Il caso principale del tempo di lavoro pone fermate per le multe del datore di lavoro [det er svært at blive betragtet som reel ‘selvtilrettelægger’]

> Og da den konkrete specialkonsulent ikke havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i et helt år, men ’kun’ i mere end otte måneder, blev Medarbejder- og Kompetencestyrelsen frikendt.

8 måneder med mere end 48 timer om ugen i gennemsnit. 

Så skal man fandme elske sit arbejde.

> Men styrelsen understreger samtidig, at staten bliver frikendt i den konkrete sag om specialkonsulenten.

> For voldgiftsretten kommer også frem til, at der gælder en årsnorm for special- og chefkonsulenter i akademikeroverenskomsten, så 48-timers-reglen skal beregnes over 12 måneder – og altså ikke over de fire måneder i EU’s arbejdstidsdirektiv.

Det virker underligt at overenskomster trumfer EU direktiver.

>Selvom hun var ansat på en kontrakt uden højeste arbejdstid og havde stor fleksibilitet i sit arbejde, var hendes fleksibilitet begrænset af opgaverne, der skulle løses, og af tidsfrister, fastslår han.
>
>Jørgen Steen Sørensen påpeger med afsæt i EU-Domstolens praksis, at selvtilrettelæggere alene er undtagelser, fx i form af visse højtstående ledere, visse eksperter, erfarne advokater og en snæver gruppe af særlige forskere.

Det der lyder som et problem for universiteterne. Ph.d.-studerende og postdocs er sluppet for registrering af arbejdstid osv. fordi de er selvtilrettelæggere, men den beskrivelse lyder som om det er på kant med EU-domstolens afgørelser?