Jeg gik på en efterskole for mere end 10 år siden, en efterskole primært for udsatte unge. 2 af dem jeg gik på efterskole med er her desværre ikke længere, og jeg gik i klasse med en der senere slog sin daværende kæreste ihjel. Jeg nævner kun dette, for at beskrive hvilken type udsathed der er tale om, da udsathed er utrolig bredt.
Jeg havnede egentlig lidt på denne efterskole ved et tilfælde. Mine forældre var lige blevet skilt, jeg trivedes ikke på den privatskole jeg gik på, da jeg havde rigtig svært ved at skabe sociale relationer med dem på min egen årgang. Jeg var højt begavet, og skolen havde ikke rigtig resourcerne til at udfordre mig, hvilket ofte betød at jeg sov i timerne eller lavede alt muligt jeg ikke skulle.
Jeg fik derfor tilbudt at komme på efterskole, og jeg fik valget i mellem den efterskole jeg endte på, og en efterskole for højt begavede. Jeg var en doven teenager, og da jeg så hørte, at jeg skulle lave en masse skoleopgaver og at der blev sat faglige forventninger til mig, så valgte jeg efterskolen primært for sociale udsatte.
Min roommate på efterskolen fortalte mig efter 3 dage, at han ikke kunne forstå, at jeg ikke havde taget mit eget liv endnu, at jeg var en taber osv. Jeg blev ofte slået, låst inde i skabe eller gemt væk inde i et hulrum indbygget i sengen, hvor nogle af de andre så spærrede fra at jeg kunne komme ud.
Lærerne og personalet gjorde selvfølgelig hvad de kunne for at mindske dette, men da det var en skole for sociale udsatte, havde de ikke mulighed for at smide dem ud, medmindre de virkelig gik over stregen. Det var dog aldrig alene, at de andre børn var et problem, for flere af dem kunne jeg sagtens være venner med individuelt, men så snart der var flere af dem, blev deres opmærksom rettet mod mig.
Jeg er derfor meget imod, at man samler disse udsatte unge sammen, da det også går udover de børn, som mig, der måske bare er havnet der ved at dumt tilfælde. I stedet håber jeg, at man ved at arbejde med disse børn individuelt kan få dem tilbage i fællesskabet, så de kan trives, som skribenten blandt andet kommer ind på i artiklen.
linkenski on
Et sentiment der virkede før der spredte sig “common knowledge” om at der er nogle indvandrer (vi taler slet ikke om størstedelen) der udøver ekstremt grov vold, uprovokeret.
Jeg er selv af samme holdning som informationen, omkring stort set al kriminalitet. Der kan godt være en ond hensigt i nogle tilfælde, og en grov handling, men i mange tilfælde er der stadig tale om former for afmagt, afsporing, og psykiske lidelser som kunne blive løst i stedet for at man inkapaciterer.
Men det er en retorik der ikke længere er populær i nordlige lande, fordi med nylige års migration er der tilkommet nogle som opfører sig helt ummenneskeligt. Jeg kan efterhånden ikke tage på job, tage til familiesammenkomst eller mødes med venners venner længere uden at de på et tidspunkt nævner at de var vidne til, eller kendte nogen der blev slået/sparket, eller fik PTSD efter at blive skåret med en ødelagt ølflaske af nogen de slet ikke kendte, fordi de gik på gaden i Århus eller i København.
Medierne er også med til at opildne til at det er “åh-så-stort” et problem som en del af Danmarks, og Italiens agenda om at gøre noget ved Menneskerettigskonventionen i EU og dermed få tilladelse til at deportere folk. Men der er skam også en stigende tendens trods det dalene krimi-tal, som har forrået samfundet som helhed.
Jo mere rå banditterne bliver, desto mere behov er der for at politiet får større og større beføjelser.
Men grundlæggende set, synes jeg stadig om at vi skal tænke mere forebyggelse (ikke pre-kriminalitet; FOREBYGGELSE!) end at vi skal forlænge straffe. Men grundet mængden af grov vold, er der kommet en ny strømning af radikaliserede danske, HVIDE unge, *mænd OG kvinder*, som er sådan “Hårdere straffe NU” som ødelægger hele den Nordiske model.
Man skal inddele dem i 2 grupper, dem der kan og vil hjælpes, de skal hjælpes og flyttes rundt i Danmark til bedre miljø. Måske man kunne få oprettet et system hvor stærke voksne kunne tage dem ind og hjælpe dem på vej hvis de er meget unge og med fokus på uddannelse eller mesterlære og andet.
Dem der ikke vil have hjælp og ikke stoppe med at være kriminelle skal i fængsel og helst i lang tid for at beskytte andre civile.
Politiet skal også have langt flere ressourcer så der kan være mere fokus på forebyggelse.
Svinedreng on
“Kriminalitetstruede” – som om individet ingen frihed eller ansvar har for egne handlinger.
4 commenti
Jeg gik på en efterskole for mere end 10 år siden, en efterskole primært for udsatte unge. 2 af dem jeg gik på efterskole med er her desværre ikke længere, og jeg gik i klasse med en der senere slog sin daværende kæreste ihjel. Jeg nævner kun dette, for at beskrive hvilken type udsathed der er tale om, da udsathed er utrolig bredt.
Jeg havnede egentlig lidt på denne efterskole ved et tilfælde. Mine forældre var lige blevet skilt, jeg trivedes ikke på den privatskole jeg gik på, da jeg havde rigtig svært ved at skabe sociale relationer med dem på min egen årgang. Jeg var højt begavet, og skolen havde ikke rigtig resourcerne til at udfordre mig, hvilket ofte betød at jeg sov i timerne eller lavede alt muligt jeg ikke skulle.
Jeg fik derfor tilbudt at komme på efterskole, og jeg fik valget i mellem den efterskole jeg endte på, og en efterskole for højt begavede. Jeg var en doven teenager, og da jeg så hørte, at jeg skulle lave en masse skoleopgaver og at der blev sat faglige forventninger til mig, så valgte jeg efterskolen primært for sociale udsatte.
Min roommate på efterskolen fortalte mig efter 3 dage, at han ikke kunne forstå, at jeg ikke havde taget mit eget liv endnu, at jeg var en taber osv. Jeg blev ofte slået, låst inde i skabe eller gemt væk inde i et hulrum indbygget i sengen, hvor nogle af de andre så spærrede fra at jeg kunne komme ud.
Lærerne og personalet gjorde selvfølgelig hvad de kunne for at mindske dette, men da det var en skole for sociale udsatte, havde de ikke mulighed for at smide dem ud, medmindre de virkelig gik over stregen. Det var dog aldrig alene, at de andre børn var et problem, for flere af dem kunne jeg sagtens være venner med individuelt, men så snart der var flere af dem, blev deres opmærksom rettet mod mig.
Jeg er derfor meget imod, at man samler disse udsatte unge sammen, da det også går udover de børn, som mig, der måske bare er havnet der ved at dumt tilfælde. I stedet håber jeg, at man ved at arbejde med disse børn individuelt kan få dem tilbage i fællesskabet, så de kan trives, som skribenten blandt andet kommer ind på i artiklen.
Et sentiment der virkede før der spredte sig “common knowledge” om at der er nogle indvandrer (vi taler slet ikke om størstedelen) der udøver ekstremt grov vold, uprovokeret.
Jeg er selv af samme holdning som informationen, omkring stort set al kriminalitet. Der kan godt være en ond hensigt i nogle tilfælde, og en grov handling, men i mange tilfælde er der stadig tale om former for afmagt, afsporing, og psykiske lidelser som kunne blive løst i stedet for at man inkapaciterer.
Men det er en retorik der ikke længere er populær i nordlige lande, fordi med nylige års migration er der tilkommet nogle som opfører sig helt ummenneskeligt. Jeg kan efterhånden ikke tage på job, tage til familiesammenkomst eller mødes med venners venner længere uden at de på et tidspunkt nævner at de var vidne til, eller kendte nogen der blev slået/sparket, eller fik PTSD efter at blive skåret med en ødelagt ølflaske af nogen de slet ikke kendte, fordi de gik på gaden i Århus eller i København.
Medierne er også med til at opildne til at det er “åh-så-stort” et problem som en del af Danmarks, og Italiens agenda om at gøre noget ved Menneskerettigskonventionen i EU og dermed få tilladelse til at deportere folk. Men der er skam også en stigende tendens trods det dalene krimi-tal, som har forrået samfundet som helhed.
Jo mere rå banditterne bliver, desto mere behov er der for at politiet får større og større beføjelser.
Men grundlæggende set, synes jeg stadig om at vi skal tænke mere forebyggelse (ikke pre-kriminalitet; FOREBYGGELSE!) end at vi skal forlænge straffe. Men grundet mængden af grov vold, er der kommet en ny strømning af radikaliserede danske, HVIDE unge, *mænd OG kvinder*, som er sådan “Hårdere straffe NU” som ødelægger hele den Nordiske model.
En god video til perspektiv vedr. storbrittanien: [Why Britain’s Prisons are on the Brink of Collapse](https://www.youtube.com/watch?v=w6jaomQ28q0)
Man skal inddele dem i 2 grupper, dem der kan og vil hjælpes, de skal hjælpes og flyttes rundt i Danmark til bedre miljø. Måske man kunne få oprettet et system hvor stærke voksne kunne tage dem ind og hjælpe dem på vej hvis de er meget unge og med fokus på uddannelse eller mesterlære og andet.
Dem der ikke vil have hjælp og ikke stoppe med at være kriminelle skal i fængsel og helst i lang tid for at beskytte andre civile.
Politiet skal også have langt flere ressourcer så der kan være mere fokus på forebyggelse.
“Kriminalitetstruede” – som om individet ingen frihed eller ansvar har for egne handlinger.