De virkelige svigt fra regeringen, det meste af Folketinget, regionerne og kommunerne er nogle andre:
De har forringet psykiatrien og andre dele af sundhedsvæsenet, skolevæsenet, uddannelsessystemet, social- og beskæftigelsessystemet
De har forringet respekten for lægers vurderinger af syge borgere
De har forringet retten til førtidspension
De har forringet retten til fleksjob, lønvilkår osv.
De har forringet retten til sygedagpenge og kontanthjælp
De har placeret folk lang tid i venteposition med uvished om deres forsørgelse grænsende til tortur
De har nedbrudt helbred og arbejdsevne i langvarige ressourceforløb, afklaringsforløb osv.
De har forringet kompensationen til mennesker med handicap over en bred kam
De har forringet retssikkerheden
De omtaler igen og igen de syge i jobcentersystemet og førtidspensionister med mistillid, nedværdigelse og foragt
Disse svigt bør stoppes. Politikerne må begynde at investere i og inkludere mennesker med funktionsnedsættelser tidligt og holde op med at skabe usikkerhed om fremtidens forsørgelsessystem.”
DanThePaladin on
Problemet som altid er bare at der rammer dem som rent faktisk ikke kan arbejde.
Jeg er 35, har været kronisk syg i 20 år og selvom jeg har arbejdet tidligere, så må jeg indrømme at jeg ikke længere kan varetage et job.
Kronisk træthed, opblusning i sygdom, ekstra sygdomme som jeg er under udredning for osv., gør at jeg ikke kan arbejde uden at udtrætte mig selv fuldstændig.
Desværre, så kan jeg ikke få førtidspension, kommunen fastholder at hvis jeg kan arbejde 2-4 timer om ugen så er det godt. På trods af lægeerklæring og lignende så fastholder de at det bliver svært, og stort set umuligt at få tilkendt førtidspension. De grinte sågar af mig da jeg spurgte ind til hvordan lægeerklæring fra min læge på sygehuset stod, men de sagde at den blive vurderet af dem, men at lægefaglig vurdering ikke er nok. Man skal trækkes igennem arbejdsprøvning og praktikker.
Det betyder så også at min livskvalitet falder drastisk, og at jeg teknisk arbejder mig selv ihjel bare for at tilfredsstille nogle mennesker på borgen og på jobcenteret.
Skræmmende, og trist læsning.
datadaa on
Som jeg høre debatten herinde, så er det også et svigt hvis man ikke giver folk “deres” førtidspension. Så i valget mellem at give for få og for mange – så har man åbenbart valgt at give for mange?
Mai_maniac on
En stor del af dem er måske unge, som igen og igen er blevet presset af systemet. Presset til at blive inkluderet. Presset til at skulle lidt mere, og bare lidt mere igen, presset til at ignorere begrænsninger af deres helbred, indtil kroppen til sidst siger fra, og de bliver endnu mere syge end de allerede var. Bare et gæt. Vi har et så usundt samfund i Danmark. Nu vil politikerne diskutere om personer under 40 år overhovedet forsat skal kunne modtage førtidspension. Politikerne burde komme ud i den virkelige verden, hvor det i den grad er muligt at et menneske kan blive ramt af en eller flere sygdomme inden 40 års alderen. Mennesker bliver ikke på magisk vis raske, fordi at priviligerede politikere, som er heldige at være født med et godt helbred og et godt netværk, pludselig beslutter at fjerne førtidspensionen. Hvor skulle politikerne skamme sig. Det her er noget af det mest umenneskelige jeg længe har læst. Og så I Danmark.
Ombudsmanden on
Det er lige før man ikke burde snakke om førtidspension som én ting… Det er så forskelligt hvor man bor i landet, og hvor langt man nåede med uddannelse, og hvor meget netværk man har, og der er helt sikker success historier med at få folk ud af langvarig sygdom og på job. Desværre ikke for mange. Hvis du bor i en kommune med en stor by kan der være mange muligheder for praktik, men uden uddannelse så er der næsten kun fejedreng og butik, og mange kan ikke butik midt i psykisk sygdom. Hvis du flytter kommune starter din sag forfra, og hvis du bor i de store byer har du ikke råd til husleje, kontanthjælpen er på Ca 4600-8600kr udbetalt. Så det er næsten bare fej dig rask, og husk din medicin. Så er der sgu langt fra 18 til 40 hvis man allerede er psykisk syg i teenage årene.
Og det er uden at nævne de fysiske skavanker som også kan være være grund til førtidspension.
xondk on
Ingen overraskelse, hvis man nu faktisk hjalp folk så tidligt så mulig i livet i stedet for at smide bolden rundt for lige at spare penge på den korte bane, så ville de fleste nok ikke ende der.
Og jeg mener da der har været en hel del studier der også støtter dette.
Fiomella on
Som en der er tilknyttet systemet, vil jeg anbefale at se nærmere på specialskoler og STU’er.
Jeg har selv oplevet så meget svigt og kender mange andre som heller ikke fik den støtte der skulle til for at kunne komme videre ud af systemet :/
8 commenti
[deleted]
“De virkelige svigt
De virkelige svigt fra regeringen, det meste af Folketinget, regionerne og kommunerne er nogle andre:
De har forringet psykiatrien og andre dele af sundhedsvæsenet, skolevæsenet, uddannelsessystemet, social- og beskæftigelsessystemet
De har forringet respekten for lægers vurderinger af syge borgere
De har forringet retten til førtidspension
De har forringet retten til fleksjob, lønvilkår osv.
De har forringet retten til sygedagpenge og kontanthjælp
De har placeret folk lang tid i venteposition med uvished om deres forsørgelse grænsende til tortur
De har nedbrudt helbred og arbejdsevne i langvarige ressourceforløb, afklaringsforløb osv.
De har forringet kompensationen til mennesker med handicap over en bred kam
De har forringet retssikkerheden
De omtaler igen og igen de syge i jobcentersystemet og førtidspensionister med mistillid, nedværdigelse og foragt
Disse svigt bør stoppes. Politikerne må begynde at investere i og inkludere mennesker med funktionsnedsættelser tidligt og holde op med at skabe usikkerhed om fremtidens forsørgelsessystem.”
Problemet som altid er bare at der rammer dem som rent faktisk ikke kan arbejde.
Jeg er 35, har været kronisk syg i 20 år og selvom jeg har arbejdet tidligere, så må jeg indrømme at jeg ikke længere kan varetage et job.
Kronisk træthed, opblusning i sygdom, ekstra sygdomme som jeg er under udredning for osv., gør at jeg ikke kan arbejde uden at udtrætte mig selv fuldstændig.
Desværre, så kan jeg ikke få førtidspension, kommunen fastholder at hvis jeg kan arbejde 2-4 timer om ugen så er det godt. På trods af lægeerklæring og lignende så fastholder de at det bliver svært, og stort set umuligt at få tilkendt førtidspension. De grinte sågar af mig da jeg spurgte ind til hvordan lægeerklæring fra min læge på sygehuset stod, men de sagde at den blive vurderet af dem, men at lægefaglig vurdering ikke er nok. Man skal trækkes igennem arbejdsprøvning og praktikker.
Det betyder så også at min livskvalitet falder drastisk, og at jeg teknisk arbejder mig selv ihjel bare for at tilfredsstille nogle mennesker på borgen og på jobcenteret.
Skræmmende, og trist læsning.
Som jeg høre debatten herinde, så er det også et svigt hvis man ikke giver folk “deres” førtidspension. Så i valget mellem at give for få og for mange – så har man åbenbart valgt at give for mange?
En stor del af dem er måske unge, som igen og igen er blevet presset af systemet. Presset til at blive inkluderet. Presset til at skulle lidt mere, og bare lidt mere igen, presset til at ignorere begrænsninger af deres helbred, indtil kroppen til sidst siger fra, og de bliver endnu mere syge end de allerede var. Bare et gæt. Vi har et så usundt samfund i Danmark. Nu vil politikerne diskutere om personer under 40 år overhovedet forsat skal kunne modtage førtidspension. Politikerne burde komme ud i den virkelige verden, hvor det i den grad er muligt at et menneske kan blive ramt af en eller flere sygdomme inden 40 års alderen. Mennesker bliver ikke på magisk vis raske, fordi at priviligerede politikere, som er heldige at være født med et godt helbred og et godt netværk, pludselig beslutter at fjerne førtidspensionen. Hvor skulle politikerne skamme sig. Det her er noget af det mest umenneskelige jeg længe har læst. Og så I Danmark.
Det er lige før man ikke burde snakke om førtidspension som én ting… Det er så forskelligt hvor man bor i landet, og hvor langt man nåede med uddannelse, og hvor meget netværk man har, og der er helt sikker success historier med at få folk ud af langvarig sygdom og på job. Desværre ikke for mange. Hvis du bor i en kommune med en stor by kan der være mange muligheder for praktik, men uden uddannelse så er der næsten kun fejedreng og butik, og mange kan ikke butik midt i psykisk sygdom. Hvis du flytter kommune starter din sag forfra, og hvis du bor i de store byer har du ikke råd til husleje, kontanthjælpen er på Ca 4600-8600kr udbetalt. Så det er næsten bare fej dig rask, og husk din medicin. Så er der sgu langt fra 18 til 40 hvis man allerede er psykisk syg i teenage årene.
Og det er uden at nævne de fysiske skavanker som også kan være være grund til førtidspension.
Ingen overraskelse, hvis man nu faktisk hjalp folk så tidligt så mulig i livet i stedet for at smide bolden rundt for lige at spare penge på den korte bane, så ville de fleste nok ikke ende der.
Og jeg mener da der har været en hel del studier der også støtter dette.
Som en der er tilknyttet systemet, vil jeg anbefale at se nærmere på specialskoler og STU’er.
Jeg har selv oplevet så meget svigt og kender mange andre som heller ikke fik den støtte der skulle til for at kunne komme videre ud af systemet :/