In un’era del populismo di destra, perché i liberali della Danimarca vincono?

Det er for reduktivt. Idéen om, at det udelukkende handler om udlændingepolitik er for reduktiv. Der er mange der hele tiden vil italesætte udlændingepolitik som det vigtigste emne—fordi de kan vinde på at tale om udlændingepolitik—og det er med til at skabe et mediebillede hvor vi i høj grad diskuterer udlændingepolitik, men udlændingepolitik er ikke den eneste grund til, at “*Denmarks liberals are winning*.” At man har mainstreamet og normaliseret dele af det yderste højres retorik og positioner, for at låne lidt begreber fra den liberale tænker Jan Werner Müller, er jo netop, i sig selv, et nederlag for “*Denmark’s liberals*.” “*Denmark’s liberals*” har *tabt* og *overgivet sig* til nogle holdninger, der strider imod andre, mere grundlæggende “*liberal*” ståsteder.
Artiklen laver den grundlæggende fejlslutning, at det er lige meget hvad partierne står for, så længe de rigtige partier vinder, og man overvejer ikke, at et holdningsskred mod højre, der kan føre til en socialdemokratisk ledet regering, kunne være udtryk for et nederlag for de liberale strømninger *New York Times* taler om.

Der er en stolt tradition på venstrefløjen for, at påpege, at der ikke er meget socialistisk over socialdemokrater, og ikke har været det i mange år. Allerede for små 100 år siden skrev de første socialister kritikken af socialdemokratisk opportunisme der ledte sidstnævnte gruppe ind på en borgerlig sti, herunder på, blandt andre, nationalitetsspørgsmålet. Som /u/fjender allerede har påpeget, er der noget selvmodsigende over, at Mette Frederiksen taler om, at “byrderne” ved høje indvandrertal betales af arbejderklassen, når hun samtidigt har stået i spidsen for Socialdemokratiet i en tid, hvor partiet har medvirket i, og taget initiativ til, nogle af de fortsatte forringelser af arbejderklassens vilkår. Herunder politik der retorisk fremlægges så det fremstår som om, at det handler om at ramme “de andre,” “de fremmede,” men som i sidste ende rammer arbejderklassen bredt, uanset om de tilhører landets majoritetsbefolkning eller minoriteter. Der er noget decideret absurd over Frederiksens og resten af Socialdemokratiets vulgære arbejderisme, der handler langt mere om udtryk, om forestillinger om arbejderklassen, end om den egentlige arbejderklasses forhold og omstændigheder. Referencer til arbejderklassen bliver for sosserne oftere en form for stempel de kan påføre retorikken, for så at tvinge kommunerne til at spare på den nære velfærd, eksempelvis. Det er ikke indvandrernes skyld, at der ikke kommer lønstigninger til social- og sundhedshjælpere. Det er ikke indvandrernes skyld; at man har lavet store besparelser på skoleområdet; det er ikke indvandrernes skyld, at der er mangel på almene boliger; det er ikke indvandrernes skyld, at dagpengesystemet er blevet så mistroisk og adgangen til ydelser så begrænset. Det er politiske valg, som de borgerlige (herunder socialdemokraterne) har taget.

Hvis man løfter blikket bare en smule vil man se, at socialdemokratisk ledede regeringer, herunder den nuværende, er blevet betalt med forringelser i vilkårene for de mange. Men der var efter valget i 2019 en kort periode med et lille håb for at trække i den anden retning, og et flertal der, på trods af at bero på borgerlige stemmer, i det mindste var fremadskuende.

I hate how liberals mean different things in different languages. From the title, i cannot tell which ideology they mean

EDIT: hvorfor fuck skrev jeg det på engelsk