Il giudice dà un nuovo schiaffo alla Danimarca: definisce “fantasiosa” la richiesta di miliardi

Jeg kan godt mærke som ikke-jurist, at jeg synes, at det her er enormt vanskeligt at forstå.

Det fremkommer mig meget mærkeligt, at det ikke skulle være nødvendigt at betale penge tilbage, som man har anskaffet sig, selvom man ikke har ret til det, fordi den anden part ikke har gjort det svært nok at svindle dem.

En ting er, om SKAT har juridisk krav på at få erstatning for de penge, som de selv har smidt væk. Det kan jeg måske godt se, at man kan stille spørgsmålstegn ved.

Men jeg kan ikke forstå, at den part der med vilje har forsøgt at misbruge lovgivning skulle have juridisk krav på de penge. Men det skyldes måske, at de penge allerede er brugt, og at det derfor anses som et erstatningskrav og ikke bare en “tilbageførsel” af de midler, som Sanjay ikke har anskaffet sig i god tro?