Le agenzie temporanee sono entrate nel modello danese | Klumme, informazioni

Helga Matthiassens klumme er bag betalingsvæg, så jeg gengiver lige nogle af pointerne:

Matthiasens argument er egentlig ret ligetil: Brugen af løsansættelser og vikarer i byggebranchen har store konsekvenser for arbejdsvilkår, løn, organisationsgrad, osv. Fordi vikarbureauerne kommer til at fungere som en form for buffer mellem arbejder og arbejdsgiver, kan arbejdsgivere gemme sig, mens at det er sværere for arbejderne at blive organiseret, når de alle, teknisk set, er ansat forskellige steder, og hvor de ikke har nogen direkte forbindelse til den TR eller AMR der repræsenterer dem på arbejdspladsen. Samtidigt slipper arbejdsgiverne for “bøvlet med ansættelsessamtaler, lønforhandlinger og alt det andet, der følger med, når man skal ansætte nogen.” Matthiasen lægger en del af skylden hos bl.a. Jobnet og generelt vores arbejdsløshedssystem, der tillader at vikarbureauer træder ind mellem arbejdere og arbejdsgivere, og på den måde både beskytter arbejdsgiverne, bekæmper arbejderklassens, og skummer en del af fløden.

Jeg er langt hen af vejen enig med Matthiassens kritik. Generelt skal det ses som en del af udviklingen hen imod et langt mere prekært arbejdsmarked i Danmark, som vi kender fra allerede kender med freelancearbejde og såkaldt ”håbsarbejde” i eksempelvis kultursektoren, eller prekære former for arbejde i platformøkonomi, osv. Og det er vigtigt at genkende klassekampsaspektet af det her. For det er en klassekamp kapitalen fører fra imod arbejderklassen: Alt hvad kapitalen kan gøre for at svække arbejderklassens styrke (der er stærkest når den organiseret i fagforeninger og partier,) gør den, også hvis det betyder et brud med samfundets normer, eksempelvis den såkaldte ”danske model.”

Det er der jeg synes at Matthiassens, som den gode 3F’er hun er, bliver lidt for sentimental. Den gamle fagforeningsrotte i mig har længe været desillusioneret, og jeg ser selv den danske model som ”død,” et kunstigt system holdt i live af fagforeninger der i dag i højere grad fungerer som en form for arbejdsmarkedsorganisationer i stedet for arbejderklasseorganisationer. Det samme kan siges om A-kasserne. Årtier med borgerlig arbejdsmarkedspolitik, og politik fokuseret på at øge udbuddet af arbejdskraft (det der med et retorisk knep betegnes “arbejdsudbuddet,”) og en *mainstream* arbejderbevægelse der er blevet magelig, har ført til at de angreb på arbejderklassen vi er vidne til accepteres. Hvem skulle have troet, at borgerlig politik tjener borgerskabets interesser?

Og den såkaldte ”danske model” er med til at opretholde den situation, ved at give udviklingerne en form for legitimitet. Fagforeningerne blander sig uden om parlamentarisk politik, og A-kasserne er blevet en del af statens arbejdskraftseventyr. Der er brug for et brud med måden tingene fungerer på. For som det står nu, er det kun forringelser for arbejderklassen der er på bordet.

Udgangspunket for klummen er “at samtlige tømrerjob på Jobnet er igennem et vikarbureau”. Men, det er jo ikke rigtigt. Både på jobnet og jobindex er der masser af alm tømrerstillinger slået op, så man behøver ikke være vikar hvis man ikke vil.

Jeg har selv prøvet at være vikar. Det er ikke noget der kan anbefales. Af mange årsager, men primært at man ikke aner om man har et arbejde i morgen eller om en time, uanset hvad man er blevet lovet, og at man arbejder efter overenskomstløn. Dvs mindstelønnen på et givent område. Den løn er meget mindre end nogen fastansatte går til, så man er rent til grin. Gætter på at det mest er udlændinge der benytter bereauerne, når det gælder faglært håndværk, eller folk der ønsker fleksibiliteten, som en alm ansættelse ikke tilbyder. En dansk håndværker der kan lave noget og som vil have en fastansættelse kan sku godt finde det.