Nel giugno del 1992, il voto sul Trattato di Maastricht si era concluso con il no della Danimarca all’UE. I politici danesi si sono messi subito alla ricerca di una soluzione, che ha portato all’accordo di Edimburgo, che ha posto alla Danimarca 4 riserve rispetto al trattato.
Il risultato di a referendum sull’accordo di Edimburgo l’anno successivo 18 maggio 1993 era favorevole al 56,7% e contrario al 43,3%. L’affluenza è stata dell’86,5%. Ciò ha aperto la strada all’adesione della Danimarca all’Unione Europea.
Tuttavia, il nuovo voto ha fatto sì che molti oppositori si sentissero giustamente presi in giro perché i politici non avrebbero rispettato il loro primo no.
A Nørrebro a Copenaghen sorsero massicci disordini dopo l’annuncio dei risultati elettorali del 18 maggio 1993. Furono lanciate pietre contro la polizia. I disordini culminarono con la polizia per la prima volta dalla seconda guerra mondiale hanno estratto le pistole e hanno sparato contro i manifestanti. Fu in questa occasione che avvenne la famosa telefonata Spara alle gambe è stato gridato. Sono stati sparati almeno 113 colpi di arma da fuoco, 11 manifestanti sono stati colpiti da colpi di arma da fuoco e 80 agenti di polizia sono rimasti feriti. Gli eventi di quella sera sono stati oggetto di indagini più volte e sia la polizia che i manifestanti hanno ricevuto critiche di diverso grado.
Qui, nell’anniversario dei disordini, vale la pena fermarsi a riflettere, quanto poco ci vuole davvero prima che noi come società siamo sotto pressione in una situazione che non abbiamo mai affrontato prima e che forse non abbiamo pienamente considerato in anticipo.
Allo stesso tempo, vorrei incoraggiarci a darci una stretta di mano che non sia necessariamente loro grida più forte oppure prendono metodi più estremi in uso, che hanno ragione anche nel loro caso.
https://dansk-politi.dk/nyheder/skelsaettende-nat-politiets-historie
https://www.dr.dk/nyheder/indland/18-maj-var-et-traume-politiet
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-05-113-skud-der-aendrede-danmarkshistorien
Her på årsdagen for "Skyd efter benene" 18. maj 1993
byu/Cartesian_ inDenmark
di Cartesian_
10 commenti
ville personligt mene at der er intet galt med at skyde efter folk (benene) der kaster mursten efter en, men det er sikkert kontroversielt
Jeg har hørt de interviews og haft samtaler som der har været med betjente både fra 93 og fra rydningen af ungdomshuset, det er virkeligt skræmmende hvad de er blevet udsat for og hvilke typer de har haft stoppet og hvad der er konfiskeret af udstyr våben de gange. Og det omfatter selvfølgelig at 99% af demonstranterne ikke havde de hensigter, men det er virkeligt svært som betjent at vide hvem af den anonyme mængde mennesker som er ophidset foran dig som har den næste brand/syrebombe
Politiet kunne helt sikkert også havde gjort mere for at være forberedt til en sådanne situation og bør have mere fokus på håndtering af den her slags situationer omend det er svært
kind of a weird AI composed post, but that tv2 news story linked above is really well done. [https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-05-113-skud-der-aendrede-danmarkshistorien](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-05-113-skud-der-aendrede-danmarkshistorien)
Det er et sobert opslag, men jeg synes det er en hård vinkling, at politikerne ikke accepterede det første nej. Der er ret stor forskel på Maastricht-traktaten og den aftale med de 4 forbehold, som blev præsenteret ved folkeafstemningen i 1993. Politisk rykkede SF sig fra et nej til et ja, da deres to anstødssten ØMU’en (Euro) og forsvars-samarbejdet røg ud som en del af de 4 forbehold.
Det er lidt noget pjat at sige, at demonstranterne med rette følte sig snydt, fordi politikerne ikke ville acceptere et nej. Det var nærmere demonstranterne, som ikke respekterede et demokratisk flertal.
Danskerne stemte nej til Maastricht aftalen. Dette udløste krise, og der blev lavet en helt ny aftale, nemlig Edinburgh aftalen, som var tilpasset de danske ønsker, og som et flertal efterfølgende stemte ja til.
Det er på alle måder inden for de demokratiske spilleregler, at komme med et nyt tilbud, hvis det første tilbud bliver afvist.
Det er vel også mest politiets historie vi hører og ikke så meget demonstranternes. Men det interessante er vel hvorfor nogle kastede stene og ikke om politiets nye udstyr. Det var vel noget som havde bygget sig op over flere år pga. Politiets metoder??
Politiet kan sagtens gå for langt, det har vi set rigeligt af. Men de har fundementalt en umulig opgave i den slags situationer syntes jeg. De har reelt ikke en side i hvad det handler om, men bliver automatisk symbolske modstandere. Det virker somom nogle mennesker kan retfærdiggøre for sig selv, at behandle politiet umenneskeligt i den situation, hvilket så bliver gengældt (af selvforsvar, frustration, eller magtliderlighed).
Jeg er glad for aldrig at skulle stå i den situation at bekæmpe en folkemængde jeg evt. er enig med…
Jeg ved ikke om der er nogen løsning, jeg ville bare ønske folk var bedre til at huske at det er mennesker på begge sider.
Citatet :
Demonstranterne følte sig forrådt, fordi politikerne ikke havde lyttet til danskernes første nej, men i stedet udskrevet endnu en afstemning, som nu blev et ja.
– Vi syntes jo, det var snyd. Det var så usselt, at man havde lavet en ny afstemning, siger Alexander Borgstrøm.
Så et demokratis ret til at stemme ,og nu stemme ja fordi rammerne er ændrede,det er grund til at kaste med brosten. Yesss !
Og hvor mange af dem er lige nu imod stadigvæk ?
folkebevægelsen mod eu er jo afgået ved døden.
Det interessante var nok at kombinationen me BZ miljøet og stor ungdomsarbejdsløshed og sociale spændinger
blev en veritabel krudttønde,idet nogle følte sig forbigået og svigtet af samfundet og fik det projiceret over på EU-valget som en samlende sag.
Det kan sagtens opstå igen med andre udløsende faktorer.
Har sgu aldrig rigtigt forstået, hvad der var så kontroversielt ved den udtalelse. Når folk begynder at kaste med brosten mod politiet, er det jo ikke længere en fredelig demonstration, men decideret mordforsøg. Det er jo klart, at politiet så må tage hårdere midler i brug.
Mere klagesang fra de voldelige kommunister der er sure over at få regning som de har bestilt. Der er tryk på for tiden, i går var det den ulovlige besættelse af indgangen til Mærsk og næget at flytte sig når politiet og ejerne beder om det.