Le grandi potenze del sistema sanitario non riescono a mettersi d’accordo su molto, eppure | Informazione

Artiklen er bag en betalingsvæg, så her et kort resumé:

Danske Patienter, Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer har i et brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V) opfordret til at man samler ældre- og sundhedsområderne i én myndighed, og derved fjerner ansvaret fra kommunerne og fra regionerne (i hvert fald i deres nuværende udformning.) Det ligger også i forlængelse af Sundhedsstrukturkomitéens forslag om fremtidens sundhedsvæsen, hvor lignende modeller blev luftet. Forslaget skal imødekomme den udfordring som områderne står overfor som følge af en aldrende befolkning med flere kronikere. Det er altså store organisationer af systemets brugere der kommer med de anbefalinger. Og mens at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne ikke er imod forslaget, har både Venstre og Socialdemokraterne lagt op til en fredning af kommuner og regioner, bl.a. med et brev underskrevet af samtlige 98 borgmestre i baghånden, hvor bekymringerne er, at prioriteringerne på sundheds- og ældreområdet vil komme til at mangle lokaldemokratisk legitimitet, og at lokale tilbud vil blive økonomisk udsultet af andre projekter, som eksempelvis de fordyrede supersygehuse. Se også [artiklen i *Politiken*](https://politiken.dk/danmark/art9974316/10-gange-gik-det-godt-6-gange-k%C3%B8rte-det-i-gr%C3%B8ften) delt af /u/Wunderbaumbaum [her](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1dvsdpi/supersygehuse_er_blevet_7_milliarder_dyrere_og/). Resumé slut.

Det er sjældent at jeg er enig med den siddende regering, og sjældent jeg er enig med Venstre og Socialdemokraterne. Men lige her støtter jeg op om den umiddelbare fredning af kommunerne. Enhver centralisering er et problem, da det fjerner den mest umiddelbare indflydelse vi har på den daglige politiske forvaltning af hverdagens velfærd. For mig at se, burde vi tilbagerulle noget af centraliseringen, bl.a. ved at ophæve budgetloven, men det er en anden snak.

Jeg bliver også bekymret over, at en sådan centralisering i sidste ende, kan ende som (endnu) en spareøvelse på sundheds- og ældreområdet; ikke kun i den forstand at de såkaldte ”super”-sygehuse kan ende med at sluge nogle af de hårdt tiltrængte ressourcer, men også i den forstand, at det vil gøre det sværere for kommuner at prioritere de allerede sparsomme ressourcer meningsfuldt for deres lokalområder. Det vil føre til den mulighed, at sundheds- og plejeområderne i periferien vil blive mere presset, end den allerede er, når ressourcerne centraliseres.

Jeg talte for nyligt med en social- og sundhedshjælper (min kloge og klassebevidste mor) om en række af de forslag der er kommet både fra regeringen, men også generelt fra de borgerlige partier, til reformer af det område hun arbejder i. Og én ting var i hvert fald sikkert, at hun mente ikke, at nogle af forslagene ville komme hendes kollegaer eller de mest udsatte af hendes borgere til hjælp. Det er værd at huske, at eksempelvis Ældre Sagen *ikke* er fortaler for alle borgere i pleje, og ikke engang er fortaler for alle *ældre* i pleje, men derimod er en organisation for særligt de småborgerlige og ressourcestærke ældre, dette ”ældre-aristokrati” for hvem bekymringerne om deres pleje ligger på et noget andet niveau, end den alkoholiker der får pleje som 45-årig, og hvor forholdene for de social- og sundhedshjælpere og -assistenter der kommer i hjemmene, oftere handler om hushjælp end så meget andet.

Løsningen på store dele af problematikken, blev vi enige om, kommer ikke fra centralisering, men fra det modsatte: en decentralisering, ”frisættelse” som de borgerlige så yndigt kalder det, *kombineret* med en heftig indsprøjtning af ressourcer til at sikre de arbejds- og lønvilkår der skal til, for at tiltrække den stærkt manglende arbejdskraft. Det første uden det sidste, ville ofte desværre ende som blot endnu en spareøvelse, hvor de der arbejder i sektoren, fortsat ville skulle være for få hænder til den stadigt større opgave, og det sidste uden det første, ville ikke løse problemerne med den manglende fleksibilitet og manglende respekt for fagligheden og omstændighederne, som der plager områderne.