Share.

4 commenti

  1. Cosmos1985 on

    > Til bladledelsen Og til bestyrelsen af Jyllands-Postens Fond

    > Mistillidserklæring til ledelsen af Jyllands-Posten

    > Den journalistiske gruppe udtrykker mistillid til den øverste ledelse af Jyllands-Posten. Det gælder i særlig grad Marchen Neel Gjertsen, Peter Sandahl Torp, Emilie H.V. Christensen og Viggo Lepoutre Ravn.

    > For Jyllands-Posten står i den tredje sparerunde på fire år. Og endnu en gang vil man spare kraftigt i kernen af avisen: De journalistiske medarbejdere.

    > Ansvaret for dette hviler på den selvsamme ledelse, som havde ansvar for at bringe os videre fra en historisk stor sparerunde for 2 år siden.

    > De har nu ansvaret for, at vi allerede står her igen.

    > Helt i toppen står vores fraværende ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen.

    > Hun har det komplette ansvar. Men hun har valgt at være fuldstændigt fraværende igennem denne sparerunde – til gengæld kan vi forvente at se hende afbryde sin barsel for at deltage i et JP-arrangement om sit eget projekt, ’Overskudskvinder’, den 25. november.

    > Med i toppen sidder også vores direktør, Peter Sandahl Torp, som har et særligt ansvar for, at ledelsen har lagt budgetter, man ikke har kunnet overholde. Han har med fuldkommen åbne øjne indrømmet, at denne situation har rod i hans egen overbudgettering, og han har nu haft det øverste ansvar for vores økonomi i to sparerunder.

    > Det er indiskutabelt ledelsen, der har bragt avisen i denne situation, hvor vi for tredje gang på fire år skal spare. Det er en ren tilståelsessag: Redaktionen leverer det, vi skal. Til gengæld kan vores ledelse beviseligt ikke holde et budget.

    > Desuden har medarbejdergruppen gang på gang sendt tillidsrepræsentanterne ind for at forhandle med Emilie H.V. Christensen og Viggo Lepoutre Ravn uden at have mødt den forhandlingsvillighed, som man som medarbejder må forvente af en ledelse, der burde være interesseret i at undgå fyringer. Dét på trods af, at medarbejderne har lagt forslag på bordet, der kunne afværge fyringer.

    > Vi kan ikke vælge vores ledere. Men hvis vi skal begynde at genoprette bare en lille del af den tabte tillid, begynder det med, at ledelsen øjeblikkeligt indgår en aftale, der afslutter denne sparerunde på en måde, der undgår fyringer af journalistiske medarbejdere.

    > Den journalistiske gruppe på Jyllands-Posten

  2. Ærligt jeg har sgu heller aldrig været enig i noget Marchen har sagt, så det forstår jeg godt.

    Hun er mere politiker end journalist 👎.

  3. Goldenhammer666 on

    Jeg ved ikke om avisen mangler penge eller om der er nogle planlagte besparelser, der kan undgåes. Men jeg kan efter, at have læst dette, erkende at Jyllands-Postens ledelse måske skulle kigge på hvordan de håndterer forandringer.

  4. Necessary_Walrus8672 on

    Jeg tror især kritikken kommer af den måde, som fyringsrunden er blevet håndteret på. Jovist er der et annoncemarked, der har slået fejl – sådan er det for hele mediebranchen, men dette er ikke just en ny tendens. Derfor må der jo være nogen i ledelsen, der ikke har gjort sit job ordentligt, da der skulle budgeteres og lægges strategier. Man forstår jo godt, at medarbejder får mistillid til ledelsen, når de for tredje gang på fire år står over for den samme problematik. Det syner som en ond spiral, der ikke kan brydes, før der kommer en ny ledelse til, som gennemfører en ny, og mere realistisk, strategi for avisen. At fyre menige medarbejdere, som blot gør deres daglige job og følger de strategier, der er blevet lagt, virker ikke som en løsning der sikrer, der ikke blot kommer en ny fyringsrunde om to år igen.

Leave A Reply