Il problema più grande in agricoltura è che vaste aree vengono utilizzate per coltivare mangimi per il bestiame, afferma l’ecologo Torsten Wetche. Dovremmo invece coltivare più cibo per le persone e restituire più spazio alla natura. Lui stesso ha ridotto il numero del bestiame e ora può produrre molto più cibo di prima nella sua fattoria. Produce dopo “non dare cibo”-il principio secondo cui gli animali mangiano solo ciò che la natura può offrire loro, invece che l’agricoltura debba utilizzare vaste aree per coltivare mangimi.
Si critica il fatto che l’ecologia dovrebbe essere inefficiente a causa dei rendimenti inferiori, ma la differenza impallidisce se si considera quanto sia effettivamente inefficiente la produzione animale:
“Produciamo abbastanza proteine per 16 milioni di persone nella nostra produzione animale totale. Ma per poterlo fare, consumiamo proteine equivalenti al consumo di proteine di 23 milioni di persone. Quindi prendiamo le proteine da 7 milioni di persone per avere questa produzione di bestiame molto intensiva ma inefficiente”, dice Torsten Wetche.
Mælkeproducent: Dansk landbrugs effektivitet er en illusion – den store animalske produktion er ekstremt ineffektiv
byu/hhk85 inDenmark
di hhk85
9 commenti
Det har vi vel alle sammen vidst i årtier?
Jeg bliver så træt. Hvis man vil lukke landbruget så vær da ærlig om det.
– og løsningen er så at vi skal leve på mest effektive måde.. så insekter? hvad er planen? Alt andet end det er jo ineffektivt relativt til det.
Torsten har ret. Og det er det her der er modargumentet når L&F, BL og andre interesseorganisationer påstår at vi og verden kommer til at sulte, hvis man begynder al regulere dansk landbrug.
Manden har ret, men der kommer ikke til at ske noget, så længe den almene dansker er ude af stand til at lave andet end spaghetti-kødsovs og insisterer på at opretholde et abnormt kødforbrug. Folk er håbløst forstokket på det her område og intet kan bringe Hr. og Fru. Danmarks pis i kog, som stigende priser på intersigende skodkød. Det er chokerende dumt.
Hvorfor koster “havredrik” mere end økologisk mælk?
>»Vi producerer protein nok til 16 millioner mennesker i vores samlede animalske produktion. Men for at kunne gøre det, forbruger vi protein svarende til 23 millioner menneskers proteinforbrug. Vi tager altså proteinet fra 7 millioner mennesker for at kunne have den her meget intensive, men ineffektive husdyrproduktion,« siger Torsten Wetche.
Det her er utroligt simplistisk.
Når vi snakker omkring animalsk produktion, så er vi nødt til at kigge på tilgængelig og kvaliteten af næringsstofferne i animalske produkter kontra planter.
Så for protein, så skal vi ikke kun kigge på mængden af protein, men: Fordelingen af aminosyrer, hvor fordøjeligt proteinet er og hvordan fordelingen af aminosyrerne påvirkes af fordøjeligheden, om der sammen med proteinerne er eventuelle giftstoffer (Hvor lucerne / alfalfa er et godt eksempelvis på en proteinrig afgrøde med giftige aminosyrer direkte indlejret i proteinerne).
Ved mineraler skal man heller ikke kun kigge på eksempelvis mængden af jern i en plante, men også hvilken type jern det er, om det er bundet til chelerende stoffer, hvor mange chelerende stoffer som er i planten (Er en del af planters kemiske forsvar) osv osv. Et typisk eksempelvis fytinsyre, som er enormt godt til at binde mange mineraler, således at en plante kan indeholde rigtigt meget zink, men er det hele bundet i fytinsyre, så får du ikke noget ud af det. Mennesker bliver ikke fodret med enzymer til at nedbryde fytinsyre, ligesom eksempelvis svin gør.
Vitaminer har også nogle forskellige former som kan være forskellige mellem planter og dyr, hvor dyrene omdanner vitaminets form fra plantens til en animalsk udgave for os. Eksempelvis er der stor forskel i K vitaminer mellem dyr og planter, og mellem fermenterede dyreprodukter (yoghurt og kefir) eller fermenterede planteprodukter.
Derudover er der også deciderede giftstoffer i planter, som bliver nedbrudt når de kommer over en ko eller en kylling først, så vi ikke får påvirkningen.
Sidst men ikke mindst, så hvis de ovennævnte udfordringer faktisk skal håndteres, så vil det kræve en blanding af GMO-afgrøder og ultraforarbejdning. Eksempelvis kan man hydrolysere ærteprotein, for at gøre det mere fordøjeligt og gøre aminosyreprofilen bedre ved at fjerne dele af proteinerne. Men så er det virkeligt fabriksmad, du vil aldrig kunne få en god aminsyreprofil ud af ærter hjemme i dit køkken sammenlignet med eksempelvis en bøf.
Jamen kalk mig overrasket.
Jeg elsker danske grøntsager, jeg ønsker at flere landmænd så en fremtid i økologisk grøntsagsavl og at flere mindre landbrug kunne få det til at løbe rundt med det. Lige pt virker det truet til fordel for gode monopolispillere, og det bliver et tab for alle og særligt fremtidens generationer.
Jamen, er det ikke genialt, så, at vores regering har valgt at håndtere prisstigningen på oksekød ved at stimulere efterspørgslen…
___
Når vi nu taler om at producere til hele verden, og ikke bare til den møgforkælede danske befolkning, vil jeg da tro at æg, mælk, uld og hvad vi ellers har af animalske produkter, der ikke er kød, må tegne sig for en noget anderledes kvotient af opbrugte ressourcer og forurening på den ene side, og den mere eller mindre objektive nytteværdi på den anden. Jeg ved da, f.eks., at mælk kan laves til pulver, som, jeg har fået indtrykket af, skulle være en vældig form for næring, der kan transporteres langt.
I samme tråd, undrer jeg mig over, hvorvidt vi kan undvære/erstatte animalske fedstoffer i f.eks. produktionen af sæbe eller lim.
Er der ikke nogen, der kan gøre mig klogere?