Da quanto ho letto l’articolo, si tratta di un tentativo da parte dei partiti al governo di incitare il sentimento popolare contro la Danimarca per presentarsi più forte alle elezioni di aprile.
Mi sarebbe piaciuto che il giornalista avesse chiesto perché le autorità groenlandesi non avessero dato priorità alla condivisione dei dati con la commissione in modo che potessero essere completati prima delle elezioni.
A prima vista sembra anche controproducente riprendere il dibattito ora che gli Stati Uniti sono pronti a subentrare, ma ultimamente ho cominciato a sospettare che il governo della Groenlandia lo voglia. Probabilmente credono di poter ottenere un accordo migliore con gli Stati Uniti che con la Danimarca.
https://www.berlingske.dk/indland/hun-er-groenlands-officielle-stemme-om-spiralsagen-det-er-helt-bevidst-at
di hdk1988
7 commenti
Kan man få et uddrag af artiklen?
Ja, for det lyder meget slemt.
Det gør selvfølgeligt også at order Folkedrab er helt meningsløst, men det er jo ligemeget, for det behøver Grønland jo ikke være bange for.
De fortjener Amerikanerne, Så kan nuk omkaldes til Trumptown, og indbyggerne leve som them Barrow Alaska.
Hvordan blev de udvalgt til at få sat spiral op?
Det virker til at være en bestemt gruppe af kvinderne i Grønland. Ellers var der jo næppe nogen unge grønlændere i dag. Hvordan blev de udvalgt af sygehuset/socialrådgivere i Grønland eller hvordan?
Præventionsprogrammet var et socialt tiltag i tidens usentimentale ånd, under praktisk og sprogligt vanskelige vilkår. Det blev implementeret efter at befolkningstallet voksede pga. danske tiltag mod børnedødelighed. Ja, Danmark øgede den grønlandske befolkning. Præventionsprogrammerne har Hjemme- og senere Selvstyret selv bibeholdt (det er nok disse data som rapport kommissionen ikke kan få adgang til lige nu).
Det er gennemskuelig og simplificerende etno-skandalisering i den helt billige udgave.
Nu har vi vist hørt om den spiralsag. Og ja det var ikke en særlig god oplevelse og ja det var godt nok ikke det stolteste øjeblik for Danmark.
Men skal vi lige flytte fokus tilbage på nutiden og snakke om at alt den splid der bliver sået med al den modstand der pludselig er mod Danmark og som nok i sidste ende med at placere Grønland direkte i Trumps arme. Og så kan man jo sige hvad man vil om fortiden for pludselig bliver fremtiden på en eller anden måde mere prægnant når et land med et indbyggertal på størrelse med Vejle bliver lagt i Trumps hænder. Gad vide hvor meget respekt Trump har for hvad end Grønland ønsker. Min tanker er cirka hat%.
Som RuPaul ville sige det: Good luck! And don’t. Fuck. It. Up!
For et mere nuanceret perspektiv kan jeg anbefale at læse Gunnar Martens’ kommentar i Weekendavisen. Martens, der selv arbejdede i Ministeriet for Grønland, Grønlands Landsråd og Hjemmestyret i den periode, spiralsagen vedrører, bringer et vigtigt og indsigtsfuldt bidrag til debatten.
[En absurd fordrejning](https://www.weekendavisen.dk/samfund/en-absurd-fordrejning?gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTy4YAAAR4D630HBp8bHdBmENh6rSQT9dXJgFNrCHwmws6SasIYpdjd0d-TZyKU%3D&gaa_ts=6790a5ff&gaa_sig=fJ5tTfYdHzr3Qdi6CTZCUzwFqd9qokIEDsGQy39nxwK8XrFTTJQhcmBss0orzEXZ51cMHIap_hZUigUZZIaI2Q%3D%3D)
Uddrag:
“Det er vanskeligt at forestille sig en mere absurd fordrejning af, hvordan de danske og grønlandske politikere og myndigheder greb de store udfordringer an, som Grønland stod over for som følge af den rivende udvikling, Grønland gennemlevede i perioden 1950-80.”
“Der er meget lidt, jeg kan genkende. Der var ikke tale om mere eller mindre ideologiske slagord, men om, hvordan man håndterede de konkrete sociale, sundhedsmæssige og samfundsmæssige problemer, som befolkningen i Grønland stod i. Et meget stort problem var de unge, ugifte mødre og de mange børn født uden for ægteskab, som ofte levede under kummerlige forhold.”
“Det ville være mere rimeligt at tale om Grønlands moderniseringspolitik. Lige siden statsminister Hans Hedtoft lagde grunden til den grønlandske udvikling, har Danmark ikke gennemført større initiativer, uden at Grønland har fremsat et ønske herom eller selv taget initiativet hertil. Det gælder især de to store reformkommissioner G 50 og G 60 og Hjemmestyrekommissionen. I 1960erne var det centrale samarbejdsorgan mellem danske og grønlandske politikere Grønlandsrådet med ligelig repræsentation af grønlandske og danske politikere. Derfra gik sagerne videre til regeringen og Grønlands Landsråd.”
“Det er ikke rigtigt, når forskere hævder, at Grønland er blevet berøvet en eller flere årgange. Fødselshyppigheden i Grønland faldt gradvis og ligger i dag lidt over den danske, hvilket åbenbart er det niveau, som de grønlandske kvinder synes er det passende.
Danske politikere og myndigheder har siden nyordningen midt i forrige århundrede vist en nærmest ubegrænset velvilje og lydhørhed over for grønlandske ønsker til udviklingen. Det er absurd at skælde den udvikling ud for at være en kolonial struktur.”
Samtidig lyder det bombastisk, når der tales om 4000 kvinder, som nævnt i flere medier. Efter den såkaldte Grønlands-debat på TV2 blev det dog præciseret, at man “kun” kan bekræfte omkring 130 kvinder. Det er selvfølgelig stadig nok til at tale om en forkert og alvorlig gerning, men det sætter problemets omfang i perspektiv.