Sempre più giovani si truccano: il 28enne Jutland settentrionale rifiuta di essere incasellato

Da min ven i baren så de flotte negle mine niecer havde lavet sagde han ” du har solgt din værdighed for kærlighed”

> Mere end hver tredje danske mand mellem 18 og 29 år bruger ugentligt kosmetik.

Det overraskede mig alligevel ret meget.

Tid til at købe aktier i Matas!

Jeg er 33-årig mand og dataanalytiker, og går ofte med neglelak – både i privaten og på arbejdspladsen. Får udelukkende positive kommentarer primært fra andre mænd.

Fedt! 

Det er sjovt; jeg husker da, at man i 00erne så en lignende tendens. At der lige var den der “metro”-periode, hvor alle de unge drenge, mig selv ekskluderet, pludseligt begyndte at gå med foundation og duftevand til dyre penge. Det forsvandt vist ret hurtigt igen, men altså… you go boys.

**Edit:** Duttelut, /u/wolfetones123!

Jeg så lige din kommentar:

>’Metroseksuel’ blev jo i 00’erne brugt til at beskrive enhver mand, der bare gik tilnærmelsesvist op i sit udseende på en anden måde end de traditionelle måder, og jeg tænker, at det egentligt er meget fint, at vi har bevæget os væk fra det begreb.

Så var det tydeligvis ikke bare noget, der foregik i mit hoved.

Hold nu op hvor bliver jeg glad for at læse kommentarerne her. Opbakning og med tolerance og med milehøjt til loftet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvilke svinske kommentarer samme opslag ville få på Facebook

Jeg er meget interesseret i hvordan det er gjort op; når det tæller “usynlig” make-up, eksempelvis brug af en concealer til at dække urenheder, strider det jo lidt med det billede som, ja, artiklens billede og rubrik giver. Hvis betegnelsen “dekorativ kosmetik” dækker over den slags make-up, der handler om at “bare” fremstå ren og velsoigneret, er det jo slet ikke den heteronormative kønsunderkendelse som man først kan få indtrykket af at det er, udenfor selve italesættelsen.

Det er dog sjovt at spore dele af udviklingen, eksempelvis mænd der anvender sort neglelak. Jeg har altid stillet mig kritisk overfor de af mine jævnaldrende som går med sort neglelak og har _Samlede Strunge_ stående på en IKEA Omar-reol. Det er en fremstilling, et billede, der for mig hurtigt kommer til at virke som om, at man har stillet den bevægelsen man vil fremstå som om man tilhører på hovedet: “Jeg er [vil fremstå som] en ung, progressiv herre, der læser digte og hører post-punk, *derfor* går jeg med sort neglelak,” i stedet for “Jeg går med sort neglelak, for at underkende de kønnede opfattelser af kropsudsmykning.” Det var jo netop i sidstnævnte funktion, at neglelak, i alle farver, begyndte at blive udbredt i polito-kulturelle fællesskaber, som eksempelvis punk og senere emo-fællesskaber, hvor *gender-bending* var en efterstræbt ting. Men i den liberale rekupering af mandlig makeup, hvor vi nu ser makeup markedsført særligt til mænd (ligesom barberskrabere særligt til kvinder,) forsvinder den radikale idé om kønsunderkendelse og spørgsmålsstilling ved heteronormative kønsudtryk, og i stedet indlejres det i “at sådan kan man også være mand.” Det, der oprindeligt var en kritik af den binære kønsopfattelse, indlejres fuldstændigt i det. I stedet for at vi bevæger os hinsides køn (og identitet, som filosoffer som Judith Butler, Michel Foucault, osv. argumenterer for,) bliver kønnene gjort bredere, og tillader at omfavne udtryk og praksisser, der ikke stiller fundamentalt spørgsmålstegn ved kønnenes rolle. Billedet kontrolleres fortsat, indsæt selv reference til situationister her, og fortsat varegjort.

Det er derfor at en så stor del af artiklen også bruger tid på at diskutere Matas’ og Magasins overskud og vækst osv. Der er penge i lortet. Det er blevet et ufarligt produkt, med muligheder for ekspansion, skabelsen af stadigt mere specifikke varer: “L’Oréal *for men*,” “Tom ford *for men*,” “Max *for men*,” osv. osv. Et nyt marked åbners sig, ikke som udtryk for innovation, ikke gennem skabelse af nye produkter, eller en *egentlig* specialisering, men derimod gennem skabelsen af et billede af nødvendigheden for “mandlig” make-up, modsat den traditionelle “kvindelige” make-up.

Jeg har selv nogle gange brugt en concealer, hvis jeg synes at der har været noget særligt beskæmmende der måtte dækkes, men ville jeg anse det som anvendelse af make-up, i den forstand som de fleste tænker når de tænker “make-up?” Nej, det ville jeg som sådan ikke. Det er ikke kropsudsmykning på samme måde som eksempelvis diverse former for læbestift, mascara, eyeliner, osv. er, og det er på ingen måder en religiøs-rituel makeup (selvom det rituelle og det religiøse islæt kan diskuteres, i forståelser af renhed og ønsker om repræsentation overfor andre.) Derfor er jeg bange for, at tallet kan være misvisende, i forhold til hvad mange tænker når de læser rubrikken og ser billeder af Kristoffer Lundholm.

Lundholm giver også i artiklen udtryk for den samme liberale vending af mandlig anvendelse af makeup, som jeg beskrev med neglelakken. For Lundholm handler det om, at den individuelle skal kunne “udtrykke sig præcis, som de har lyst til.” Men det gøres gennem en fortsat flokmentalitet, denne borgerlige modsætning, hvor individualisering og atomisering, går hånd i hånd med en udbredt konformisme. Det handler ikke om at nedbryde for den liberale mandlige make-up bruger, men om opbygning af en bare mere inklusiv kønsbinær.

Dog, ligesom vi har diskuteret med veganisme—duttelut /u/exo_sax, du nævnte jo noget der var tangerende relevant—udstiller den mandlige brug af make-up fortsat et problem for nogle konservative og reaktionære mænd. Som klargjort gennem de homofobiske trusler Lundholm har modtaget. At nogle heteroseksuelle måtte føle sig ramt af at en anden heteroseksuel, der ellers fremstår klassisk heteronormativt som mand, måtte anvende make-up, afslører at der, på trods af rekuperation og varegørelse fortsat findes en lille radikal kerne i udviklingen. Møder nogle heteroseksuelle denne kerne som et angreb på deres egen identitet, fordi at en anden fra deres gruppe, kan finde på at overtræde gængse grænser ganske lidt?

baseret og rødpillet 👏

Det vil ikke være uden negative konsekvenser, men udviklingen har været i gang længere og på et eller andet tidspunkt, så håber jeg at det kan blive en kende populært og adopteret af mere konventionelle mennesker.
Hvis vi kan deles om det at skulle se godt ud, kan det være at piger får det lettere.

Makeup branchen har i mange år forsøgt at udvide deres klientel til mænd. Det er stort set den eneste retning, de stadig kan vækste, efter det er lykkedes dem at overbevise en stor procentdel af kvinder om, at de ikke engang kan gå ned i Brugsen og købe ind, uden at de har makeup på.

At overbevise potentielle kunder om, at deres ansigt ikke er godt nok til at vise uden for huset, er det de gør.
Efter de fik dundrende success, med den strategi, med kvinder, så håbede jeg at det ikke ville lykkes med os mænd.

I rigtigt mange år har de presset på, heldigvis uden at det lykkedes for dem. Men hvis den her artikel er korrekt, så lyder det til de måske desværre har knækket nødden.

Jeg håber dog at artiklen tager fejl.