bliver nød til at se på det samlede skatte- og afgiftsniveau, som virksomheder udsættes for i de enkelte lande for at kunne sammenligne. Schweiz som der sammenlignes har f.eks. en relativt høj selskabsskat, men lavere indkomstskat (22-45%) og moms (8%). Danmark er dyrt på alle parametre.
Når man har en lille virksomhed og ikke trækker løn til sig selv, kan det nu stadig føles lidt unfair at man skal sælge ud af sit lager for at betale skat af penge man ikke har tjent endnu.
Jeg kan meget bedre leve med en høj beskatning når pengene trækkes ud til privat brug, end jeg bryder mig om denne “lagerbeskatning” af de samlede aktiver i virksomheden.
Jeg er komplet ligeglad med om selskabsskatten er højere eller lavere end i andre lande. Idéen med selskabsskatten er at beskatte de rigeste i samfundet, men det sker på en måde der presser priserne op og lønnen ned. Det har vi empiriske studier fra Tyskland, mener jeg det var, der viser.
Det er fint at beskatte de rigeste, men kan vi ikke gøre det på en måde der ikke rammer de fattigste? Provenuet fra grundskylden er 23 milliarder i 2023, mod 102 milliarder fra selskabsskatten, [I følge DST](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/skatter-og-afgifter). Du kan firdoble grundskylden i hele landet og fjerne selskabsskatten for de penge. Det vil sænke priserne i butikkerne og på ejerboliger og øge lønningerne og de en marginal stigning i huslejen. Samlet set vil det stille alle bedre, bortset fra villaejere