Scienziato di polizia: caso unico e insolito di abusi di potere Funen

*”Vi kommer til at lave en undersøgelse om personer, der i offentlig tjeneste eller hverv udøver eller muliggør negativ social kontrol over for borgere i æresrelaterede relationer”*

Angående PET og muligheder for overvågning, kameraer og lignende. Folk kan motiveres til at dele ud af de her data og kriminalitet bliver så meget nemmere når staten kan leje sit Panoptikon ud til folk der vil straffe gode mennesker der siger fra.

Der skal være en nedre grænse for hvor langt ind i privatlivet staten må være i stand til at gå.

Unik og usædvanlig episode.

Lige som det er usædvanligt

* Da man brækkede armen og løj om det i raporterne på et familiemedlem i den dokumentar med den problematiske familile.
* Da man løj i politirapporten for at beskytte en kollegas søns ulovlige knallertkørsel.
* Da en politmand løj i politirapporter og retssale om trafikforseelser for at dele flere bøder ud.
* Da politiet fjernede helt basale rettigheder fra Grundloven, ogn ogle politiledere løj i rettede, i sagen med de tibetanske flag.
* Da man helt afviste konceptet af at “vaske” sager overhovedet var en ting i politiet, indtil det altså var, og har været det i lang tid.

Med så mange unikke og usædvanlige episoder, der *altid* følges op med, at man selvfølgelig skal opføre sig ordentligt og genskabe tilliden til borgerne.

Den indsats…. Jeg ved ikke om man skal håbe at den er startet, for i så fald ville det stå endnu værre til, og i bedste fald er det åbentlyst ikke nok.

Vores justitssystem og politi hænger i laser, og jeg har skrevet det flere gange herinde, og jeg gør det igen; hvorfor er der ingen partier der tager disse ting op? Ved valgtet lancerede LA en pakke baseret på at rette tillid op til justitssystemet, siden de ikke vandt valgtet har man intet hørt til det, det er ignoreret.

Det er en simpel vindersag for alle partier der løser issuet, og det er ikke engang et højre/venstre slagsmål; det er såmænd bare grundlaget for vores civiliserede samfundet…

Husker selv, hvordan jeg som 11-årig blev udsat for sammensværgelse af Politiet og en institution. En anbragt blev mishandlet af en ansat, hvorved halvdelen af hans ansigt var revet op. Det var mig, der løb ned med ham på politistationen. Før jeg nåede at sige mere end institutionens navn, blev jeg bedt om at holde min kæft af politimanden på en måde, som var jeg et ækelt lille individ. Dog blev jeg lettet, da drengen blev ført ind i et rum af en anden politimand med et kamera. Lettelsen varede dog kort, for efter blot at have været på politistationen i 10 minutter, holdt pædagogerne udenfor i en bil til os hver. Hverken jeg eller drengen var blevet afhørt. Drengen blev spærret inde, og jeg blev truet til at forlade institutionen dagen efter. Inden jeg pakkede min taske for at tage toget hjem, fortalte forstanderen mig med den bitreste stemme, hvordan Politiet mente, jeg var en rapkæftet lille én, og at jeg bare kunne skride af helveds til.

Jeg kom aldrig til at møde Politiet igen uden at blive tilsvinet, truet og udsat for vold.