I giovani acquirenti di assegni fanno venire il mal di pancia ad alcuni cassieri [Ved køb af alkohol]

>- Den store forskel er, at det er staten, der har sendt nogle unge ud for at kontrollere en, og det er virkelig ubehageligt. Det er ubehageligt, at du bliver overvåget eller fremprovokeret til et ulovligt salg, siger han.

Lol. Hvis der var noget galt hvor jeg arbejder hvis en myndighed kom på kontrol tror jeg ikke jeg kunne bruge ‘det er også kun fordi i kom på kontrol at der var noget galt’ til særlig meget.

Det er vel bare firmaets ansvar at dets kassemedarbejdere faktisk spørger om ID? Jeg har endnu til gode nogensinde at skulle fremvise ID ved køb af alkohol fra da jeg var teenager til jeg nu er 30+.

>Det har kastet 609 kontrolbesøg af sig. Og af dem har hver tredje dumpet kontrollen og solgt tobak eller alkohol til de mindreårige kontrolkøbere.

Så kunne det måske også være, at supermarkederne og købmændene skulle se lidt indad

Selvfølgelig skal regler overholdes, men jeg bryder mig overhovedet ikke om at hemmelig kontrol begynder at være normen, og jeg kan være bekymret for at det er noget der breder sig til andre områder. Jeg synes ikke at den slags hører hjemme i Danmark, og jeg synes at man som udgangspunkt altid skal kunne genkende de myndigheder som har magt til at sanktionere borgere og virksomheder.

Som ungarbejder i den lokale Brugs kan jeg godt huske hvor dårligt jeg havde det over, at min kasse ikke stemte med et par hundrede kroner, eller at jeg havde kostet butikken penge ved at komme til at vælte en stak ølkasser. Jeg følte heller ikke at jeg havde super meget autoritet i rollen som kassemedarbejder. Jeg kan altså godt sætte mig ind i, at nogle af de unge medarbejdere som ved en fejl (og jeg tror på at det kan være en fejl og ikke med vilje når de siger det) har kostet deres arbejdsplads en relativt stor bøde.

Jeg ville ønske at man i stedet for den her ulækre og udanske skjulte kontrol måske så på om man kunne omstrukturere salget af alkohol og tobak så man ikke satte lavt betalte ungarbejdere i en situation hvor de skal håndhæve en aldersbegrænsning overfor kunderne. F.eks. ved at flytte salget af disse varer ud af dagligvarebutikkerne og ind i dedikerede forretninger hvor alle varer kræver ID, og hvor der derfor ikke er så meget at være i tvivl om.

Man kan også overveje hvor stor en effekt det egentlig vil have at håndhævelsen af de her regler bliver gjort bedre, og om effekten er stor nok til at man kan leve med den øgede mistillid man skaber.

Da jeg stod i telia, og slyngede abonnementer og telefoner, der fik vi også “mystery shoppers” fra tid til anden sendt af koncernen. Der var selvfølgelig ikke det fedeste, men hvis man bare følger de retningslinjer, som man skal følge, så er det forholdsvis nemt og lige til. Plus man score højt på de interne målinger, som der blev lavet.

Og jeg har selv stået i kiosk i nogle år, på en busstation, hvor alle de unge kom igennem om morgenen på vej til skole og igen i weekenden, hvor de skulle i byen. Og jeg må nok indrømme, der var jeg en smule sadistisk anlagt, og jeg syntes det var sjovt, at spørge om ID, og havde intet i mod det. Selv egne venner/bekendte, som der troede de kunne købe, de blev skuffet.