Questo grafico del prezzo del cibo è storico e “grandi gruppi della popolazione” lo percepiranno
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17356603/danske-forbrugere-betaler-hoejere-foedevarepriser-end-nogensinde-foer/
di KarmusDK
Questo grafico del prezzo del cibo è storico e “grandi gruppi della popolazione” lo percepiranno
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17356603/danske-forbrugere-betaler-hoejere-foedevarepriser-end-nogensinde-foer/
di KarmusDK
7 commenti
Ingen paywall, 16-08-24 kl. 12.38
Jeg synes der bliver manipuleret med grafen. Den bruger 2015 som Indeks 100, men starter først fra januar 2022 hvor priserne så på det tidspunkt er på indeks 109,8. Det vil sige at i de 7 år der er gået fra 2015 til 2022 er priserne steget meget lidt, og hvis man viste hele perioden fra 2015 ville, og lagde en graf over stigningen i lønindkomster henover, så ville den formentlig vise at lønningerne er fulgt med prisudviklingen hvis man ser det over hele den periode de har valgt.
Er prisstigninger på 33,7% over en periode på 9,5 år virkelig så slemt? Nej, men ved kun at kigge på 2,5 år af den periode kan man få det til se slemt ud. Bare lidt dumt at vælge 2015 som indeks 100 så, da det afslører illusionen.
EDIT: Ved godt jeg nok skal blive downvoted af helvede til for at påpege det her. Det passer jo ikke så godt ind i billedet af “de grådige virksomheder flår os” der er så populært her.
>»Vi ser det også nu. Men ved ikke, om en medvirkende forklaring kan være, at nogen af leddene i værdikæden har skruet ekstra højt op for avancerne.«
>Han mener, at det bør være en myndighedsopgave at overvåge prisdannelsen på dagligvarer.
Det ved man nu alt om. Det kan jo aflæses direkte af regnskab om virksomheder lukrerer på dyrtid. Det hersker der slet ingen tvivl om at et antal gør og aktivt er med til at bidrage til øget inflation på bekostning af samfundet som et hele.
Nøjagtig som man har regelværk omkring konkurrence, burde myndighederne også have anledning til at regulere her.
Tid til at regeringen træder til og viser inflationsbaronerne døren. Desuden må der også startes en ekstraordinær overenskomstforhandling, da de 8% det blev til sidst tydeligvist ikke er nok. Denne gang bør lønningerne stige med minimum 30%.
oksekød er steget 3% siger de
jeg synes da at før corona kostede 500g oksekød omkring 25-30kr
nu koster et kilo jo næsten altid 80-93kr kiloet
Tilbage i halvfjerdserne foreslog DKP—jaja, moskvakommunisterne kan også have gode idéer fra tid til anden—at fjerne momsen på mad. Det var jo [ægge en dårlig idé.](http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object29092/en/)
At fjerne momsen på mad er dog en kortsigtet lappeløsning der kun løser det umiddelbare prisproblem; som det pointeres i artiklen (også citeret af /u/Cunn1ng-Stuntz) og som pointeret af /u/Alternative_Pear_538, findes problemets rod i at selve markedsformen og vareformen fører til at de, der har kontrol over produktionen (helt eller del,) kan skrue op for priserne, for at sikre sig større gevinst. Det er *der* der må sættes ind, hårdt mod hårdt.
Denne her slags sager understreger ret godt problemet med vareform og markedsfordeling, og tilbyder os en åbenlys mulighed for at se kritisk på den måde vi producerer og distribuerer på.
Lige i tilfælde af hvis der på et tidspunkt kommer paywall på artiklen.
Morten Bruun Pedersen cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk er citeret for følgende:
>“De voldsomme prisstigninger på dagligvarer lægger pres på økonomien i de store grupper af befolkningen, der endnu ikke har fået hævet deres lønninger eller ydelser i et omfang, der matcher prisstigningerne. Eksempelvis får mange på offentlige ydelser først reguleret disse med et par års forsinkelse…”
>”Det er uhyre vanskeligt at gennemskue, hvad der sker på varernes vej gennem den værdikæde. Historisk tegner der sig dog et tydeligt mønster. Det viser, at forbrugerpriserne stiger lynhurtigt, når råvaremarkederne får et chok, men når tingene efterfølgende falder til ro, er det vanskeligt at presse priserne ned igen, Vi ser det også nu. Men ved ikke, om en medvirkende forklaring kan være, at nogen af leddene i værdikæden har skruet ekstra højt op for avancerne.”
>”For de forbrugere, der ikke har ret mange penge mellem hænderne, betyder de store prisstigninger på fødevarer virkelig meget i husholdningsøkonomien…”
I følge Martin Kristian Brauer, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer er citeret for følgende:
>”Rentestigningerne har øget omkostningerne på landbrugsbedrifterne, og lønstigninger har sendt udgifterne i vejret i både fødevareindustrien og detailhandlen. De regninger bliver sendt videre gennem værdikæden og ender i sidste ende hos forbrugerne..”
>”Vi ser også stadig hyppigere, at afgrøderne rammes af tørker, hedebølger, oversvømmelser eller andre former for ekstremt vejr, der reducerer høstudbytterne. Eksempelvis har der været et meget vådt forår, som har skadet høsten i de sydeuropæiske lande, vi importerer en stor del af vores grøntsager fra.”
>”Den globale fødevareproduktion bliver i høj grad påvirket af, at vi oplever et klima med hyppigere og større vejrmæssige udsving, end vi har været vant til. Det stresser markederne og er en risiko, som kan udmønte sig i et permanent højere prisniveau. For det betyder alt andet lige, at udbytterne vil blive mindre i en verden, hvor efterspørgslen er stigende…”