ANALISI La strategia africana del governo ha un titolo nobile, ma contenuti scarsi
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-regeringens-afrika-strategi-har-fornem-titel-men-tyndt-indhold
di MrStrange15
ANALISI La strategia africana del governo ha un titolo nobile, ma contenuti scarsi
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-regeringens-afrika-strategi-har-fornem-titel-men-tyndt-indhold
di MrStrange15
4 commenti
Jeg må selv erklære mig lidt uenig i titlen og artiklens konklusion. Mest af alt, fordi du ikke kan lave en strategi for et helt kontinent og så fylde den med tiltag, når langt de fleste aftaler enten vil være bilateralt eller gennem EU. Strategien kan læses [her](https://um.dk/Udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede).
Jeg synes derimod, at det her er en af de mest positive strategier, der er kommet ud af UM i lang tid. For det mange afrikanske lande har efterspurgt har nemlig været, at vi tager dem mere seriøst som partnere og forsøger at skabe ligevægt i forholdet. Det er nemlig hvad den her strategi italesætter. Måske er jeg meget optimisk stemt, men jeg tror faktisk vi kan løse en del af vores samarbejdsvanskligheder, hvis Vesten bare var lidt mere klar på at lytte til Afrika og deres bekymringer i stedet for bare at være på kontinentet, fordi andre er eller for at donere penge. Det er det Rusland, Kina og UAE gør.
Det store spørgsmål er så bare, om vi er klar til at lytte. Ikke bare i UM, EEAS, NEAR og INTPA, men i befolkningen, og der kan jeg godt tro, at man kan få svært ved at skabe den nødvendige opbakning.
Så mens de i Danmark presser på så færre bliver universitet uddannet og tager en erhvervsuddannelse istedet, så skal skatte penge bruges på at give 50 fra Afrika en kandidatgrad.
I forvejen er det jo nok de bedst stillede på det afrikanske kontinent der har råd til at gå på universitet.
De rejser nok ikke tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse, men ender nok i Europa.
Vi har sagt i flere år nu, at Afrika er vigtigt – men realiteten er bare, at både Europa, Nordamerika og Asien er vigtigere, så når vi skal prioritere diplomatiske ressourcer, så har lille Danmark bare ikke meget tilbage til Afrika.
Nordafrika er vigtigt pga. migration – som vi gerne vil stoppe – og det afspejler denne strategi godt.
Derudover forsøger vi lidt at påvirke dem i en grøn retning samt investere lidt her og der.
Men sikkerhedspolitisk betyder Afrika ikke meget, og i den globale økonomi er Afrika heller ikke en prioritet.
Migration er den klart vigtigste prioritet pt.
Jeg synes det unægteligt er positivt at der kommer fokus på Afrika; det har, rent ud sagt, manglet. Ikke kun fra Danmarks side, men fra Vestens side generelt, at man diplomatisk stiller sig villig til at samarbejde i øjenhøjde. Men derudover virker der ikke til at være meget nyt i den nye strategi.
Som blev skrevet i *Information* i dag, mangler der eksempelvis fokus på den globale ulighed, som bl.a. kommer til udtryk gennem mange afrikanske landes store statsgæld, der er resultatet af hård “justeringspolitik” og så videre fra bl.a. Verdensbanken. Mange afrikanere anser (i min optik retteligt,) den slags programmer som et udtryk for neokolonialisme. Og som Jonas Nøddekær udtaler i artiklen i *Information* kan snakken om ligeværd nemt ende som købmandssnak, ift. strategiens fokus på Danmarks egeninteresser. Det samme gælder snakken om værdier som “demokrati” og “menneskerettigheder;” Det er lidt som en form for teatertorden, mens man samtidigt vil samarbejde mere med Rwanda (der ikke har den bedste menneskeretshistorik) og Tunesien (hvor man er langt fra at tale om et sundt demokrati.)
Snakken om “Danmarks interesser,” kan også blive en *hurdle* når det kommer til at ville styrke samhandel; man vil få langt mere positivt udviklingsudbytte for Afrika ud af at lade store dele af produktions- og værdikæderne *blive* i Afrika, på afrikanske hænder; men den slags giver meget lidt for “Danmarks interesser.”
Godt at man har fokus, en skam at det fokus ikke bliver konkret, og at vi måske ender med at fortsat reproducere eksisterende forhold. Særligt fordi vi også ser at udviklingsbistanden bruges som udenrigspolitisk vægtstang, og fordi at man har fjernet en del af fokusset fra at bekæmpe eksempelvis fattigdom.