Jeg er en af dem der er ramt af det her, men jeg synes ikke artiklen rammer noget af det mest centrale i problematikken.. Sure, der er nogle knudemænd, som er svære at få gang i, men min oplevelse er egentlig ikke, at mænd ikke kan finde ud af at tale om følelser. Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, som man ikke kan nå ind til, hvis man bare stiller de rigtige spørgsmål. **Problemet er mere, at det ikke er nogen der fucking spørger**.
Jeg kan nemt gå en uge eller en måned uden nogen interesserer sig for, hvad mit mentale state er – også selvom jeg spørger ind til andres. Jeg ved ikke, om det er facebook, internet, netflix og ekstrabladet, som er årsagen til, at vi taler mindre sammen eller glemmer hinanden.. men nogle gange føles det sådan. Vi fylder vores liv med junk, så vi ikke taler sammen. Who knows. Jeg har pt én person, som spørger, og det er guld værd. Det behøver ikke være et komplekst langt foredrag om følelser, men bare lige at man bliver spurgt. Det betyder altså meget.
Jeg har boet på Fyn, jeg har boet i Jylland og nu bor jeg på Sjælland. Der er ingen forskel i, hvordan mine omgangskredse taler om følelser. Fokus er mest at folk taler om sig selv og sjældent bruger tiden på at lytte. Jeg tror ikke det er fordi de ikke kerer sig for andre, men måske er det lidt grænseoverskridende for folk at spørge? Hvad tænker I?
Anyway. Jeg er glad for, at der kom en artikel om det her. Hvis jeg havde lavet et opslag om det, var det nok blevet fjernet pga relevanskriteriet 🙂 Nå.. men, tak fordi I kom til min ted talk. Gå nu ud spørg folk, hvordan de har det. Det er vigtigere end en koncis gennemgang af en samtale I havde i går eller noget I har læst i ekstrabladet.
Edit:
“_Ifølge Jakob Stærmose bør flere af hans jævnaldrende blive bedre til at være fortrolige med andre.”_. Jaja, læg problemet over på den person der ligger ned. Jeg tror også, at mænd synes det er grænseoverskridende at møde ind på arbejdet og sige “_Ja, øh.. godmorgen. Nå men jeg har gennem længere tid tænkt, at livet ikke har nogen mening, og at jeg er død indeni_”. Den slags one liners kræver altså lige, at nogen har spurgt og for modtageren skal man lige ind i det rigtige mindset, inden man er klar til at tage dén snak. Køb lige kaffe til mig, inden du fyrer sådan en af.
1 commento
Jeg er en af dem der er ramt af det her, men jeg synes ikke artiklen rammer noget af det mest centrale i problematikken.. Sure, der er nogle knudemænd, som er svære at få gang i, men min oplevelse er egentlig ikke, at mænd ikke kan finde ud af at tale om følelser. Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, som man ikke kan nå ind til, hvis man bare stiller de rigtige spørgsmål. **Problemet er mere, at det ikke er nogen der fucking spørger**.
Jeg kan nemt gå en uge eller en måned uden nogen interesserer sig for, hvad mit mentale state er – også selvom jeg spørger ind til andres. Jeg ved ikke, om det er facebook, internet, netflix og ekstrabladet, som er årsagen til, at vi taler mindre sammen eller glemmer hinanden.. men nogle gange føles det sådan. Vi fylder vores liv med junk, så vi ikke taler sammen. Who knows. Jeg har pt én person, som spørger, og det er guld værd. Det behøver ikke være et komplekst langt foredrag om følelser, men bare lige at man bliver spurgt. Det betyder altså meget.
Jeg har boet på Fyn, jeg har boet i Jylland og nu bor jeg på Sjælland. Der er ingen forskel i, hvordan mine omgangskredse taler om følelser. Fokus er mest at folk taler om sig selv og sjældent bruger tiden på at lytte. Jeg tror ikke det er fordi de ikke kerer sig for andre, men måske er det lidt grænseoverskridende for folk at spørge? Hvad tænker I?
Anyway. Jeg er glad for, at der kom en artikel om det her. Hvis jeg havde lavet et opslag om det, var det nok blevet fjernet pga relevanskriteriet 🙂 Nå.. men, tak fordi I kom til min ted talk. Gå nu ud spørg folk, hvordan de har det. Det er vigtigere end en koncis gennemgang af en samtale I havde i går eller noget I har læst i ekstrabladet.
Edit:
“_Ifølge Jakob Stærmose bør flere af hans jævnaldrende blive bedre til at være fortrolige med andre.”_. Jaja, læg problemet over på den person der ligger ned. Jeg tror også, at mænd synes det er grænseoverskridende at møde ind på arbejdet og sige “_Ja, øh.. godmorgen. Nå men jeg har gennem længere tid tænkt, at livet ikke har nogen mening, og at jeg er død indeni_”. Den slags one liners kræver altså lige, at nogen har spurgt og for modtageren skal man lige ind i det rigtige mindset, inden man er klar til at tage dén snak. Køb lige kaffe til mig, inden du fyrer sådan en af.