Sono solo io o è molto antipatico. So che "la scuola superiore non finisce mai" e la formazione di cricche e il nepotismo sono una cosa, ma in questo caso non bisognerebbe tenerli un po’ più vicini al corpo?
Møntmur, ma il fatto è che quattro club/cricche determinano l’agenda di S, ed è da qui che vengono reclutati i ministri e la torta del potere viene condivisa come se fosse un episodio di Successione.
"Due eventi in particolare li hanno fatti emergere dalla nebbia:
Uno è avvenuto l’estate scorsa, quando circolavano voci accese secondo cui Mette Frederiksen era in corsa per diventare il nuovo segretario generale della NATO. Ciò creò il rischio che il Partito socialdemocratico avesse improvvisamente un nuovo presidente e scatenò forti disaccordi tra i vari club del caffè su come dovrebbe avvenire un cambio di trono. La controversia è stata un breve periodo di transizione da una spirale completamente fuori controllo per il partito.
Il secondo è stata la formazione del governo dell’SVM nel dicembre 2022, che è costato il posto a un gran numero di ministri dell’S. Ciò ha colpito soprattutto i ministri del “Breakfast Club” di Morten Bødskov, che da allora hanno avuto un solo ministro, vale a dire lo stesso Bødskov.
Ciò ha causato grandi disordini ed è stato fonte di critiche interne, sia da parte di Bødskov, accusato di non aver “acquisito” abbastanza incarichi ministeriali per i suoi compagni di club – sia, negli angoli, anche dalla stessa Mette Frederiksen. "
È una cosa che succede in tutti i partiti? Probabilmente ho gli occhi un po’ troppo azzurri e pensavo che fosse un settore professionale in cui l’obiettivo era la cooperazione, da qualche parte dietro tutta la loro retorica.
Kaffeklubber i S (møntmur)
byu/inceptioncorporation inDenmark
di inceptioncorporation
7 commenti
Tror bare det er dig.
Ville det være mere sympatisk, hvis de var mere fordægte?
Det foregår i alle partier. En god leder formår at holde det ude af offentligheden, og holde de fleste glade. Men det sker jævnligt ved formandsskifte i partierne, at de her interne grupper i partierne kommer op til overfladen, da de hver især kommer med deres egen kandidat. At den her gruppering i S kommer ud i medierne nu, er jo langt hen ad vejen et udtryk for at nogen i S gerne vil have den ud. De vil gerne have deres utilfredshed med Mette Frederiksen hørt, men uden at få sat deres navn på. Der er nok ikke nogen i S der er meget i tvivl om hvilken gruppe i partiet der er afsender, men man vil nok gerne være anonym i forhold til vælgerne.
Er det ikke en meget naturlig ting i større forsamlinger, der (på papiret) har en flad struktur? Der er selvfølgelig nogen, der i kraft af relationer eller erfaring har mere at skulle have sagt end andre, og dem med mindre indflydelse organiserer sig så om dem med mere indflydelse. I de politiske partier drejer opdelingen sig dels om politiske holdninger, dels om personlige relationer. Mettemor og gruppeledelsen kan ikke holde styr på hvad der rører sig hos samtlige 50 MF’ere, og så bruger man de her klubber som et slags mellemled. I SF hed det ‘rød fløj’ og ‘grøn fløj’ i gamle dage, i Venstre var det Løkke-fløjen og Jensen-fløjen.
Alle partier har fløje, selv dem med to medlemmer. Forskellen på S og mange andre partier er bare, at fløjene er mere institutionaliseret i folketingsgruppen. Jeg tror ikke, at det ville være forkert at sige, at det kommer af at være et stort parti gennem lang tid.
Du må være meget ung. Kaffeklubberne i S er berømte og går flere årtier tilbage. Det afspejler egentlig bare, at S er et stort og magtfuldt parti, der tiltrækker folk, som gerne vil magten ud fra nogle forskellige overbevisninger. Sådan nogle fløjdannelser er uundgåelige i politik. Oprindelig var Det Radikale Venstre også en fløj i Venstre, inden det blev sit eget parti i 1905, ligesom Liberal Alliance har sine rødder i Det Radikale Venstre. I 1990’erne var de interne fløjskampe ved at tage livet af Det Konservative Folkeparti – eller “Dolkepartiet” som det begyndte at blive kaldt. Så ja, det er helt normalt.
Grundlæggende handler det om magt og det at få/tage magten. For at opnå magt kræves der alliancer ingen kan tage magten alene, for din magt er legitimeret af din alliance.
Grupperinger findes inden for alle partier fordi der internt er en kamp om magten i partiet. Når et parti bliver så stort som socialdemokratiet vil der automatisk komme flere fraktioner, hos socialdemokratiet er det systematiseret i kaffeklubber.
Det handler ikke bare om magten selv, men også den ideologiske retning et parti skal tage. De fleste politikere går ind i politik af ideologiske årsager og opdager i forløbet at det ikke er nok at have en holdning eller mål for sit politiske arbejde de må også få andre med sig i partiet. I store partier er der større variation over den grundlæggende ideologi i partiet og det førre også til fraktionering.
På den måde bliver grupperinger i et parti en kamp om magt og ideologi.
I lande med toparti systemer bliver indre spændinger i partier ekstreme. Se bare på USA hvor demokraterne spænder fra socialister til liberale (ala Liberal alliance).
Hos de konservative har der været flere ideologiske bevægelser i 2010’erne var det Tea party bevægelsen og nu er det Trumps MAGA bevægelse. På den måde er der nærmest partier i partiet. For at blive amerikansk præsident må du skabe en alliance i dit parti.
Kaffeklubberne er en uofficiel, men integreret institution i Socialdemokratiet, der har været der i mange år. Det har endda sin egen fane på [Wiki-siden](https://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokratiet#Kaffeklubber) om partiet.
Men ja, fløjdannelse er normalen i alle partier og gudskelov for det også. Ellers ville de jo stagnere fuldkomment.