Jeg ved godt at /u/KIeflicker [har]( https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1mafufi/su_r%C3%A6kker_sj%C3%A6ldent_til_bolig_i_studiebyerne/) delt den analyse som Finans Danmark har lavet, men tråden der kom, desværre, til at handle primært om Finans Danmarks fokus på ejerboliger til studerende. Og selvom jeg tror de fleste herinde kan blive enige om, at der bør gøres noget ved uligheden på boligmarkedet, er det ikke den væsentligste *brot-und-butter*-diskussion man bør tage fra Finans Danmarks undersøgelse.
Som TV2 beskriver i deres artikel, og her citerer jeg direkte:
> I 2025 modtager en gennemsnitlig studerende 7086 kroner i uddannelsesstøtte om måneden før skat. Det bliver til cirka 6042 kroner efter skat, hvis hele frikortet benyttes til SU’en.
> Ser man på boligudgifterne i de fem store studiebyer i Danmark – København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg – er det ifølge Finans Danmark *kun i Aalborg og Odense, at det beløb kan dække boligudgifterne.* Det er vel at mærke, hvis man bor til leje.
> I de tre andre byer overstiger den gennemsnitlige leje SU’en efter skat med mellem 650 og 1950 kroner, fremgår det af analysen.
At studerende i de to største universitetsbyer (jeg er jyde, så jeg tæller København og Frederiksberg som én by,) ikke kan få det til at løbe rundt på SU’en, er dårligt en overraskelse for nogen. Men at studerendes boligudgifter ikke engang dækkes af SU’en, det er dét, der bør få nogle alarmklokker til at ringe hos de fleste. Som Peter Jayaswal siger:
> Det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. I nogle studiebyer kan den gennemsnitlige husleje for en mindre privat lejebolig være lavere end SU’en, men ofte rækker SU’en ikke til de samlede boligudgifter
Når man skal finde arbejde ved siden af studiet til at dække de resterende boligudgifter, *plus* mad og drikke, *plus* evt. fritidsinteresser, *plus* socialt liv, *plus* foreningsmedlemskaber, *plus* studiebøger, osv. osv. Så begynder den tid der skal tages væk fra de studerendes *fuldtids*studier for at sælge arbejdskraft, pludselig at være ret markant. Og det går altså ud over den studerendes evne til at studere, det siger sig selv.
At Christoffer Rosenkvist fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at “der er mange studerende, som gerne vil have et arbejde ved siden af studiet, for det kan godt give relevant erfaring,” og at Liberal Alliances Carl Andersen siger, at “det er kun rimeligt, at studerende supplerer med et studiejob, eller bruger de attraktive SU-lån,” emmer dog begge af en fundamental misforståelse. Der er ikke nok af den slags arbejde der meningsfuldt kan kaldes ‘studiejob,’ i universitetsbyerne. Langt det meste arbejde for studerende, er *ikke* studiejob i anden betydning, end at det er et arbejde de har ved siden af studiet. Men det arbejde er sjældent studierelevant, det giver ikke “god relevant erfaring.” Tvært imod, hvad relevans har det for en historiestuderende at hun er tjener på en af Madklubbens restauranter? Hvad relevans har det for den matematikstuderende at hun er ansat i et call-center?
Læg dertil de afledte konsekvenser af studerendes afhængighed af arbejde: hvordan eksempelvis HORESTA-virksomheder i de største danske byer effektivt har brugt studerendes arbejdskraft til at bekæmpe organiseringen af tjenere og bartendere, hvordan studerendes arbejdskraft bliver brugt til at holde vilkårene i servicesektoren nede. Det er hverken fair overfor de studerende, men det er bestemt heller ikke fair overfor de faglærte og ufaglærte arbejdere i servicesektoren, der bliver truet af deres arbejdsgiveres brug af offentligt understøttet arbejdskraft. Forholdene i servicesektoren er dårlige nok til at begynde med.
Der er mange andre problemer med SU’en, men sandheden er, at SU’en ikke længere opfylder dens oprindelige formål: “at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden.”
Ninevehenian on
Det er generelt for de lavere ydelser at de ikke længere er nok til at bo indenfor.
Vi er kommet til punktet hvor et valg afgør hvad man mener om hjemløshed og om hvorvidt man er for eller imod det.
Man kan stemme for hjemløse eller man kan stemme imod, det er en god gammeldags moralsk udfordring.
Man kan forsøge at forholde sig til emner som folks mentale sundhed og hvad det gør når socialt udsatte ikke kan finde et hjem eller beholde det mens de har det værst.
KlausKreutz on
Er bekymret når den største delen af befolkningen kommer til at være 60+ år om det overhovedet er en politisk mærkesag værd at kæmpe for, virker til at den seneste periode at det har været meget “jeg har kravlet om af stigen, men den næste generation burde ikke få den mulighed da det ikke er økonomisk ansvarligt”
Key-Profession-5088 on
Måske behøver man som studerende ikke bo i en nybygget studiebolig tæt på studiet. Hvorfor ikke dele en lejlighed med 1-2 andre eller bo i et større fællesskab af studerende i et hus. Det var meget normalt, da jeg studerede i Aarhus. Så holdes huslejen på et minimum og de praktiske opgaver deles. Fin lejlighed og alt det nybyggede kan komme, når studiet er færdigt. Ro på. Der er ikke noget i vejen med at bo lidt mere skrabet og nøjsomt. Det er jo kun mens man studerer.
lesbottes on
Men er det ikke sådan at hvis man er heldig at få et kollegieværelse, så slår SU’en trods alt nogenlunde til? Når jeg checker [https://ungdomsboligaarhus.dk](https://ungdomsboligaarhus.dk) så finder jeg værelser i omegnen af 3000 kr.
Alternative_Error414 on
Problemet i Danmark er jo også at så snart de unge er færdige med at studere og får første vellønnede job, så kan de gå i banken og vise en stærk økonomi, og så hopper de selv med på toget… og så må de studerende klarer sig selv.
Due_Outside420 on
DeT eR jO bArE cAfE pEnGe
Askefyr on
Hvorfor holdt vi op med at bygge kollegier med fælleskøkken?
8 commenti
Jeg ved godt at /u/KIeflicker [har]( https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1mafufi/su_r%C3%A6kker_sj%C3%A6ldent_til_bolig_i_studiebyerne/) delt den analyse som Finans Danmark har lavet, men tråden der kom, desværre, til at handle primært om Finans Danmarks fokus på ejerboliger til studerende. Og selvom jeg tror de fleste herinde kan blive enige om, at der bør gøres noget ved uligheden på boligmarkedet, er det ikke den væsentligste *brot-und-butter*-diskussion man bør tage fra Finans Danmarks undersøgelse.
Som TV2 beskriver i deres artikel, og her citerer jeg direkte:
> I 2025 modtager en gennemsnitlig studerende 7086 kroner i uddannelsesstøtte om måneden før skat. Det bliver til cirka 6042 kroner efter skat, hvis hele frikortet benyttes til SU’en.
> Ser man på boligudgifterne i de fem store studiebyer i Danmark – København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg – er det ifølge Finans Danmark *kun i Aalborg og Odense, at det beløb kan dække boligudgifterne.* Det er vel at mærke, hvis man bor til leje.
> I de tre andre byer overstiger den gennemsnitlige leje SU’en efter skat med mellem 650 og 1950 kroner, fremgår det af analysen.
At studerende i de to største universitetsbyer (jeg er jyde, så jeg tæller København og Frederiksberg som én by,) ikke kan få det til at løbe rundt på SU’en, er dårligt en overraskelse for nogen. Men at studerendes boligudgifter ikke engang dækkes af SU’en, det er dét, der bør få nogle alarmklokker til at ringe hos de fleste. Som Peter Jayaswal siger:
> Det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. I nogle studiebyer kan den gennemsnitlige husleje for en mindre privat lejebolig være lavere end SU’en, men ofte rækker SU’en ikke til de samlede boligudgifter
Når man skal finde arbejde ved siden af studiet til at dække de resterende boligudgifter, *plus* mad og drikke, *plus* evt. fritidsinteresser, *plus* socialt liv, *plus* foreningsmedlemskaber, *plus* studiebøger, osv. osv. Så begynder den tid der skal tages væk fra de studerendes *fuldtids*studier for at sælge arbejdskraft, pludselig at være ret markant. Og det går altså ud over den studerendes evne til at studere, det siger sig selv.
At Christoffer Rosenkvist fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at “der er mange studerende, som gerne vil have et arbejde ved siden af studiet, for det kan godt give relevant erfaring,” og at Liberal Alliances Carl Andersen siger, at “det er kun rimeligt, at studerende supplerer med et studiejob, eller bruger de attraktive SU-lån,” emmer dog begge af en fundamental misforståelse. Der er ikke nok af den slags arbejde der meningsfuldt kan kaldes ‘studiejob,’ i universitetsbyerne. Langt det meste arbejde for studerende, er *ikke* studiejob i anden betydning, end at det er et arbejde de har ved siden af studiet. Men det arbejde er sjældent studierelevant, det giver ikke “god relevant erfaring.” Tvært imod, hvad relevans har det for en historiestuderende at hun er tjener på en af Madklubbens restauranter? Hvad relevans har det for den matematikstuderende at hun er ansat i et call-center?
Læg dertil de afledte konsekvenser af studerendes afhængighed af arbejde: hvordan eksempelvis HORESTA-virksomheder i de største danske byer effektivt har brugt studerendes arbejdskraft til at bekæmpe organiseringen af tjenere og bartendere, hvordan studerendes arbejdskraft bliver brugt til at holde vilkårene i servicesektoren nede. Det er hverken fair overfor de studerende, men det er bestemt heller ikke fair overfor de faglærte og ufaglærte arbejdere i servicesektoren, der bliver truet af deres arbejdsgiveres brug af offentligt understøttet arbejdskraft. Forholdene i servicesektoren er dårlige nok til at begynde med.
Der er mange andre problemer med SU’en, men sandheden er, at SU’en ikke længere opfylder dens oprindelige formål: “at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden.”
Det er generelt for de lavere ydelser at de ikke længere er nok til at bo indenfor.
Vi er kommet til punktet hvor et valg afgør hvad man mener om hjemløshed og om hvorvidt man er for eller imod det.
Man kan stemme for hjemløse eller man kan stemme imod, det er en god gammeldags moralsk udfordring.
Man kan forsøge at forholde sig til emner som folks mentale sundhed og hvad det gør når socialt udsatte ikke kan finde et hjem eller beholde det mens de har det værst.
Er bekymret når den største delen af befolkningen kommer til at være 60+ år om det overhovedet er en politisk mærkesag værd at kæmpe for, virker til at den seneste periode at det har været meget “jeg har kravlet om af stigen, men den næste generation burde ikke få den mulighed da det ikke er økonomisk ansvarligt”
Måske behøver man som studerende ikke bo i en nybygget studiebolig tæt på studiet. Hvorfor ikke dele en lejlighed med 1-2 andre eller bo i et større fællesskab af studerende i et hus. Det var meget normalt, da jeg studerede i Aarhus. Så holdes huslejen på et minimum og de praktiske opgaver deles. Fin lejlighed og alt det nybyggede kan komme, når studiet er færdigt. Ro på. Der er ikke noget i vejen med at bo lidt mere skrabet og nøjsomt. Det er jo kun mens man studerer.
Men er det ikke sådan at hvis man er heldig at få et kollegieværelse, så slår SU’en trods alt nogenlunde til? Når jeg checker [https://ungdomsboligaarhus.dk](https://ungdomsboligaarhus.dk) så finder jeg værelser i omegnen af 3000 kr.
Problemet i Danmark er jo også at så snart de unge er færdige med at studere og får første vellønnede job, så kan de gå i banken og vise en stærk økonomi, og så hopper de selv med på toget… og så må de studerende klarer sig selv.
DeT eR jO bArE cAfE pEnGe
Hvorfor holdt vi op med at bygge kollegier med fælleskøkken?