“La visione imbarazzante delle donne” spinge il partito dei giovani a sparare ai vertici dell’Alleanza Liberale: “Anche Alex Vansplagh ha contribuito alla retorica”

> I et debatindlæg i Berlingske, skriver hun, at de seneste uger har gjort hende pinligt berørt over at være kvinde i Liberal Alliance.

> Overfor DR bakker hele forretningsudvalget i Liberal Alliances Ungdom op om kritikken, der både retter sig mod de mest profilerede EP-kandidater og formand Alex Vanopslagh.

> – De har fuldstændig fejlet i deres kommunikation, siger Mette Marie Kjær Knudsen.

Vent, er et parti der har en notorisk kvindehader som OBO, der er en af deres mest profilerede medlemmer, kvindefjendsk!? Det havde jeg aldrig forestillet mig!

Det er jo meget passende at rejse en kritik af Liberal Alliances kvindesyn, kombineret med generelt de, om noget, konservative holdninger vedrørende køn, som toneangivende medlemmer af partiet også har ytret. Eksempelvis Ole Birk Olesen og ikke mindst Henrik Dahl.

Der udkom for nyligt en ny bog—titlen undslipper mig desværre p.t.—som undersøger hvordan, at såkaldt “neoliberal” politik—og jeg ved godt at det begreb også anvendes som et bredt *buzzword*—ofte implicerer nogle ret konservative forhold for kvinder og familier, i den forstand, at ført neoliberal politik, hvis ikke åbenlyst koblet med konservative holdninger til køn og familie, så også i sig selv føder forhold, der skaber omstændigheder hvor kvinder og familier igen tvinges ind i bestemte traditionelle former.

Men lige det her konkrete spørgsmål, om Liberal Alliances retorik, kritiseret internt fra partiet(s ungdomsafdeling,) er jo også et spørgsmål om, hvad vil Liberal Alliance? Det er jo ikke sådan, at hverken Alex Vanopslagh, Olesen eller Dahl, har lagt *skjul* på deres konservative holdninger, til mangt et spørgsmål om køn og kvinder, til “kulturelle forhold,” osv. Meget af det materiale som Vanopslagh bl.a. turnerer med i sin bog-tour har jo, åbenlyst eller mellem linjerne, konservative implikationer, og når vi kombinerer det, med en særlig form for deterministisk holdning til køn, som eksempelvis citatet fra Mads Strange understreger, men som Strange bestemt ikke står alene med, tegner der sig et billede af et parti, der måske ikke er så “liberalt”(forstået som frigørelsesorienteret) igen.

Hvis man påtager sig deterministiske, eller bare traditionsbundne, syn på, hvad mænd og kvinder kan og/eller bør, så ender man nemt med at komme til at forsvare nogle forhold i samfundet, der egentlig for mange, er eller fremstår snærende, og i sidste ende, undertrykkende, på den ene eller den anden måde. Kombiner det med Liberal Alliances udbredte kritik af også megen liberal feminisme, “*girl-boss feminism*,” og billedet bliver tegnet klarere op. Læg dertil mange af indspark, igen fra bl.a Henrik Dahl om andre kønsforhold, eksempelvis da han sammen med den kendte liberalist Morten Messerschmidt, på konspiratorisk vis beskyldte Copenhagen Pride og LGBT+ Danmark for at have et “kulturmarxistisk” ærinde. Liberal Alliance er ikke ligefrem et parti der fremstår særligt frigørende … *tværtimod*.

At Liberal Alliance ikke er socialt progressive er dumt. Der er et marked for progressive økonomisk højreorienterede stemmer.