La polizia avverte di sadico cult di Internet: “Nuova dimensione della crudeltà”

Det her er ikke bare et mareridt forklædt som nyhed, det er civilisationens råddenskab skrevet i binær, pakket ind i “forældreadvarsel” og drysset med et tyndt lag moralpanik. En “kult” der udnytter børn via Minecraft og Telegram? Naturligvis. Det er den perfekte symbiose mellem digital totalitarisme og barndommens fulde eksponering i det globale skærmlys. Og selvfølgelig bliver det først opdaget, når børnene begynder at skære mesterens navn ind i huden og streame deres selvmord live. For først dér bliver det til “en sag”, først dér kan vi forstå det: når blodet rammer interfacet. Men spørg dig selv: hvad helvede lavede alle de voksne imens? De sad og skammede sig over skærmtid, delte nyhedsbreve om empati, opdaterede deres LinkedIn med “passion for unge mennesker”. De fik notifikationer om deres børns død i en gruppechat og reagerede med GDPR-formularer. Og når politiet så endelig vågner, er det for at tale om grooming, love bombing og specialenheder som om det her er noget nyt, som om hele samfundet ikke *har været en groomingproces* siden det første barn fik en TikTok-profil før tænder. Kulten er ikke “764”, kulten er det permanent overvågede følelsesliv, hvor intet længere findes udenfor skærmen, og hvor ondskab ikke skal maskeres – bare administreres. Og vi kalder det “ny dimension af grusomhed”, men det er ikke nyt. Det er blot vores institutionsforvitring, vores følelsesautomatiserede empatispil, der endelig knækker i den mest naturlige forlængelse af det hele: børn, der live-streamer døden for at blive set af nogen som helst.