Perché dovrei esagerare il mio bisogno di indossare un abito per ottenere un trattamento affermativo di genere?
https://www.information.dk/debat/2025/06/hvorfor-overdrive-trang-gaa-kjole-faa-koensbekraeftende-behandling
di KIeflicker
Perché dovrei esagerare il mio bisogno di indossare un abito per ottenere un trattamento affermativo di genere?
https://www.information.dk/debat/2025/06/hvorfor-overdrive-trang-gaa-kjole-faa-koensbekraeftende-behandling
di KIeflicker
5 commenti
Det var jeg ikke klar over var nødvendigt, men det er da også lidt underligt. Jeg kender mange kvinder der går i bukser og stort set ikke ejer en kjole, så det kan vel næppe være et afgørende kriterie for hvilket køn man er.
>For eksempel lægger CKI vægt på, at man fra barndommen har udvist træk, der er typiske for det modsatte køn. Det kunne være, at man som transkvinde foretrak dukker frem for actionmænd eller, at man foretrak de mere feminine familielege frem for maskuline lege som fodbold.
>Udseende spiller også en rolle. Ved første behandlingssamtale noteres patientens fremtoning. Har man langt eller kort hår? Hvilket tøj har man på? Ud fra mit eget forløb og det, jeg kan [læse](https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/k%25C3%25B8nsskifte) i [medierne](https://www.femina.dk/agenda/koen-identitet/spoergsmaalet-bliver-stillet-er-du-trans-nok-til-faa-den-her-operation) og hører fra andre, der har været igennem det, er det min klare vurdering, at man som påstået transkvinde risikerer, at det skader ens muligheder for behandling, hvis man eksempelvis møder op i jeans eller med kort hår. Ironisk nok så jeg aldrig min behandler – som er ciskønnet kvinde – i hverken kjole eller nederdel. Hun havde altid jeans på.
>Selv overdrev jeg min lyst til at lege med dukker som barn og sørgede altid for at være feminint klædt til konsultationerne. Som Gry Dalgas formulerer det i sin bog [*At performe transkønnet vrede*](https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/11/gry-stokkendahl-dalgas-stemme-kan-vaere-skoent-poetisk-haard-aktivistisk-paa-gang), føles et udredningsforløb hos CKI som at spille sænke slagskibe mod et offentligt system. Hvis du siger de forkerte ting, eller hvis du udtrykker din kvindelighed på en forkert måde, risikerer du at blive nægtet behandling.
>Og det er desværre virkeligheden for rigtig mange transpersoner, jeg kender. Især dem med nonbinære kønsidentiteter. Vi bliver ofte nægtet behandling eller får vores behandlingsforløb unødigt forlænget, fordi vi ikke lever op til CKI’s definition af, hvad en ’rigtig’ transperson er.
Det lyder som om at CKI skal komme ind i det 21. århundrede.. Jeg er helt med på at CKI skal vurdere hvorvidt en person er transkønnet for at sikre, at der ikke er nogen der fortryder (hvilket meget meget få gør), men spørgsmål om hvorvidt man legede med dukker eller actionfigurer og om man har langt eller kort hår, går i kjole eller med tylskørte tvivler jeg stærkt på har noget evidens bag sig til at kunne bruges til at vurdere hvorvidt en person er transkønnet.
Der er så meget i verdenen jeg ikke forstår eller kan relatere til. Men jeg synes artiklen er meget velskrevet og forfatterens pointer ganske klare. Jeg håber kun det bedste for alle dem som ikke passer ind i kasserne.
så snart noget skal overdrives osv.. så er det jo ikke ægte.
>Jeg havde fået mine 40 minutter til at bevise, at jeg var en kvinde, og jeg havde spildt dem.
Ja, det er med at udnytte tiden, hvis man gerne vil bevise, at man er kvinde.