Editor della Groenlandia -In -Chief: “Le sfumature scompaiono quando vengono in mente solo i poli esterni” | Informazioni

Artiklen er bag betalingsvæg, så her et kort resumé:

Chefredaktøren for den største grønlandske avis *Sermitsiaq*, Masaana Egede, mener at danske medier er med til at påvirke den offentlige samtale i Grønland i en negativ retning, ved at i overdreven grad give spalteplads til særligt de mest rabiate fortalere for grønlandsk selvstændighed; det har en nemlig den (måske utilsigtede) konsekvens, at grønlændere, som også er forbrugere af danske medier, modtager meget af den ensidige dækning også. Herunder også når typer som Joachim B. Olsen skriver, hvad jeg vil kalde, perfide indlæg i *B.T.* Det resulterer i en sneboldeffekt, hvor at stadigt mere ”skingre,” *Informations* ordvalg, stemmer, som Olsen (og jeg ville tilføje Rasmus Jarlov,) men også grønlandske pendanter, som Aki-Matilda Høegh-Dam, får langt mere taletid end de, der egentlig er interesserede i en nuanceret diskussion.
Masaana Egede siger, at nuancerne forsvinder, og man får opfattelsen af, at valgkampen handler udelukkende om et valg mellem en uendelig fortsættelse af status-quo i forholdet mellem Danmark og Grønland, eller en brat løsrivelse af Grønland fra Rigsfællesskabet. De mere nuancerede udlæggelser, får ikke megen plads. Eksempelvis er det slående, synes jeg, hvor lidt dækning at det grønlandske regeringsparti, Inuit Ataqatigiit, får i Danmark, til trods for at de er det største parti i Inatsisarsut, og at deres medlemmer, herunder Aaja Chemnitz og landsstyreformand Múte B. Egede, taler nuanceret og langsigtet om grønlandsk selvstændighed.
For Masaana Egede betyder det at mange grønlændere ikke føler sig repræsenteret i debatten, men også at andre væsentlige og vigtige forhold, skubbes ud af den offentlige debat.
Resumé slut.

Jeg har sagt det før her i fællesskabet, men jeg tror simpelthen at den dækning som særligt de borgerlige medier bidrager med, af spørgsmålet om selvstændighed for Grønland, er mere med til at vende Grønland *væk* fra Rigsfællesskabet, end det hjælper med at få en ordentlig dialog om forholdet mellem Danmark og Grønland i gang. Hvis man var lidt kynisk, kunne man skrive, at det er udtryk for en særlig kolonial attitude i borgerlige medier (men også blandt borgerlige politikere,) hvor de simpelthen ikke anerkender den grønlandske offentlighed som en, de altid også henvender sig til, når de henvender sig til den danske majoritetsbefolkning i metropolen. Man anerkender den simpelthen ikke som subjekt. Og det er enormt skadeligt for diskussionen.
En del af det er drevet af sensationalisme og klik-jagt blandt medierne, som er drevet af den uheldige udvikling der generelt har været i det danske mediebillede (og i verden generelt) over de seneste år, hvor medier skal generere trafik og sælge annoncer, og ikke længere kan bero sig på trofaste abonnementer. At et journalistisk produkt af så lav kvalitet som *B.T.* og *E.B.* kan være de førende aviser i dagens Danmark, er en skændsel. Hvorfor er det stort set kun *Information* som har dækket grønlandsk politik nuanceret og nærgående?

Vi er simpelthen nødt til at gøre det bedre. Debatten er for ”skinger,” og alt reduceres til slagord, ”Got’cha”-argumenter og overskrifter.

Måske ikke helt noget der kan overraske nogen når 2/3-dele af den grønlandske befolkning stemmer på politikere der vil løsrives fra danskerne. Aki Mathilde fik 1/3-del af alle stemmer ved det sidste valg, personlige stemmer. Mute B Egede fik et rekordvalg.