Il progetto di inclusione di successo è troppo costoso per essere diffuso
https://www.dr.dk/nyheder/indland/succesfuldt-inklusionsprojekt-er-dyrt-udbrede
di doyoueventdrift
Il progetto di inclusione di successo è troppo costoso per essere diffuso
https://www.dr.dk/nyheder/indland/succesfuldt-inklusionsprojekt-er-dyrt-udbrede
di doyoueventdrift
7 commenti
“Også skolechef i Kolding Kommune Karen Albrechtsen er glad for projektet. Men hun mener, at det er urealistisk at udbrede det til alle klasser. Derfor ser kommunen allerede nu på, hvordan erfaringer fra projektet kan drages ind flere almindelige klasser.”
Så det er for dyrt at lave flere inklusionsklasser, siger skolelederen hvor NEST klasserne fortælles som en succes’s. Men alligevel kigger kommunerne på hvordan det kan lade sig gøre alligevel?
Det lyder som om kommunerne mener de selv kan distillere essensen af det der koster penge, sætte det på formel og rulle det ud i massevis – uden det koster penge?
Har jeg misforstået noget?
Hvad med de andre børn? Det vil virke for dem? Vi havde 2 børn der ikke var diagnosticeret endnu på mit barns skole i 2 klasse. Det var umuligt for de andre børn at lære noget så efter 4 måneder efter skole start på 2 årgang flyttede 60 % af eleverne til andre skoler i nærheden.
Der er ingen tvivl om at det gamle system med specialklasser ikke fungerede. Det var dyrt og resultaterne ringe.
Inklusion er helt klart vejen frem, men udfordringen ligger i at gøre det på en måde hvor alle gavner af det. Også i belastede områder.
Koldings NEST-klasser er dyre, og vil uden tvivl lægge yderligere pres på PPR. I PPR bruges den primære del af tiden nu på børn, hvis forældre presser hårdt på for at få dem diagnosticeret.
Hvis vi begrænser en klasse til 16 elever, med fire diagnosebørn, eksploderer omkostningerne til folkeskolen.
Vil vi acceptere forringelser andre steder? Vil de rige pensionister acceptere at fjerne deres folkepension, for at øge budgettet i folkeskolen? Vil de studerende acceptere at SU fremadrettet er et lån?
Der er løsninger på inklusion, men med antallet af diagnosticerede børn i dag, vil omkostningerne være enorme.
Det er utroligt som det tilsyneladende kan blive ved med at overraske folk – og her menes der både politikere, journalister, og borgere – at kvalitet koster penge.
Det er en succes siger man.
Men hvad så bagefter – ungdomsuddannelserne,videregående uddannelser, arbejdsmarkedet.
Det er ikke indrettet til max 16 i et firma og høretelefoner 24-7
Dyre programmer med mindre klasser, flere specialuddannede lærere per klasse, ekstra hjælperedskaber til eleverne, etc. konkluderer at inklusion kan virke.
Er det virkelig forsvaret for at fjerne midler, og lukke alle elever ind i det samme lokale, og bruge nul af redskaberne, som disse programmer bruger til, at få det til at fungere?
Sænk nu bare forventningen til specialklasse undervisning. Hvorfor diskuterer vi ikke hvordan vi kan gøre det billigere, så der er plads til flere?