Il blocco blu non può guidare un Paese in crisi

>Messerschmidt er med andre ord Mette Frederiksens stærkeste kort under og efter valgkampen. Han står i vejen for en funktionel blå regering og er garant for, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne lægger deres æg i den røde vægtskål. Mette Frederiksen kan dermed være rimelig sikker på at få fire år mere som statsminister.

>Nu mangler partiet blot at fremlægge sit pensionsudspil, der kommer til at indtage en central plads under valgkampen. Når det sker, er vejen ryddet helt for, at valget kan udskrives.

Jeg ville nok foretrække, at man skød pensionsspørgsmålet til 2030-valgkampen. På det tidspunkt vil vi givetvis have en bedre ide om hvilke levetidsforbedringer vi vil se og det kan fald sammen med en afstemning om fremtidig pensionsalder.

Den åbenlyse fare ved det argument og den retorik er, at så skal regeringen og Mette Frederiksen blot sørge for, at vi konstant er i en krise-stemning for at beholde magten. Det har vi allerede set eksempler på, eksempelvis fjernelse af St. bededag fordi “russerne går ikke hjem kl 16”.

Danmark står unægteligt et prekært sted internationalt og vores verden er en anden end i 2020 før mink, Ukraine, TrumpxGrønland, etc.

Hvad jeg frygter mest, er ikke at en regering blå ledelse kommer til at føre Danmark på et sidespor. Hvad jeg frygter mest er, at vores statsledere udnytter angsten og usikkerheden i befolkningen til at stramme deres greb om magten og om vores friheder. Mere overvågning, mindre frihed. Og det ser vi allerede.

På den front er de jo bare konsekvente. De kan heller ikke lede et land udenfor krise.

Blå blok havde solgt Grønland, meldt os ud af EU og givet JD Vance nøglerne til Kronborg Fort, inden vi havde nået at ligge dagens dej i kummen.