Ciao a tutti,
L’anno 2025 è iniziato e il mondo ribolle. Qui in Danimarca, la nuova stagione di Årgang 20 offre uno spaccato della vita familiare in Danimarca nel 2025.
Mi siedo e guardo questa nuova stagione e l’unica sensazione che provo è lo stress. Tutti gli attori sembrano stressati, anche i bambini. Tutto si svolge a pieno ritmo con eventi indifferenti, lavoro fino alla morte, cose materiali e belle case.
Nell’ultimo episodio, il padre di uno dei concorrenti si siede e dice a suo figlio che dovrebbe venire a casa loro [læs: forældrene] per avere un po’ di pace. In un percorso parallelo, segui un’altra famiglia, dove sia il padre che la madre sono morti a causa dello stress. Il padre del partecipante dice che stare a casa con loro è come essere su un altro pianeta e che lui stesso ha ridotto tempo e stipendio per avere più tranquillità quando il partecipante stesso era bambino.
Sia i bambini che i genitori sembrano estremamente stressati su tutti i fronti. È davvero questa la vita familiare in Danimarca nel 2025?
https://i.redd.it/pusj6msp90ce1.jpeg
di Ok_Sir_6633
12 commenti
Yup. Og det er bare med at komme i gang med at gå ned i tid og forbruge mindre. Det vil gøre dig og din familie gladere og sundere
Jeg har ikke set programmet, men det har sgu altid været sindssygt hårdt at være en familie med små børn, når begge forældre arbejder.
Har ikke set det, men kan nikke genkendende til billedet. Der er en grund til jeg tidligere har sagt her på Reddit at man burde kunne få løn for at passe sine børn – i det mindste for en af forældrene. Alternativt gør det billigere eller giv penge på anden vis så man kan gå ned i tid.. det er fucking hårdt at have mere end 1 barn i Danmark.
Jeg tror bestemt at stressniveauet er skaleret exceptionelt meget i takt med den moderne verden. De sociale medier spiller en enorm rolle i dette, men også nyhedernes konstante udmeldinger om død og ødelæggelse. Mennesket er slet ikke gearet til at forholde sig til krig i Israel og Palæstina, krig i Ukraine, Trump siger det ene, Putin siger det andet.
Ud over det skal man selvfølgelig også følge med i alt hvad alle andre laver, og hvor “perfekt” deres liv er. Vi bliver smidt ind i algoritmer der fortæller os at verden er ved at brænde sammen, og hvordan alle andre bare har det skide godt i deres arbejde, familie-livs “get ready with me”, hvor de står op hver dag klokken 5 om morgenen og virker så pisse overskudsagtige i deres “sunde livsstil” og “karriere”.
Og børnene, der bliver stop fodret med DR Ultras NYHEDSSHOW, Youtube kanaler og andet, der absolut også skal fortælle, hvad der sker ude i den store verden. Det hører ingen steder hjemme, og krig og død er slet ikke noget som de skal forholde sig til.
Så altså, ja. Jeg forstår fandme godt de er stressede. /rant
Jeg synes årgang 20 er yderst kedelig i forhold til årgang 0. Årgang 0 havde nogle mega relaterbare familier , synes alt handler om at skulle blive influencer i dag
Jeg er i hvert fald glad for at vi begge har ret gode muligheder for at arbejde hjemmefra.
Det vinder vi utroligt meget tid på.
Sparet transporttid, man kan sætte vasketøj over, lave simremad og mange andre ting.
Især når man har nogle møder hvor man egentligt bare skal lytte med.
Nah, ikke i alle familier. Min familie chiller og har et godt sammenhold. Ikke meget stress tbh
Vi er måske ikke mere stressede end tidligere, men vi fortæller os selv historien om at vi er.
Men der er vel en grund til at vi er rykket væk de lange arbejdsdage, hårde fysiske samlebånd m.m.
Så bare fordi fordi det ikke er værre end i gamle dage, behøver det jo ikke betyde at det ikke slemt.
Jeg forstår ikke at folk der vælger at få børn f.eks. ikke får en hjælpende håndsrækning med ret til flere af børnenes syge dage f.eks.
Der er gået sport i at fortælle os selv, at vores liv er hårdere end de var engang ja… Men der er kraftstejlme også gået sport i at fortælle folk med børn, at de ligger som de har redt, alt imens staten skriger efter at få flere børn til. Giv forældrene et hjælpende hånd.
Rent biologisk og fysisk er børn rimelig nemme. Det er kun de voksnes forventninger til hindanden der spænder ben for en mere afslappet tilværelse.
For spædbørm:
Jeg har hørt om folk der bliver underrettet til kommunen fordi naboen ikke syntes de smiler nok til deres barn eller at barnet fx græder for meget. Når kommunen så kommer på besøg kan finde på at sige man skal synge for sit barn og holde en stram aften routine med fast sengetid mm.
Hvis ikke man gør som “folk siger” risikere man at miste sit barn. Det er bare et faktum at spædbørn idag har mange flere rettigheder, hvilket automatisk betyder flere byrder for forældre.
For børn:
I gamle dage var opdragelse ef børn lidt mere kontant og simpel. Børn fik lov at være selvstændige I en tidlig alder og passe sig selv. Idag er der meget større fokus på trivsel, alle skal trives. Vi har også idag meget større velstand så muligheden for aktiviter er exploderet. Dette er igen en byrde for forældrene at aktivere deres børn og tage ansvar for deres trivsel. En byrde som forældre ikke havde I samme omfang for 50 år siden.
Med dette skriv mener jeg ikke at det var bedre I gamle dage. Tvært imod. Men forældreskab er blevet stressende I forhold til gamle dage, primært pga vores fælles forventninger til hindanden.
I forhold til tvshowet tænker jeg også forældrene gør sig lidt ekstra umage med ikke at fremstå dovne. Hvis deres børn vokser op og bliver ulykkelige frygtelige forbryder mennesker kan forældrene jo vaske hænder og sige “se selv, vi gjorde at vi kunne for at vores børn skulle trives, vi sad ikke bare på hænderne imens baby græder”
Programmet burde, om ikke forbydes, så ihvertfald ikke vises førend børnene er gamle nok til at godkende, at deres opvækst vises offentligt på tv. Helt vanvittigt at forældrene byder deres børn at blive udstillet på den måde.
Vasektomi lyder som en bedre og bedre idé
Daniel og Louis familien ( sorry kan ikke huske morens navn) er fantastiske og de er meget mere end relaterbare. Fantastiske forældre begge to der har en kamp hver eneste dag de ikke selv har bedt om. Jeg elsker den ro far prøver at give sin søn. Jeg elsker de begge forsøger alt hvad de har lært at skabe et ægte og autentisk indblik i en familie der er anderledes end andres.
Følger ærligt ikke rigtig med ift de andre