Le elezioni rivelano tre crisi profonde. In tutti questi paesi i liberali hanno un ruolo di primo piano – Christian Egander Skov: Altinget

Venstre har begået én gigantisk strategisk fejl:

At kategorisk og ultimativt afvise and indgå i en regering med Mette Frederiksen som statsminister da man ville have hende stillet for en Rigsret. For så derefter at redde hende fra en Rigsret og gå i regering med hende som statsminister.

Længere er den faktisk ikke! Og det er perfekt at vælgerne ikke ser ud til at have glemt det her!

Jeg synes Christian Egander Skov, det syntes jeg også om *Borgerlig Krise*, er for hurtig til at anvende “*den* borgerlige ideologi,” som et samlende begreb. Rent historisk har den borgerlige blok, langt hen af vejen, været et fornuftsægteskab mellem forskellige borgerlige tendenser i Danmark, i mødet med en fremvoksende arbejderbevægelse, nærmere end et “amalgam,” altså en decideret sammensætning.

Det er der hvor Lars Løkke Rasmussen har en egentlig pointe med sin analyse: Der er intet godt argument for at højrefløjen død og pine skal stå last og brast med hinanden: liberal-borgerlige partier der kan enes om borgerlige idealer med hinanden, men ikke nødvendigvis med nationalkonservative borgerlige partier, og kan sagtens have mere til fælles med et socialdemokrati der i høj grad er blevet den teknokratiske forvalter af det borgerlige samfund over de sidste 100 år (hvor “fremtids fjerne mål” er stadigt fjerne.)

Det er ikke noget nogen socialister er glade ved, og de færreste reaktionære vil stå ved det, i deres fjendebillede af venstrefløjen, men det har længe været den parlamentariske realitet i Danmark, at det meste politik bliver lavet som forlig mellem “de gamle” partier: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Konservative. At SVM-regeringen, i stedet for at formalisere og cementere dette samarbejde, som vi ellers har set meget populært i eksempelvis tysktalende lande, beror sig udelukkende på de enkelte partiers opportunistiske tendenser. For midteridentiteten har aldrig været synderligt stærk i Danmark, udenfor det Radikale Venstre. Men havde man brugt fire år på at opbygge en ny identitet omkring midterpartierne, tror jeg sagtens, at samarbejdet kunne have været styrket.