Ricercatori: le voci sulla morte del piacere di lettura sono molto esagerate

obligatorisk TLDR..?

Hvor har de læst det?😉

[Jeg vil anbefale alle at læse det her](https://videnomlaesning.dk/media/6262/laesekrise-eller-ej.pdf), men det er lige lovligt meget at bede jer om at læse 13 sider, så jeg vil nøjes med at citere følgende:

>I det omfang, man kan tale om samlede tendenser på tværs af PIRLS- og PISA-spørgeskemadata fra de i alt syv forskellige undersøgelser, er der tale om nedadgående tendenser for danske børn og unges holdninger til læsning. Men det er svært at tolke omfanget af de faldende procentsatser fra det ene undersøgelsestidspunkt til det næste, da såvel antallet af spørgsmål som typen af spørgsmål ændrer sig. For eksempel ses den mest markante forskydning i procentsatser i elevernes vurdering af egne læsekompetencer fra PIRLS 2011 til PIRLS 2016 (Tabel 3), men her sker samtidig en ændring i spørgsmålene, der stilles. I rapporten fra 2016 konkluderer man således, at skalaen er ny og derfor ikke kan sammenlignes med skalaen fra 2011 (Mejding et al., 2017). Tilsvarende kan man overveje, om det mest markante fald i elevernes angivelse af omfanget af fritidslæsning fra 79 % i 2006 og 2011 til 62 % i 2016 i nogen grad skal tilskrives, at spørgsmålet ændrer ordlyd fra ”for fornøjelsens skyld” til ”for sjov”. I 2016 og 2021 har man anvendt samme skala for elevernes egen vurdering af deres læseforståelse (men navngivet skalaerne forskelligt). Her sker der en forskydning på 5-6 % fra kategorien ”tiltro” til ”ingen tiltro”. Hvorvidt der er tale om en lille eller moderat ændring i elevers vurdering af deres egen læsning, er vanskelig at tolke på, når man tager måleusikkerheden ved selvvurdering i betragtning.

>Kigger man nærmere på elevernes indstilling til læsning, går udsagnet ”Jeg nyder at læse” igen på tværs af de fire PIRLS-undersøgelser. Slår man de fire svarkategorier sammen til to (meget enig + enig og lidt uenig + meget uenig), sker der et fald i andelen af elever, der vurderer udsagnet positivt fra 78 % og 77 % i 2006 og 2011 til 72 % og 68 % i 2016 og 2021. Altså en stabil tendens på tværs af de fire undersøgelser. Ser man på den bredere skala for ”læseglæde”, der er blevet anvendt i 2016 og 2021, genfinder man et lignende mønster. Slår man kategorierne ”Kan rigtig godt lide at læse” + ”Kan i nogen grad lide at læse” sammen, sker der et fald i andelen af elever, der vurderer læsning positivt, fra 73 % i 2016 til 64 % i 2021.

Samt:

>Når vi sammenfatter de her behandlede undersøgelser om læsekompetencer og holdninger til læsning, kan vi ikke genfinde den læsekrise, som mediedebatten i en periode var præget af.

>Læsekrisen tog tilbage i december 2024 fart efter Berlingske Tidendes henvisning til danske børns læsekompetencer: ”Den seneste internationale læseundersøgelse, PIRLS viste, at det står værre til med de danske børns læsekompetencer end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med.” Som vi har vist her, kan man jo godt sige, at det aldrig har stået værre til, men man skal bare være klar over, at der er tale om begrænsede effekter, ligesom man skal lægge mærke til, at forskellene på tværs af såvel PIRLS- som PISA-undersøgelserne har været både positive og negative, uden vi har forklaringer på hvorfor. Både PIRLS 2021 og PISA 2022 viser begrænsede fald i læsekompetence i forhold til de umiddelbart foregående undersøgelser og havde begge dataindsamling under eller i slutningen af coronapandemien. Om det har betydning for resultaterne, kan vi ikke vurdere. Der skal flere undersøgelser til, før vi ved, om elevernes læsekompetencer kommer på niveau med tidligere år, eller om der sker et fortsat fald.

>På den baggrund kan vi heller ikke finde belæg for et udsagn som: ”[D]anske elevers læsekompetencer er næsten kontinuerligt faldet siden årtusindskiftet” (Danske Forlag i Politiken 10. april 2025). Vores gennemgang viser, at der på tværs af alle undersøgelserne siden årtusindskiftet ses stabile gennemsnitsscorer. IEA viser fremgang op mod 2000, hvorefter vi ikke ser pludselige eller store udsving. Med hensyn til læsekompetencer mener vi ikke, at der i de tilgængelige undersøgelser kan identificeres resultater, som berettiger til en krisebetegnelse.

>Med hensyn til læselyst ser vi i mediebilledet også en række markante udsagn om, at den er ”styrtdykket” (DR 24. januar 2025), ”Det er efterhånden alment kendt, at børn og unges læselyst er i frit fald” (debatindlæg i Kristeligt Dagblad 15. februar 2025), ”Vi kan se, at læselysten er i frit fald i det danske samfund og har været det et stykke tid” (Mathias Tesfaye i interviewi Information 20. marts 2025). Her viser vores gennemgang, at der på tværs af undersøgelser af børn og unge er nedadgående tendenser på flere forskellige parametre. Som anført er undersøgelserne svært sammenlignelige og bærer i en vis grad præg af at være udformet med forskellige interesser. Synet på elevers egne holdninger til kompetencer, glæde og interesse synes at ændres løbende og mere end synet på målte læsekompetencer, hvilket måske i nogen grad kan tilskrives ændringer i læsemedier, undervisningstilrettelæggelse og fritidsvaner. At 68 % i 2021 angiver, at de nyder at læse (mod 78 % i 2006), kan i betragtning af de pågældende 15 års udvikling i børns kultur- og legevaner således godt tolkes som udtryk for, at læsning indtager en forholdsvis konsistent position i danske børns selvvurderinger.

TLDR: Der er ingen læsekrise. Den er opfundet af medierne og taget til sig af vores kære folkevalgte.