BUPL avverte della qualità delle istituzioni a causa della mancanza di qualità e dei candidati nell’educazione educativa. È qualcosa di cui ti preoccupi e perché pensi di essere in questa situazione?
Fonte: https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/nye-skraektal-forvaerrer-buldrende-faglighedskrise
Hvad tænker i om faglighedskrisen i pædagogprofessionen? Hvad tror i det skyldes?
byu/Winklerboi inDenmark
di Winklerboi
32 commenti
Hvad tænker DU om det?
Det samme som i politiet, fængselsvæsen, og hospitalsvæsnet..
Lorteløn.
man danner sig nogle erfaringer som pædagogmedhjælper efter gymnasiet og vender aldrig tilbage …
Møg løn
AULA
Utak fra forældre, børn og samfundet. Vi har talt faget ned i lang tid
Dårlige normeringer ift kolleger kontra antal børn
Fysisk hårdt uden medfølgende goder
Listen er vel lang. JAA jeg er bekymret for om vi taler faget så langt ned at ingen gider passe vores børn
At vi mangler et statsorgan der kan gå skoler og børnehaver igennem for at sikre en høj kvalitet af udført arbejde.
Som tingene er nu, er der INTET tilsyn overhovedet, hvilket har stort potentiale for at blive udnyttet af pædagoger med egen agenda eller uvilje mod forældre
Edit: grammatik
Nu prøvede man jo at korte den ned og gøre den nemmere for at få flere ind…
Er som om de altid tror det er uddannelsen der er problemet, når folk ikke søger ind.
Måske man mere skal kigge på alle de besparelser og forhold man byder pædagogerne?
Ingen har da lyst til at søge ind der. Eller lærer eller sygeplejerske osv.
Selve uddannelsen er stærkt forringet, ekstremt mange pædagoger føler sig ikke klædt på til jobbet efter endt uddannelse
https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/paedagogisk-forskning/forskning-nyuddannede-rammes-af-praksischok
Man bliver bare ikke nødvendigvis bedre til at arbejde med mennesker fordi man er pædagog.
Jeg har været ufaglært i det pædagogiske arbejde i en håndfuld år,og nogle pædagoger burde ikke have det arbejde som de har
Idioterne stemte på DF og dermed tillod de V at udhule børnehaverne.
En god del af det overskud som politikerne bl.a. køber våben for er taget fra børnene af.
Man hører i medierne at faget er fucked. Det husker folk.
Uddannelsen er blevet forkortet og forringet over flere år. I dag bruges pædagoguddannelsen som en slags “revalideringsbeskæftigelse”. Har du været for længe på dagpenge, lider du af psykiske eller fysiske sygdomme der sætter begrænsninger for dig og kan du ikke blive andet, så kan du altid blive pædagog fordi uddannelsen er så nem og optager hvem som helst. Dermed uddannes mange pædagoger der slet ikke er egnet til faget.
– dårlig løn
– dårligt arbejdsmiljø
– andre pædagoger fraråder folk i at blive pædagog.
– forældrene tager mindre ansvar
– ledelsen har ikke tid / ressourcer til at tage sig af sine ansatte.
– Pædagoger bliver nedprioriteret blandt kulturen på skolerne. ( Lærerne først)..
Jeg kan blive ved…
Lad mig lige være på tværs her:
De bedste af de pædagoger som med tiden har haft med mit barn at gøre, har ikke været defineret af deres “faglighed” – forstået som deres formelle uddannelse eller videreuddannelse i en bestemt pædagogisk metode. De allerbedste pædagoger er dem der går til opgaven med kærlighed, fantasi, let bestemt opdragelse og empati. Det er ikke nødvendigvis egenskaber med tilegner sig gemmen et teoretiske studie.
Jeg kender pædagoger som HADER alle de forkromede store pædagogiske teoretiske metoder (fx NEST) – de ved det bare er modelunder, og at der kommer et nyt paradigme om et par år. De vil egentlig bare lade børnene lege og have det rart, men i stedet skal alting sættes i skema og rapporteres – det trækker glæden ud af arbejdet for dem.
Der er en faglighedskrise mange steder.
I Skattestyrelsen skyldes det ekstrem dårlig ledelse og forkerte kpi’er/for tungt fokus på få afgrænsede kpi’er
Der eksisterer desværre en generel professionsstigma i Danmark, hvor visse vigtige sociale fag, såsom pædagoger, ofte mødes med manglende anerkendelse. Udsagnet “Hvis du ikke kan blive til noget, kan du altid blive pædagog eller sosu’er” er et eksempel på en holdning, der underminerer nogle af samfundets mest centrale faggrupper. Dertil kommer, at vi har politikere uden systemisk tænkning, som i årevis har underprioriteret en af Danmarks vigtigste erhverv – landets fremtidige generationer
Som forælder har jeg i den grad fået syn for sagen. Med en 2-årig, der allerede tre gange har været indlagt på skadestuen med personskader så alvorlige, at det har krævet anmeldelse til ulykkesforsikringen, sidder jeg dagligt med en klump i maven, når jeg afleverer om morgenen. Man mærker tydeligt, at vi står midt i en faglighedskrise.
OP deler en artikel der er mere end et år gammel, men gør ikke opmærksom på dette, deruodver tror jeg lidt OP misforstår BUPLs pointe.
>Nyt stort dyk i søgningen til pædagoguddannelsen betyder endnu færre pædagoger til børnene og ringere kvalitet i institutionerne
En stor del af den forringede kvalitet skyldes ganske enkelt, at der ikke er pædagoger nok, i 2030 kommer der til at mange lidt mere end 13.000 pædagoger, dette tal er dog faldende, og vil falde de efterfølgende år, idet at vi får færre og færre børn.
Pædagoger bliver derfor erstattet med pædagogmedhjælpere, der ikke har nogen faglig relevant uddannelse, og det sænker kvaliteten betydeligt. Der findes utrolig mange dygtige og søde pædagogmedhjælpere derude, der gør et kæmpe stykke arbejde, og gør det utrolig godt, men det er tydeligt, at de mangler fagligheden bag. Det skyldes dog ikke udelukkende pædagogmangel, at der bliver ansat flere pædagogmedhjælpere, det skyldes også at kommunerne er økonomisk pressede og flere institutioner vælger at ansætte pædagogmedhjælpere i stedet for pædagoger, fordi det er billigere.
Pædagoguddannelsen er svag, men ligesom andre vidergående uddannelser, så handler det om ansvar for egen læring. Man kan godt sovse sig gennem hele uddannelsen og hive det ene 02 hjem efter det andet, og gøre det samme til bacheloreksamen.
Pædagoguddannelsen er desværre også påvirket af, at rigtig mange ser ned på uddannelsen og arbejdet senere, med stor grund: Vilkårene er elendige, nummeringen er endnu værre, der er ikke tid til den pædagogiske fordybelse, der er meget meget lidt plads til at arbejde med de enkelte børn, medmindre du kommer over i specialtilbud. Arbejder du i en SFO eller i en ungdomsklub er du nødt til at lave gruppeaktiviteter i større grupper, for ellers hænger det ikke sammen.
Børn er væk fra deres forældre fra 8-15 hver dag, nogle endda længere, og meget meget lidt af den tid bliver brugt sammen med en voksen, og voksenkontakt er enormt vigtigt, men ressourcerne er ikke til det, og det gør desværre at mange pædagoger ikke kan udføre deres arbejde, som de egentlig er uddannet til.
Det er desuden en rigtig svær opgave at klæde pædagoger ordentlig på til arbejdet der kommer efter. De får godt nok smag på det i løbet af deres 4 praktikker (1x 7 ugers, 2x halvt år og 1x 14 dage i forbindelse med deres bachelor), men de studerende kan være enormt uheldige med deres praktikker, og kommer ud et sted hvor tingene slet ikke fungere. Der kan være børn i den almindelig folkeskole, der er enormt udadreagerende, jeg har hørt om pædagogmedhjælpere og studerende der har fået stukket en gaffel i hånden, blevet sparket i nosserne og meget andet.
BUPL taler ofte for, at pædagoguddannelsen og pædagogjobbet skal tales op, men for at være ærlig, så tror jeg rigtig mange pædagogstuderende bliver løjet for, de får at vide de kan komme ud og gøre en forskel for det enkelte barn, men i virkeligheden er tiden slet ikke til at arbejde med det enkelte barn, igen, medmindre man får arbejde i specialtilbud, hvor der så er nogle lidt andre forudsætninger, men også nogle lidt andre krav.
Uddannelsen er blevet for teoretisk for nogle.
Nu er det en relativt gammel artikel, du linker til – problemet er der stadig, men der er sket ændringer siden.
Som leder i et dagtilbud, så er jeg generelt forsigtig optimist. Jeg oplever, at rigtig mange ledere og pædagoger forsøger at dygtiggøre de studerende (som sandt for dyden ikke får meget med fra seminariet).
Jeg ser studerende, som ikke får mere end 11 timers undervisning om ugen på enkelte semestre. Det er jo helt hen i vejret, at tro man kan dygtiggøre sig til en bacheloruddannelse på så få timer.
Jeg oplever flere, der tror, de kan forandre verden, fordi de selv har oplevet diverse ting – men de er ikke klar for de ved endnu ikke, hvad de selv trigger på, de har ikke fået den egenterapi der kræves og har ikke styr på egen følelsesregulering (endnu). Omvendt, så er det for mange også et drive og det giver en energi, som kan forvaltes mere eller mindre positivt alt efter hvilke kolleger og ledere man møder på sin vej.
Som der bliver skrevet, så er der flere, der har haft møder med pædagoger, som de vurderer mindre kompetente. Dem har jeg også mødt, og vil ikke udelukke, at nogen har tænkt det om mig. Problemet med sådanne diskussioner er bare, at de findes i alle fag! Det er en “hverken-her-eller-der”-diskussion.
Pædagogerne HAR fået mere i løn, men for mig at se, så er det hele retorikken om samfundet. Jeg oplever hele tiden et forsøg at optimere alting, men ingen udviser forståelse for, at man skal have dannelse først. Man er nødt til at investere hårdt på de første leveår, hvis man vil have kompetente og robuste skattebetalende samfundsborgere.
Jeg ville ønske, at Mette Frederiksen virkelig stod ved sine ord, og blev Børnenes Minister, med de diskussioner det måtte medføre i det offentlige.
Lønnen er skod, i forhold til jobbets indhold.
Nu kender jeg en del pædagoger og de beskriver ofte fagligheden af selve uddannelsen som meget lav. Som lidt af en slacker uddannelse uden krav.
Det bekymre mig umildbart mere.
Jeg synes det er bekymrende at der i både skolerne og institutionerne er en høj grad af mangel på veluddannet personale. Det har været et problem siden skolereformen i 2014 og det er kun blevet ringere siden da.
Det største problem er helt sikkert hvordan de arbejdsområder er blevet behandlet af politikkere og omtalt af medier og andre. Der er blevet hakket og hakket på skolelærere og pædagoger, så meget få har lyst til at uddanne sig til det.
Lønnen er relativt ringe ift. hvor højt et pres der er på de jobfunktioner samt hvor vigtige de faktisk er for vores børns trivsel.
Helt anekdotisk har jeg ofte hørt fra flere i eller omkring studiet, at mange har gået til den uddannelse med; “nåh ja, jeg kan jo altid bare blive lærer eller pædagog.” Hvilket er en taber attitude og ikke en pædagog eller lærer jeg ønsker for mine børn.
I forbindelse med bestyrelsesarbejde i en institution ved jeg hvor svært det er at rekruttere og fastholde medarbejdere. Herudover bliver ledelsesopgaven ofte underprioriteret og det smitter af på institutionerne.
Måden der regnes normeringer ud på er helt i skoven og tilstanden af mange institutioner er nærmest kriminelt lavt: ikke-uddannet personale som bare står og glor på deres telefoner mens unger laver kaos, skælder børn ud og råber af dem, samt andre grove historier fylder meget i de dårligt kørende institutioner. Den slags kræver nærledelse at få bugt med samt at få genetableret stoltheden blandt de medarbejdere som godt gider institutionsarbejde – for ikke at glemme en ordentlig norminering!
Jeg ved ikke hvordan man kan løfte institutionerne på den korte bane, men jeg synes på en eller anden måde de “udskældte” fag skal snakkes op og opprioriteres af meningsdannere og politikkere. Få en stolthed tilbage i befolkningen omkring det at være folkeskolelærer, pædagog, sygeplejeske, osv. Det er ekstremt vigtige fag for vores samfund og jeg synes det er brandærgerligt at store dele af de nuværende og kommende generationer af børn lidt bliver tabt pga. ringe/ikke-uddannet personale.
En god finger regel er “hvis politikernes børn ikke tager uddannelsen” så skal dine børn heller ikke
Det et dejligt spejl, samfundet kan spejle sig i og reflektere over om besparelser i sundhedsvæsenet og vores velfærd er/var der værd.
Nåh ja.. og så det et fag hvor man ærligt talt ikke tager de faglige seriøst fordi de også tit, trods deres adfærds uddannelse ikke formidler deres faglighed korrekt til andre fag grupper. – men hallo det kræver ikke høj IQ at være pædagog… Det kræver noget de færreste har, nemlig næste kærlighed og nosser.. der fame ikke mange mennesker der rummer hvad vores pædagoger formår. (Respekt til alle der har givet der liv til at hjælpe der hvor det betyder noget )
– kæmpe fuck finger til politikerne og deres latterlige løn (der afspejler grådighed og intet andet ) konta vores sundhedsvæsen.
Okay jeg siger lige noget. Det bliver sikkert modtaget ad helvede til, men det er nu en observation jeg har lavet, som er blevet bakket op af mange omkring mig. Og jeg er næsten overbevist om at det har en finger med i spillet. Tag det som en subjektiv vurdering.
Men i MANGE år har det at blive pædagog været lidt en “nårh ja, jeg kan jo altid blive pædagog”. Det har længe været folks plan C, når alt andet er fejlet, eller når de simpelthen bare ikke har vidst hvad de skulle med deres liv.
Det er de færreste jeg har mødt/set/hørt om, som reelt gik ind til det med passion og formål.
Jovist de allesammen har senere sagt ting som at de gerne ville gøre en forskel, men det har bare aldrig rigtig været overbevisende i forhold til at de mere bare skulle finde noget at beskæftige sig med som i deres optik var nemt at komme igennem, og ikke rigtig krævede noget.
De her mennesker er jo ikke i det for at gøre det godt. De er i det for at lave et eller andet som var nemt for dem i øjeblikket.
alt det ovenstående påvirker også kvaliteten af de studerende på pædagog-seminariet
Dagtilbuddet er kommunens foretrukne spareøvelse. Jeg tror de bruger det som case i den årlige teambuilding. “Velkommen alle sammen, igen i år skal vi i grupper se hvem som kan spare mest og få det til at lyde allerbedst på papiret, at vi fjerner yderligere en pædagog i vuggestuen.”.
Jeg fik min bachelor for snart otte år siden. Jeg var pædagog i under et år; så skiftede jeg job og arbejder nu i et techfirma i Holland. Hvis jeg skal tilbage til Danmark, tager jeg nok en uddannelse som elektriker. Pædagogfaget er så ødelagt af dårlig løn og folk, der kigger skævt til dig, hvis du er mand. Jeg havde også en pædagog i min praktik, som slet ikke forstod, hvorfor man gad blive pædagog… nå ja, og så viste en af vores lærere os “Jagten”. Det var en god måde lige at skræmme livet af de mandlige studerende.
Enig med de fleste bemærkninger, men hvad med dem der bliver pædagoger? jeg har en fordom om, at der er rigtig mange som tager uddannelsen til pædagog, fordi de ikke kan blive andet. Håber der er nogen som vil vise mig, at jeg forkert på den. Dernæst har jeg på fornemmelsen, at rigtig mange forældre i dag ikke finder sig i noget og er mere krævende og mindre lyttende. Forældrene har måske også langt større forventninger til at øjnene kun hviler på deres barn/børn.
Jeg er glad for at arbejde som pædagog. Vi har det godt på min arbejdsplads. Det jeg finder svært er pårørende, der overfuser personalet….. der er ingen forståelse for, at der faktisk også er andre beboer, ud over deres nære…. eller at pårørende stjæler fra kære…..
Jeg har lige nu et sundhedsforløb på pædagoguddannelsen.
Vi er nok gennemsnitlig 2.5 dag på uddannelsen i løbet af ugen, dog stadig et delvist uforudsigeligt skema da det hele tiden kan rykke sig. Ikke at de gør det, men de har muligheden, hvilket er lidt en stressfaktor, når der er så meget rum imellem det “reserverede tid”.
Til at opleve kulturelle tilbud i kommunen, kan studiet, på trods af at de kun fastholder 2 undervisere på min klasse , kun lige præcis dække entreen til sådan et tilbud, som er 35 kr. (Vi er rundt regnet 30 studerende på klassen)
Derudover er meget af vores nuværende undervisning, enten gentagelse eller et eller andet oplæg, som har til formål at give os en snæver forklaring af hvad næste opgave er.
I sundhedsforløbet kunne vi vælge hvilket fokus vi vil have på sundhedsfremme, og for at finde ud af indholdet så får vi bare en forebyggelsespakke med en masse tal og råd.
Det gør mig ikke ligefrem mere kvalificeret til at snakke om seksuel sundhed med ungerne, men hey, det er altid noget at jeg nu ved at mange har haft klamydia og at syphilis er sådan noget slemt noget.
Eller at der er behov for at understøtte de unges mentale trivsel og sundhed.
At Ole på bostedet helst skal til at arbejde med sin overvægt, da det kan føre til problemer senere i livet.
Intet om hvordan man tager de tabu belagte emner og formidler dem videre og undersøger dem sammen med ungerne (og det faglige indhold der skal til her.)
Vi skal dog ud og undersøge praksis, hvor de selv, ligesom tallene siger, ikke er godt nok klædt på fagligt til at løfte den opgave, og det kræver at dem vi uddanner faktisk får reel undervisning i det.
Vi kunne også have noget tværfagligt med sygeplejerskerne, som er maks 300 skridt væk.
Men kigger man på skolens Instagram, så går det hele jo perfekt 🙃.
Tror mere vi måler og hører om de “dårlige” pædagoger. Dem som vil rede verden. De har været udsat for ting i barndommen og vil rede børnene de arbejder med. Der kan fagligheden tænkes tilsidesat for ens personlige agenda. Dvs. er det mit behov eller den unges, barnets etc. behov
Jeg er uddannet pædagog. Jeg har aldrig haft nemt ved at gå i skole. En af dem der ikke kunne sidde stille, dårlige karakterer osv.
Pædagoguddannelsen var så sindssygt nemt at komme igennem. Jeg havde aldrig prøvet at få tocifret karakterer og jeg badede nærmest i dem. Jeg var virkelig overrasket over hvor nemt det var. Du kunne lave stort set ingenting og stadig bestå.
Der var flere i min klasse jeg aldrig kunne drømme om at overlade mine børn til. Og de består altså også. Niveauet er så absurd lavt at det er til grin. Der er virkelig mange der tage pædagoguddannelsen fordi de ikke ved hvad fanden de ellers skal lave. Jeg var selv en af dem.
Læg så dertil dårlig løn, dårlig arbejdsforhold, nul ressourcer. Jamen så har man vel om opskrift på noget der kun kan gå galt.
At det er et kvindefag