Saggi: riduce l’efficienza e aumenta la disuguaglianza che il governo sta allentando l’imposta sul cambiamento di generazione

>”Der er gennemført lempelser af bo- og gaveafgiften ved virksomhedsoverdragelser. Disse må forventes at føre til et tab af skatteprovenu, lavere samfundsøkonomisk effektivitet og en stigning i indkomstuligheden,” skriver vismændene.

>

>”Lempelserne betyder, at der kommer til at ske en væsentlig skattemæssig favorisering af virksomhedsoverdragelser til nær familie sammenlignet med andre måder at videregive arv på. Dermed mindskes neutraliteten i skattesystemet, og det forventes at indebære et samfundsøkonomisk effektivitetstab,” vurderer vismændene. 

Forårsrapporten fra Vismændene landede forleden.
[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2025](https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2025)

Udover deres betragtning om skatteændringen, omtalt i nærværende artikel, stødte jeg på dette udsagn om forbrugsafgifter, jeg synes var spændende:

>Da hverken de teoretiske eller empiriske argumenter for ækvivalensprincippet forekommer opfyldt, virker det ikke velbegrundet at anvende princippet generelt ved alle former for forbrugsbeskatning på den måde, det i dag gøres. Det anbefales derfor, at der som udgangspunkt ikke indregnes en arbejdsudbudseffekt af ændringer i forbrugsafgifter. Der kan så være særlige situationer, hvor man kan argumentere for, at synligheden af bestemte ændringer i forbrugsskatten kan være fuldt på højde med tilsvarende indkomstskatteændringer, og hvor der også dynamisk må formodes at være fuld ækvivalens. I disse tilfælde kan det være berettiget at anvende ækvivalensprincippet. Men der bør i så fald være tale om en vurdering fra sag til sag i stedet for et generelt princip.

Jeg tror en af de sjoveste uforudsete effekter, ved Store Bededags-afskaffelsen, var at man tvang borgerlige til også at betvivle ministeriernes regnemodeller.
Der havde længe været en venstrefløjskritik, af modellerne, men det er mit indtryk at modelkritik blev mere mainstream, med store bededagsindgrebet.

Det er pudsigt, at borgerlige partier nærmest siden Anker Jørgensens tid har profileret sig på fornuftig økonomisk politik, hvor beslutninger bliver truffet til gavn for hele samfundet.

Men selvom både økonomer og OECD har svært ved at se logikken i at sænke arveafgiften – og OECD endda direkte har anbefalet Danmark at rulle lempelsen tilbage – så virker det pludselig mindre vigtigt, hvad der faktisk er fornuftigt at gøre. I stedet handler det mere om følelser og om, hvad der opleves som “retfærdigt”.

Det er som om, at når det handler om erhvervslivet og de allerrigeste, så er det pludselig ikke så vigtigt, hvad der egentlig er det rigtige at gøre – bare det føles rigtigt for dem med pengene.

Folk spørger tit herinde, hvordan man dog kan finde på at stemme på Socialdemokratiet. Det vil omvendt altid undre mig, at en almindelig lønmodtager kan stemmer på de borgerlige.

Color me surprised.

Det er fuldkommen vanvittigt at et land som Danmark har en regel med den eksplicitte hensigt at fastholde værdierne hos de mest velhavende familier.