I democratici danesi pagheranno il debito dei medici dell’SU se si trasferiranno in campagna

> Danmarksdemokraterne foreslår […] at eftergive lægers SU-gæld med 30.000 kroner for hvert år, de er ansat i en almen praksis i et område med lægemangel.

Det er jo, på overfladen, et sympatisk forslag, og et, der er meget direkte rettet imod den problematik vi står overfor med lægemangel udenfor de større byer, men samtidigt, under overfladen, afdækker forslaget også den magt der ligger i gæld; man vil forsøge at “købe” læger til Udkantsdanmark, ligesom at Landdistrikternes Fællesråd for [nyligt foreslog at man kunne “købe” unge til Udkantsdanmark](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1eckzcn/landdistrikter_mere_su_skal_f%C3%A5_flere_til_at/lf0lhem/) gennem SU-systemet.

Borgerlige taler til tider om diverse former for overførselsindkomster som “klientgørelse” af borgerne, men med Danmarksdemokraternes forslag er vi noget tættere på det kontrollerende patron-klient forhold fra Romerriget, nogle borgerlige forsøger at fremmane i vores forestillinger.

Men jeg tror sgu at, selvom forslaget på overfladen fremstår sympatisk, at det får nogle praktiske problemer. Nr. 1 er, at læger sjældent er dem, der mangler penge til at betale deres SU-gæld. Næh du, smider DD 30.000 kr. efter diverse prekært ansatte magistre i kultursektoren, og så skal du se os flokke fra by til land! >!/s!<

Nr. 2 er, ligesom jeg skrev om Landdistrikternes Fællesråd forslag, at det også handler om “hvad byerne tilbyder af goder: fællesskaber, bekvemmelighed, kulturtilbud, arbejdsmuligheder, osv. osv. som der er noget længere imellem i landdistrikterne (desværre, kan man tilføje.) De omstændigheder kan der ikke kompenseres for ~~*med en højere SU*~~” med gældseftergivelse.

Læger, eller bare akademikere, tiltrækkes generelt af storbyen, bl.a. pga. at eksempelvis speciallæger vil have job der, hvor der *er* et fagligt spændende, udfordrende, udviklende, miljø, og derfor er koncentrationen på de større hospitaler en svær tendens at modarbejde. For ligesom med universiteterne, kan man ikke bare udflytte afdelinger, og så forvente at fagmiljøerne består, for det første fordi man ødelægger de eksisterende geografiske betingelser for tværfaglighed og så videre, men også fordi man så adskiller hospitalerne, lægerne, fra de andre goder, som byerne tilbyder.

Hvis man egentlig vil gøre op med den negative udvikling, så skal man investere i velfærdsstaten igen, og skabe bedre rammer for at bo udenfor de større byer. Man skal, på én og samme tid, skabe uafhængige omstændigheder i deres egen ret udenfor de større byer, hvor det er tiltrækkende at bo, uden et økonomisk incitament, mens man bevarer muligheden for adgang til byens goder, eksempelvis gennem nem adgang til byen med kollektiv transport fra oplandet, som det yderste S-togsnet fra København, eller det Bus 100 og Letbanen *kunne være* (men ikke helt *er*, desværre,) her i Århus.

Man har haft en tilsvarende ordning i Norge i årtier. Her får man nedskrevet sit studielån med 10% pr. år, man bor og arbejder i Nord-Troms og Finnmark. Det er dog en mere generel ordning, som gælder alle, og ikke kun specifikke faggrupper.

Kan egentlig godt forstå at læger ikke gider bo uden for byerne. Jeg tror også man kunne fikse noget a problemet ved at lave en kvote på optag fra områder der har lægemangel. Kender en del der læser medicin i København og de kommer især fra Frederiksberg/Østerbro/Valby området hvor man er meget die hard københavnere. Sådan Emmerys morgen brød og naturvinbar Charcuterie typer. Deres forældre har mere friværdi i deres forældrekøb end de kommer til at tjene gennem deres arbejdsliv. De her typer flytter aldrig friviligt på landet. Så den bedste måde at få læger på landet er ved at optage på landet.