Povertà infantile, reddito familiare e salute tra i bambini in 5-9. Classe – La ricerca mostra che crescere con poche risorse finanziarie in famiglia può avere una vasta gamma di conseguenze negative per la salute, il benessere e il comportamento sanitario sia a breve che a lungo termine

Fra rapporten:

>Børn fra familier med lave indkomster har alt i alt flere problemer med sundhed, sundhedsadfærd, sociale relationer og skoleliv. Vigtige eksempler er, at børn fra familier med lav indkomst oftere har dårligt selvvurderet helbred, oftere har overvægt, oftere føler sig ensomme, oftere har lav selvformåen. De er mindre fysisk aktive, deltager sjældnere i organiseret idræt, sover mindre, spiser mindre frugt og grønt, drikker mere sodavand og spiser mere fastfood, og med hensyn til måltidsvaner springer de oftere morgenmaden over og spiser sjældnere et måltid sammen med deres familie. De oplever mindre støtte fra deres familie og venner, har mindre fysisk samvær med deres venner efter skoletid og er mindre tilfredse med deres skole.

Side 97

Samt:

>Fundene fra rapporten peger på, at børn og unge, der vokser op i fattigdom og i familier med lav indkomst, er i en særligt sårbar position, og at de på en række forhold har dårligere sundhed end andre børn. Samtidig viser rapporten, at de belastninger, som former sundheden for børn i fattigdom, fx materielle afsavn, mange samtidige belastninger og økonomisk utryghed, med stor sandsynlighed også kan gælde blandt børn og unge, som ikke lever i fattigdom, men med aftagende styrke jo højere familieindkomst. Denne økonomiske ulighed i børns sundhed er et eksempel på en problematik, der kræver strukturel forebyggelse. Strukturel forebyggelse handler om at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred og sundhed (Rod et al., 2024). Et relevant eksempel er indførelse af gratis skolemad i skolerne, så alle børn uanset baggrund får et sundt måltid hver dag. Det vil med stor sandsynlighed bidrage til at reducere den sociale ulighed i kostvaner, vi ser i denne undersøgelse, og det er derfor positivt, at regeringen nu har afsat midler på finansloven til at afprøve denne ordning (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).

>Strukturel og universel forebyggelse kan suppleres med selektive indsatser, der har særligt fokus på de børn, som vokser op i fattigdom eller på grænsen hertil (Sundhedsstyrelsen, 2005). I planlægningen af selektive indsatser er det dog afgørende, at det indledningsvist afdækkes, hvem den relevante målgruppe er. For nogle indikatorer af børn og unges sundhed og sociale liv er den etablerede grænse for børnefattigdom relevant at anvende til at definere indsatsens målgruppe, mens det for andre indikatorer er vigtigt også at inkludere børn i yderligere indkomstgrupper, da disse i tilsvarende grad er udfordret af sundhedsproblemer. Et eksempel fra denne rapport på meningsfuld anvendelse af børnefattigdomsgrænsen i planlægningen af selektive indsatser er livstilfredshed og ensomhed, mens det fx i forhold til familiemåltider og indtag af sodavand er vigtigt at målrette indsatserne mod en bredere defineret målgruppe. Anvendes fattigdomsgrænsen som standard definition af målgruppen, kan man risikere at overse en gruppe af børn og unge som i tilsvarende omfang oplever sundhedsproblematikker.

Side 101-102.