“Per quanto male”, ho pensato, “ti sei integrato, senza nemmeno saperlo” – Mahmut Erdem è venuto in Danimarca come lavoratore ospite nel 1969. In realtà, voleva tornare in Turchia per studiare, ma alla fine è stato per i soldi, la vita notturna e il lavoro di associazione … [Ingen betalingsmur med login]

Lidt udpluk fra artiklen, hvis man er for doven til at oprette en mediekonto:

>Mahmut Erdem, der selv er tyrkisk kurder, og kom til Danmark som gæstearbejder i 1969, ser dog ikke sin tilværelse og sit arbejdsliv i Danmark som en bristet drøm.

>Tværtimod.

>»Jeg er ikke en stakkels fremmedarbejder«, siger han, da vi har taget plads på altanen i hans og konens lejlighed med wienerbrød og kaffe på bordet imellem os.

>*Hvorfor er det vigtigt for dig at slå fast?*

>»Fordi man i medierne kan få det indtryk af os, der kom hertil som de første – men det er ikke sandheden. Jeg kom til Danmark som 19-årig og arbejdede hårdt på forskellige fabrikker. Det var svært i begyndelsen, og hver søndag aften var mit hjerte sørgeligt, fordi jeg vidste, jeg skulle møde ind dagen efter. Men jeg tjente også fine penge. Og fredag aften var mit hjerte ikke sørgeligt, for jeg havde to dage fri til at gå på diskotek og danse«.Lidt udpluk fra artiklen, hvis man er for doven til at oprette en mediekonto:

..

>Fra 1978 til 1992 var Mahmut Erdem desuden frataget sit tyrkiske pas, hvilket ifølge ham selv skyldtes hans engagement i »den kurdiske og demokratiske sag«, hvor han med afholdelse af kurdiske sproglektioner og kulturaftener samt demonstrationer for en demokratisering af Tyrkiet (alt sammen på dansk grund) gjorde sig upopulær hos det tyrkiske styre.

..

>»Kontakten til danske kvinder var jo nem, og mange førstegenerationsindvandrere fik danske damer. Det var lettere med kvinderne, end det var med mændene«, siger Mahmut Erdem.

>*Hvorfor var det sådan, tror du?*

>»Fordi kvinderne var mere nysgerrige. De syntes, det var spændende med fremmedfolk, og det gjorde mændene nok ikke lige så meget. Mange af mændene mente også, at den nye arbejdskraft var en trussel mod dem: Vi kom og stjal deres arbejde og deres damer, tænkte de«.

..

>»Selvfølgelig skal man forholde sig til de problemer, men man må stadig ikke generalisere sådan politisk. Så er vi ikke bedre end præsident Erdogan i Tyrkiet, der er frygteligt bange for kurderne. Hvis man er kvalificeret, og virksomheden har brug for én, så skal man da ikke udelukkes, bare fordi man har en bestemt baggrund«.

Mahmut virker som en mand der har oplevet utrolig meget, og uden tvivl været en kæmpe gave for Danmark, jeg synes lidt succeshistorier som disse bliver glemt. Mahmut har i dag voksne og veluddannede børn, han er politisk aktiv, og har et helt unikt billede på integrationen, som mange af os til daglig overser.

I artiklen, snakker han også om, at det var svært at flytte tilbage til Tyrkiet, og hans venner og familie der opfordrede ham til at flytte tilbage til Danmark, da de ikke kunne forstå at han ville tilbage til Tyrkiet, fordi det var så meget bedre i Danmark.

Dette er på trods af, at han i Danmark blev mødt af racistiske mennesker, især mænd, der troede han ville stjæle deres kvinder og arbejde.