La crisi dell’inflazione è stata da tempo spazzata via: quindi perché il burro costa ancora 30 corone?
https://politiken.dk/danmark/art10346129/Inflationskrisen-er-for-l%C3%A6ngst-afbl%C3%A6st-S%C3%A5-hvorfor-koster-sm%C3%B8r-stadig-30-kroner
di Mobile-Breakfast8973
23 commenti
# AI-Opsummering:
Artiklen undersøger de høje priser på mælkeprodukter i Danmark i 2025, hvor en pakke discountsmør koster 22 kroner, og græsk yoghurt er steget til 35 kroner for en liter. Disse priser er blevet en fast del af danskernes hverdag og væsentligt højere end før inflationskrisen i 2022-2023. Prisstigningerne skyldes denne gang ikke problemer med forsyningslinjer, som det var tilfældet under Ukraine-krigen, men derimod en global knaphed på mælk og stigende mælkepriser på verdensmarkedet.
# Årsager til prisstigningerne
En af hovedårsagerne til de høje priser er, at både danske og udenlandske landmænd får rekordhøje priser for deres mælk. Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver fra Københavns Universitet, går danske mælkeproducenter et af de mest lukrative år nogensinde i møde. Han vurderer, at en typisk dansk mælkeproducent i 2025 vil have et overskud på fire millioner kroner – en stigning på 33 % i forhold til 2024 og næsten 90 % mere end i 2023. Udover højere mælkepriser skyldes overskuddet også lavere renter. Samtidig forventer Arla, en af de største aktører på markedet, en rekordomsætning på over 15 milliarder kroner i 2025.
# Kritik af de høje priser
De høje priser møder dog kritik fra flere sider. Pelle Dragsted, politisk ordfører fra Enhedslisten, argumenterer for, at de danske forbrugere betaler prisen for landmændenes overskud. Han fremhæver, at danskerne både betaler høje priser i butikkerne og støtter landbruget via landbrugsstøtte, samtidig med at landbruget bidrager til forurening af grundvand og kystområder. Dragsted mener, at denne praksis mangler samfundssind og kalder det “at gøre den almindelige dansker til grin”. Han efterlyser politiske tiltag for at sikre mere retfærdige fødevarepriser, herunder en undersøgelse af konkurrencen i sektoren og eventuelt priskontrol som en sidste udvej.
# Eksperters forklaring på markedet
Flere eksperter, herunder Klaus Kaiser fra Seges Innovation, forklarer, at prisstigningerne skyldes global underforsyning af mælk, som har presset priserne op. Landmænd har ikke øget produktionen, selvom priserne er steget, fordi usikkerhed i verdensøkonomien og den grønne omstilling har begrænset investeringer i nye kvægbestande og stalde. Eksempelvis har den hollandske regering besluttet at reducere antallet af kvæg med 30 % for at mindske kvælstofforurening, hvilket har yderligere reduceret udbuddet.
Derudover nævnes det, at selvom råvarepriserne på energi og foder, som steg kraftigt under Ukraine-krigen, nu er faldet, har detailpriserne ikke justeret sig tilsvarende. Dette antyder, at producenter eller supermarkeder udnytter situationen til at fastholde priserne på et kunstigt højt niveau. Dette skaber mistanke om en manglende effektiv konkurrence i branchen.
# Politiske og internationale perspektiver
Politisk set er der voksende pres for at handle. Pelle Dragsted mener, at fødevarepriser skal politiseres og ikke blot accepteres som et spørgsmål om markedskræfter. Han påpeger, at fødevarepriser har betydelig indflydelse på almindelige danskeres økonomi og derfor kræver politisk indgriben, eventuelt gennem priskontrol eller andre tiltag. Dansk Folkeparti foreslår at sænke afgifter for at reducere priserne, mens Sverige har haft forbrugerboykotter mod store detailkæder for at sætte fokus på urimeligt høje priser.
# Fremtidsudsigter
Ifølge eksperterne forventes fødevarepriserne at forblive høje resten af 2025, og det er usandsynligt, at de vil vende tilbage til niveauet før inflationskrisen. Klaus Kaiser bemærker, at fødevarepriser generelt vil stige i takt med verdensmarkedsudviklingen, og den grønne omstilling kan yderligere begrænse udbuddet og presse priserne op. Henning Otte Hansen tilføjer, at supermarkeder og producenter ofte er hurtige til at hæve priserne, når råvarepriser stiger, men langsomme til at sænke dem, når råvarepriserne falder.
Altså når inflationen falder er det vel bare hastigheden af prisstigningerne der falder. Ting bliver ikke billigere fordi inflation falder, de bliver dyrere langsommere.
Fordi der ikke har været deflation. Duh.
Det rigtige spørgsmål er, hvorfor kan jeg ikke se inflation på min lønseddel?
Priser falder ikke bare fordi der ikke er inflation. Hvorfor skulle producenter og udbydere sætte prisen ned? De ved da at folk vil betale det.
I Filippinerne koster en pakke Lurpak 200g, 24 kroner.
Der er nogen der skummer fløden i Danmark.
Fordi, at du ikke forstår hvad inflation er?
Prøv at læse op på, hvad inflation betyder. Kan simpelthen ikke passe, at 50% af danskerne stdig ikke forstår det
Det sjove er jo at supermarkederne næsten hver måned (uge?) har tilbud på smør og lignende til under 50% af standard prisen. Så enten er supermarkederne villige til at tage en del på netop de tilbud eller også skummer de til hverdag en meget stor avance.
Man skulle vist også skue ned for mængden af mælk og smør ifølge en ny undersøgelse:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14322155/spis-sundt-midt-i-livet-og-og-chancerne-for-en-sund-alderdom?publisherId=13560987&lang=da
Fordi man kan købe det til 7kr/stk 1 gang om året og fryse det ned👍
Inflation er defineret ved at priser stiger. Hvis prisen på smør skulle ned på sammen niveau som før inflationen, ville det kræve deflation.
Den overskrift svarer til at skrive: “En bil har kørt med 50 km/t i 2 timer ud af en lige vej. Hvorfor er den ikke det samme sted hvor den startede?”
Nu der indført km penge på lastbiler og brændstof er stadig dyrt så inden det ender i butikken er prisen ikke ændret fordi udgifterne er flyttet fra råvarerne på produktet til andre udgifter i kæden løn osv osv 😃
Fordi intet nogensinde er faldet i pris igen … om der så kom en kæmpe deflation i morgen og de smed momsen på fødevarer, så blev det stadig ikke billigere.
Fordi når først virksomhederne har fået presset prisen helt i vejret (hvad end det er producenten eller dagligvarebutikken) så er der ikke den store grund til at sænke den igen. Nu kan de i stedet lave kæmpe gevinster, mens vi forbrugere betaler prisen.
Og når noget før kostede 100kr i produktionspris – og det så under inflationen kostede 250kr, og det så efter falder til 150kr – så er det selvfølgelig stadig dyrere, men ofte vedbliver producenten med at tage de 250kr eller i hvert fald 200kr – og når alle led skal tjene på det og alt stadig er lidt dyrere end før, så bliver det hele lagt på og vi ender med priser der matcher toppen.
Alt det spreder sig så som bølge i vandet. Pludselig kommer alt til at koste lidt mere, fordi alle skal indhente det de har tabt, og vi kræver højere lønninger og virksomhederne skal tjene ind til de højere lønninger. Og til sidst er værdien af vores penge langt mindre.
Derfor man har julesmør hele året 😬
Resultatet er vel forventeligt, når vi i Danmark absolut skal lægge afgift på alt. Bare vent til CO2 afgiften og andre tiltag fra den grønne trepart træder i kraft. Vi kommer til at savne de priser vi har i dag.
Rema har smør til 10 kr i denne uge, uden begrænsning på antal.
Det går nok. Bevidste forbrugere kan fylde fryseren op med smør til 5-10kr., når at det kommer på tilbud i løbet af året. Højere indtægter hos mejerierne betyder også at de kan betale højere lønninger og/eller investere i at fremme deres produktivitet
Jeg er selvfølgeligt satans avocado med denne kommentar
Når virksomhederne kan se at folk stadig køber deres produkt, selvom det er 150% dyrere, så har de jo ikke noget incitament til at sætte prisen ned. Det er almindelig kapitalistisk tankegang. 🙂
Mangel på konkurrence
Hvad skulle ellers betale Arlas rekordoverskud sidste år… jeg ved ikke hvordan den går med Lurpak, men det er sikkert ikke dårligt. 🫣😑
Det er så dyrt, fordi samtlige smørproducenter må være blevet enige om, at konkurrence er skidt for indtjeningen. Derudover må det være svært at komme ind på markedet for nye producenter, som ikke er med i “klubben”.
Der kan også være tale om et decideret pris-kartel, hvor udbyderne ganske enkelt aftaler priserne. Det ser man f.eks. på benzinstationer og i elbranchen. Formelt set er det ofte ulovligt, men myndighederne har opgivet at bekrige det – og politikerne er næppe interesserede i at stramme lovgivningen, hvis deres sponsorer ikke er med på den.