Lone Frank ritiene che i giovani “sfruttino le proprie debolezze” quando condividono le proprie diagnosi

Lone: “Det betyder ifølge Frank dog ikke, at vores sociale liv ikke også er vigtigt. Psykologiske forsøg med babyer har for længst dokumenteret, at de første to år af et barns liv er afgørende for barnets – og senere den voksnes – evne til at knytte sig til andre mennesker. ” – fordi Lone ikke har kunne finde kærligheden da hun er så fandens klog med klog på.

Og endelig føres vi i et tredje spor igennem et utal af spændende videnskabelige resultater og betragtninger om alt fra de biokemiske virkninger af oxytocin, vasopressin, og beta-endorfin på hjernen, hvilke hjernecentre der bliver aktiveret under forskellige påvirkninger, evolutionspsykologiens syn på, at kærlighed er opstået, fordi det har kunnet betale sig rent overlevelsesmæssigt, antropologiske studier i kulturelle forskelle på kærlighedens udtryk samt genernes og opvækstens rolle for vores evne til at knytte bånd. Alt sammen præsenteret eminent klart og med en aldrig vigende sans for, at én videnskabelig indsigt aldrig kan stå alene. Kun ved at sammenholde resultaterne fra alle de forskellige videnskabelige discipliner kan man gøre sig håb om finde kærlighedens mønster..

Det er bare kærlighed…..