Non so se lo screening avrebbe salvato mio padre. Ma voglio una risposta sul perché i politici stanno aspettando di seguire la raccomandazione dell’Autorità sanitaria danese (post di un ricercatore il cui padre, altrimenti sano, è morto improvvisamente per un aneurisma aortico/rottura dell’arteria principale nella regione addominale. Dietro paywall, riepilogo nel thread)

For én, der også har mistet et nært familiemedlem til en bristet hovedpulsåre i maveregionen, så indrammer det her indlæg sagen ret godt.

For det er svært at forstå, at man gør så lidt (dvs. nærmest intet) for at screene for og forebygge de her pludselige dødsfald, der – som i indlægget her – ofte rammer ellers sunde og raske mennesker. Helt op mod 300 danskere dør årligt af det.

Udposningerne er ofte årevis om at udvikle sig, og fanges de i tide, kan de håndteres. Men når først åren brister, er det typisk for sent. Selv hvis man har nogle af verdens bedste læger på speeddial. Jeg husker f.eks., at den amerikanske topdiplomat Richard Holbrooke døde af præcis det samme.

**Anyways, nu til resumé:** I debatindlægget fortæller Louisa Boufercha, der har 15 års erfaring med klinisk forskning, om sin fars pludselige død i maj 2015. Faren, en aktiv og tilsyneladende rask 67-årig mand, kollapsede i et træningscenter og døde få timer senere af en bristet hovedpulsåre.

Hendes undersøgelser førte hende til sygdommen abdominalt aortaaneurisme (AAA) – en udposning på hovedpulsåren i bughulen, som ofte udvikler sig uden symptomer og først opdages, når den brister. Dødeligheden ved bristning er ekstremt høj: Ifølge Sundhedsstyrelsen dør omkring 300 danskere årligt af sygdommen, cirka halvdelen når aldrig frem til hospitalet, og blandt de akut opererede dør omkring 30 procent.

Forfatterens hovedpointe er, at sygdommen kan opdages tidligt med en simpel, hurtig og smertefri ultralydsscanning. Både danske og internationale studier – herunder den danske Viborg-undersøgelse – har dokumenteret, at screening reducerer dødeligheden, og at det er blandt de mest omkostningseffektive screeningsprogrammer.

I 2022 anbefalede Sundhedsstyrelsen derfor officielt at indføre et nationalt screeningsprogram for 65-årige mænd, i første omgang som en femårig ordning. Lande som Sverige og Storbritannien har allerede indført screening med gode resultater.

Forfatteren anerkender, at screening har ulemper, blandt andet risiko for overdiagnostik, overbehandling og unødig bekymring, men fremhæver, at den samlede faglige vurdering er, at et program vil redde flere liv, end det koster – ifølge Dansk Karkirurgisk Selskab potentielt 100-200 liv om året.

Indlæggets centrale kritik er, at Danmark fire år efter Sundhedsstyrelsens anbefaling stadig ikke har indført programmet, selvom evidensen, den faglige anbefaling og de udenlandske erfaringer foreligger.

Forfatteren afslutter med et direkte krav til politikerne: Enten skal screeningsprogrammet gennemføres, eller også skal politikerne åbent forklare, hvorfor man har fravalgt det. Der mangler ikke evidens, men politisk handling.

Teknisk set så har vi et program for de, der er i øget risiko. Det vil sige, f.eks. folk hvis forældre havde det eller folk som har fået det opdaget i forbindelse med andre ting.

Jeg kan dog ikke genkende de tal hun kommer med, fordi de tal jeg blev fremvist fra karkirurgisk, da jeg var på FAM på auh så var det langt flere end 30% af dem som kom ind som døde.

Selv om jeg er tilhænger af et screenings program, så kan jeg på ingen måde se hvordan kapaciteten skal findes, når der visse steder er flere ugers ventetid på ultralyd. Det er tider som skal tages fra andre steder og igen, selv om jeg er tilhænger, så bør der laves en reel plan for hvordan man sikre at man ikke bruger 3x pengene på at sende ting ud i det private men fastholder ting i det offentlige. Man kunne smide det over til karkirurgisk, men jeg tvivler på de er bedre bemandet end radiologisk.

Ved at min familie bliver tilbudt screening når vi bliver 50, men det skyldes også at det er noget der er arveligt.
Flere af mine familie medlemmer har været ramt af det, og nogle har overleveret på bekostning af amputeret ben mm. Desværre er der stadig en del der ikke vil screenes.

Hvem har dog stemt de politikere ind?!