“Legami di sangue”, “battesimo di sangue” e “sacrifici di sangue” gridati in maiuscolo stridulo | Informazioni

    https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2026/05/blodbaand-bloddaab-blodofre-raabt-skringende-versaler

    di TonyGaze

    Share.

    8 commenti

    1. TonyGaze on

      Erik Skyum-Nielsen anmelder i *Information* Frederik Lind Køppens debutværk, *Stjernens navn er malurt* (2026, Umbra). Og han giver det ikke en god medfart.

      Lind Køppen er nok mest kendt for sin nylige optræden i DR’s *Deadline*, hvor han var iført en T-shirt med de serbiske ultranationalistiske og reaktionære tjetnikkernes logo på. Tjetnikkerne der er kendt for at have stået bag folkedrabet i Srebrenica og masseudryddelsen af muslimer både under Anden Verdenskrig og i halvfemserne.

      Den T-shirt bar digteren på landsdækkende fjernsyn, mens han, som Skyum-Nielsen skriver i sin anmeldelse, råbte-oplæste sine digte om ”etniske enklaver/ af biologiske solidariteter/ af blodbånd/ af bloddåb/ af blodofre” og om andre mennesker som ”fremmede arter, hjemmehørende på den anden side af Jorden.”

      Lind Køppel er ikke en dygtig digter, det må man slå fast. Han skriver ikke godt. Det er en pærevælling af forsøg på at kopiere tidligere tider og samtidens større digtere, og deres former, men uden samme evner. Det bliver derimod banal simili men uden at ligne særlig godt, til gengæld flyder digtene over med politiske udråbelser. Det bliver en forfærdelig fornedring af den allerede ringe kunstneriske kvalitet, man så blandt visse venstrefløjsdigtere som Scharnberg, dog uden kærligheden til verden omkring sig. Og værst af alt, fremstår digtene som hvad Adorno ville kalde *Gebrauchskunst*: kunst skabt med letforståelig passiverende politisk propaganda som formål.

      Walter Benjamin, der selv var offer for fascismen, skrev i hans mest kendte værk, Kunstværket i dets mekanisk reproducerbare tidsalder, at fascismen forsøger at æstetisere politik, give afløb for ”massernes vrede,” uden at give ”masserne” deres ret til at omstøde samfundet. Som en maskingeværsalve står råbene om blod og ild fra Lind Køppels mund, og skal tale ind i en vrede, som han bærer, og som han delvist projicerer over på ”masserne” og delvist selv opildner til, uden at han lover anden ændring, end krig og ødelæggelse, menneskelig fornedring.

      I Skyum-Nielsens anmeldelse skriver han om digterens kultiske tendenser, og digterens eget syn på sin sags retfærdighed. Herunder, at ”i den moderne verden er den destruktive tendens blåstemplet af Gud.” Altså at ødelæggelsen af moderne vestlige samfund og det de står for, er en hellig mission, der skal udføres af de, der ”indtræde[r] i rækkerne af kaosagenter, der arbejder for kosmisk genoprettelse« og gerne ser »forhammeren falde« over det, de ikke bryder sig om.

      I de borgerlige medier har højrefløjens koryfæer udråbt Lind Køppel til en af Danmarks bedste digtere. Men siger de det, fordi han er det? Tvivlsomt. Er det nærmere fordi, at de har fundet en digter, der er et mundstykke for noget de er enige med, men ikke tør eller kan sige direkte? Det er mere meningsfuldt. For Danmark er fyldt med dygtige digtere … de har bare en tendens til ikke at være synderligt højreorienterede (ikke at de dermed er venstreorienterede eller progressive heller.)

      Lind Køppel har, som så mange andre højreradikale der får lidt opmærksomhed, og derefter trygges på maven, lagt sig fladt ned, og undskyldt for sit valg af T-shirt, som han *påstår* ikke at have nogen viden om betydningen af. Men kan det virkelig være sandt, at han, der utvivlsomt kender til konnotationerne som dødningehoved-symboler har på højrefløjen, herunder endda det nazistiske SS, og for hvem efterdønningerne af krigene i Eksjugoslavien måtte have været bagtæppet for hans opvækst, herunder de bosniske flygtninge Danmark tog imod, ikke ved det?

      Lind Køppel er endnu en højreorienteret ”provokatør,” der laver kantede udtalelser om at singlekvinder i gadebilledet er symbol på vestens forfald, o.l. men samtidigt er han også klart en racistisk og fascistoid propagandist, som vi skal tækkes med.

      Det yderste højre vil gerne frem, og fascismens grimme ansigt kigger stadig mere intenst op fra det hul, vi i Vesten har troet vi har fanget det i.

    2. _greynuance on

      Som der står i artiklen – er det ikke klassikeren om, at højrefløjen ikke har nogle gode kunstnere? Ham dér er i hvert fald ikke særlig dygtig.

    3. AageBrodtgaard on

      >Selv Rune og Eva Selsing, nationalkonservative højrehegelianske guldalderideologer, som vist ikke for så få år siden [dyrkede romantikkens tro](https://indblik.dk/hadets-og-borgerlighedens-filosofi/) på »det gode, det sande og det skønne«, indtager nu den position, at sand lyrik nok må minde mest om de stadig mere outrerede statusopdateringer, som i visse kredse produceres med en flid, der ikke lader nogen østasiatisk svedekasseproduktionsvirksomhed noget efter.

      >Jeg kan naturligvis sætte mig ind i, hvor befriende det må være, at nogen siger det usigelige, som man gerne selv ville have sagt, hvis man da ikke var for fej til at åbne svælget og således må nøjes med antydninger og dunkelheder indpakket i andre dunkelheder.

      Christian Egander Skov i Berlingske. [https://www.berlingske.dk/kommentatorer/christian-egander-skov-lind-koeppens-digte-vaekker-mindelser-om-fortidens-radikalkonservative](https://www.berlingske.dk/kommentatorer/christian-egander-skov-lind-koeppens-digte-vaekker-mindelser-om-fortidens-radikalkonservative)

      [https://pov.international/koeppens-digte-er-ikke-et-nybrud-men-et-ekko-fra-fortiden/](https://pov.international/koeppens-digte-er-ikke-et-nybrud-men-et-ekko-fra-fortiden/) Steffen Groth har også kommenteret optrinnet:

      Jeg lagde mærke til denne:

      >Det var et sindbillede på fortalernes politiske blik på digtene, da litteraturhistoriker Marianne Stidsen i Deadline svarede, at hun ikke havde sine »briller med i studiet« og derfor ikke kunne svare på Lars Bukdahls undrende spørgsmål om, hvor i Køppens tekst, der sker noget »formelt og energimæssigt«.

      Hvis det er sandt at litteraturhistoriken Stidsen er blevet demaskeret i en sådan grad, så kan man da måske genoverveje, hvorvidt der var noget seriøst at komme efter i hendes generelle virke i den offentlige debat.

    4. Top_Guarantee4519 on

      Rabler løs om blodbånd og biologiske der ene og det andet samtidigt med, at han brokker sig over den ‘den globale zionisme’ og bærer en tshirt, som kan forbindes til drab på jøder og muslimer. Alligevel insisterer freaken på, at han slet ikke kendte baggrunden for hans T-shirt. Den uærlige lille antisemitiske folkemordsfan bliver dog revet rundt af bl.a. billed-dokumentation.

      Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det ikke var tllfældigt, at hans IG handle åbenbart var ‘pesttanz1993’ – hvilket selvfølgelig kan referencer til forskellige ting – men Pesttanz er navnet på en sang af det prominente NS-band Absurd – og er et af deres ‘hits’ – der bl.a. er blevet genindspillet af franske Kristallnacht og 88 milliarder andre NS bands

      Det ville næsten være tragikomisk, hvis ikke man bl.a. så LAs kulturordfører gå i brechen for manden via bl.a. et AI-genereret digt. Det er helt fint at støtte etnisk udrensning, åbenbart.

      Edit: Tastefejl.

    5. SuperiorDraft on

      Hold da kæft! Troede lige det var programmet til Copenhell og blev helt glad!

    6. Resident-Intention39 on

      @TonyGaze ang. Køppen. Du skriver “i de borgerlige medier …. “ Hvad refererer du til? Hørte Lars Bukdahl fra Weekendavisen i Deadline. Han var for at sige det mildt absolut ikke imponeret af Køppens kvaliteter som digter.

    Leave A Reply