Gli immigrati non occidentali superano i danesi in termini di posti di lavoro[Stigende erhvervsfrekvens blandt ikkevestlige invandre]

pas nu på du ikke gør “tag hjem” segmentet kede af det

Når man dekomponerer ændringen i antallet af ikke-vestliges lønmodtageres på oprindelsesland, bliver det tydeligt, at fremgangen både skyldes, at beskæftigelsesgraden er steget for de enkelte oprindelsesgrupper, men også fordi oprindelsesgrupper med en stærkere arbejdsmarkedstilknytning fylder mere end hidtil.

De to effekter kan dekomponeres i en integrationseffekt samt en sammensætningseffekt.

* Integrationseffekten dækker over, at beskæftigelsesgraden for indvandrere fra et givent land stiger.
* Sammensætningseffekten dækker over, at der kommer flere indvandrere til, som hører til et oprindelsesland med en højere beskæftigelsesgrad.

Sammensætningseffekten kan tilskrives 62 pct. af væksten, *jf. figur 4*. Især flere ukrainere, indere, nepalesere og syrere gør, at antallet af lønmodtagere fra ikke-vestlige lande er steget betragteligt.

Integrationseffekt kan tilskrives de resterende 38 pct. Især nepalesiske (35 pct.-point), kinesiske (19 pct.-point), filippinske (20 pct.-point) og indiske indvandrere (20 pct.-point) har haft betydelige fremgange i beskæftigelsesgraden. Beskæftigelsesgraden for ukrainere er derimod faldet, hvilket skal ses i henhold til, at mange nyankomne ukrainere er kommet til Danmark som flygtninge, hvorimod ukrainere tidligere fik ophold med henblik på at arbejde.

Samlet set viser udviklingen, at mens befolkningsvækst er den primære drivkraft bag stigningen i beskæftigelsen, spiller integrationen også en væsentlig rolle.

[https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/oeget-beskaeftigelse-blandt-indvandrere](https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/oeget-beskaeftigelse-blandt-indvandrere)